Dansk
Faktionsskrivning
Hej med jer.
Jeg har fået til opgave at skrive en moderne reportage (rejsereportage). Jeg har ind til vidre skrevet følgende, og jeg ville sætte pris på, hvis nogle kunne fortælle mig, om jeg gør noget forkert i forhold til genren faktionsskrivning, eller om jeg opfylder de krav der stilles til en sådan opgave. På forhånd tak :)
Det kom på tale – endelig. Men en vis usikkerhed viser alligevel sine kendetegn i det, som skal forestille at være en nødvendighed – om det overhovedet bliver til noget. Mor lyder ikke spor optimistisk, men far er så rolig, som han nu engang kan være… I skal ikke være spor urolige, der er massere rejser tilbage, siger han. Han får det til at lyde så utroligt enkelt, men alt taget i betragtning, så er det svært at tro på... Vi er alt for sent ude, siger mor, de gode rejser er taget for længst…
Bror er ikke så interesseret i at komme ud at rejse, han blander sig som regel ikke i dette. Hans manglende begejstring for at opdage en helt anden verden rammer mig som tunnel uden ende – en tunnel af fuldstændig uforståenhed. Jeg kigger på far; lover du, at vi tager til Thailand? Mit blik er insisterende, jeg vil prøve noget nyt.
Vejret leverer én lysten til at komme væk, ligeså vel som det leverer snefnug.
Jeg sidder i sædet ved vinduet, bror ved siden af. Flyet ruller lige så stille ned ad startbanen og gør klar til take-off. 2 ugers juleferie venter i Thailand… Er du spændt? spørger jeg og kigger på bror… Det er jeg vel, siger han. Selvfølgelig er han det, vi er på vej til Phuket, tænker jeg.
Flyets hastighed tiltager såvel som mit humør, det bliver helt igennem fantastisk – det er min klare overbevisning. Aldrig har jeg været så langt hjemmefra.
Tropiskfarvede smådrinks og nogle små, fugtige og afkølede håndklæder – det bliver vi modtaget med i receptionen… Sawadee kap, siger receptionisten og lægger sine hænder sammen, mens hun tipper hovedet på traditionel thailandsk manér. Forventningerne overgås… Folkens, de to næste uger bliver eventyrlige, siger far. Og hotellet er fantastisk, tilføjer mor.
Skriv et svar til: Faktionsskrivning
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
