Dansk

Essay - hjælp

17. september 2013 af Gurlii123 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Jeg skal skrive et essay, det er første gang i lang tid jeg skal skrive sådan et, og det skal handle om

        "National identitet i en globaliseret verden."  

Emnet vi har om i dansk ligenu er romantikken, og derfor skal titlen kobles ind til emnet romantikken. 

Jeg er helt lost for ideer til hvad jeg skal skrive, så ville høre om nogen har nogle eksemplar og ideer til hvad jeg kunne skrive.

- Opgaven skal fylde ca. 5 sider 

Mange tak på forhånd! 


Brugbart svar (0)

Svar #1
18. september 2013 af tobiascl94

(Vi starter lige i nutiden):Helt overordnet kan du jo reflektere over hvilken indflydelse globaliseringen har på den nationale identitet. Vi lever i et samfund og i en verden hvor globalisering fylder ekstremt meget. Spørgsmålet er om globaliseringen har positiv eller negativ indflydelse på vores nationale identitet. På den ene side betyder globaliseringen at mindre og mindre overlades til det nationale regi men samtidig betyder globaliseringen vel også at vi rykker mere og mere om nationale forankringspunkter i alle mulige sammenhænge. Vi forsøger at holde fast i traditioner at nationalitet i et omfang der tillader og at have noget vi stadig kan kalde vores eget - noget vi kan kalde dansk.

Med fokus på Danmark ses det hvordan vi ikke vil have euro men foretrækker den danske krone samtidig stemmer flere og flere på DF der oplever stadig større fremgang. Fremgang hos et parti med så voldsom indvandringspolitik vidner måske også om et ønske om at fastholde en national identitet.

Ift. romantikken sås det netop hvordan Danmark vendte sig "indad" på baggrund af politiske problemer i starten af romantikken (I nationalromantikken længdes man tilbage til Danmarks storhedstid). Nationalfølelsen blomstrede altså da det gik værst og det sås hvordan den danske nationalitet formåede at holde folket sammen i en svær tid. Som beskrevet overfor sker noget lignende i dag men ikke på samme måde fordi det går skidt for Danmark. Nationalfølelsen er i øjeblikket blomstrende som dengang men nationalfølelsen har ændret sig og det er andre forhold der i dag vækker nationalfølelsen og styrker behovet for en national identitet en det var i romantikken. Hvad har ændret sig og hvorfor har vi i det hele taget behov for en national identitet at knytte os op på og beskrive os selv ud fra? Det må i et eller andet omfang handle om en fælles fremtid og en form for nationalt bånd vi har behov for at knytte an til i særlige situationer.

Der skulle være lidt at arbejde med :)


Svar #2
18. september 2013 af Gurlii123 (Slettet)

Super tusinde tak for hjælpen! 

Det hjalp virkelig meget :-) 


Skriv et svar til: Essay - hjælp

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.