HVAD ER Sædelighedsfejden??

Du kan vel google lidt selv?

http://www.denstoredanske.dk/Kunst_og_kultur/Litteratur/Litter%C3%A6re_perioder/S%C3%A6delighedsfejden

http://www.kvinfo.dk/side/1034/

Sædelighedsfejden

En kvinde var ingenting uden sin mand. Hvis du har set filmen "Anna Karenina" oplever du, hvordan folk begynder at ignorere hende og tale bag hendes ryg efter hun lader sig skille for at være sammen med faderen til sit barn og elsker. I mange tilfælde valgte kvinderne at blive sammen med deres utro mænd, fordi de ingen rettigheder eller muligheder for at forsørge dem selv havde.

I den periode fandt man ud af at kvinder også kunne have lyst til sex. Man mente, at det kun var manden, der var årsag til graviditeten. Kvinden var bare en beholder for sædcellerne. Man fandt lidt senere ud af, at alle mennesker er et resultatet af en sæd-og ægcelle.

Prøv at læs  Amalie Skram(Constance Ring) og Henrik Ibsen(Et dukkehjem)

http://www.da-net.dk/naturalismen_1870.htm#Kønsroller - sædelighedsfejden

"Kønsroller - sædelighedsfejden

 
Videnskaben opdager den kvindelige ægcelle
I følge datidens syn på kvinder havde de ingen seksuelle følelser. Det var forbeholdt mænd. Man havde også den tro at kvindens underliv blot var en rugekasse for mandens sæd. Det var således alene mandens sæd der var byggestenen i det menneskelige liv. Først så sent som i 1872 kunne videnskabelige undersøgelser imidlertid slå fast at graviditeten var et produkt af sammensmeltningen af den kvindelige ægcelle og den mandlige sædcelle. Det syntes som naturen selv tildelte kvinder og mænd lige roller. Og det virkede som om videnskaben var i en sammensværgelse med det moderne gennembruds mænd og kvinder.
 
Kvindesyn & stilling omkring 1870 
Kvinder havde næsten ingen juridiske rettigheder - ej heller ved en skilsmisse. Først så sent som i 1915 får kvinderne stemmeret og først i 1920erne får kvinderne rettigheder der sikrer dem myndighed over deres børn i tilfælde af skilsmisse !
Arven fra Biedermeierkulturen var for den borgerlige kvindes vedkommende at hun i sin ungdom udelukkende skulle danne sig til at blive en repræsentabel hustru i sin mands hjem. Et godt ægteskab, helst inden hun var fyldt 25 år, var livsmålet for hendes stræben. Hvis hun ikke blev gift/afsat inden hun var fyldt 30, var hendes karrieremuligheder meget små. Peberjomfruer kunne til meget lave lønninger blive til husbestyrerinder, guvernanter og lærerinder. Husmoderskolerne er en aflægger af denne tendens.
Ugifte kvinder risikerede at blive delvist udstødt af samfundet.
Forfatteren Herman Bang er en af de impressionistiske forfattere der med sympati har skildret kvinder der enten levede i ulykkelige, kærlighedsløse fornuftsægteskaber eller peberjomfruer der som i romanen Ved Vejen(1880) kaster al deres kærlighed på en overfodret skødehund.
I novellen Den sidste balkjole (1887) følger vi med sympati to søstres mislykkede forsøg på at blive afsat på ægteskabsmarkedet.

Disse kvinder er hvad Herman Bang kalder: de stille eksistenser.
 
Mændenes stilling
Som tidligere nævnt var det tidens opfattelse at kun mænd havde seksuelle følelser.
Tidens, af naturalisterne stærk kritiserede dobbeltmoral, tillod derfor ofte mænd at have seksuelt samkvem med andre kvinder før ægteskabet. Også efter at ægteskabet var indgået, var det ikke usædvanligt at der bag tidens størknede romantiske idealfacade, var en skjult mandeverden af sidespring. Ofte var tjenestepigen et let offer for husets Herre.
 
SÆDELIGHEDSFEJDEN
Sædelighedsfejden blev også kaldet den store nordiske krig om seksualmoralen.
Denne krigs front var imidlertid ikke først og fremmest vendt mod samfundet. Det var nærmere en form for borgerkrig, hvor det moderne gennembruds mænd og kvinder dystede mod hinanden.
 
Både kvinder og mænd bør have seksuel frihed før ægteskabet:  Brandeskredsen
Med naturalisternes korstog mod tidens dobbeltmoral under fanen: Problemer til debat, mente de fleste mandlige naturalister, herunder Georg Brandes at kvinder burde have de samme seksuelle rettigheder som mænd. Med udgangspunkt i Darwin og naturvidenskaben syntes det direkte unaturligt at udskyde den seksuelle debut til ægteskabet. Kvinder og mænd burde derfor have lige muligheder for at have et frit sexliv både før og efter ægteskabet.
 
Mænd bør være seksuelt kyske på samme måde som kvinder: Dansk kvindesamfund
Brandeskredsens syn på seksualitet faldt ikke i god jord blandt tidens kulturelt ledende kvinder.
 
Dansk Kvindesamfund med Johanne Elisabeth Grundtvig i spidsen mente at mænd skulle være dydige på samme måde som kvinder og dermed afholde sig fra sex uden for og før ægteskabet.

Her er et lille uddrag fra Elisabeth Grundtvigs Erotik og Kvinder (1887):

Det er sædelighedsspørgsmålet, eller snarere ét sædelighedsspørgsmål, der har sat sindene i bevægelse,...
At det skal være lige ret (for mænd og kvinder) kan man til nød blive enige om, men hvorledes? Skal kvinderne blive som mænd eller mændene som kvinder?
Enten - eller: her må vælges.... Vil vi opdrage de næste generationer af kvinder til at mene at kyskhed, sædelig renhed, ikke blot er gammeldags og latterlig, men også sundhedsfarlig og fordummende? Eller vil vi lære dem og bringe dem til at forstå, at den (kyskheden: seksuel afholdenhed) er deres styrke og deres lykke?
 
Flere kvindeforfattere, bl.a. den norske Amalie Skram (1846-1905), førte angrebet over i mændenes lejr og for bebrejdede dem for deres eftergivenhed over for de seksuelle lyster.

Handskemoralen
Kvindernes synspunkt gik under betegnelsen handskemoralen efter den norske digter Bjørnstjerne Bjørnsons (1883- 1910) skuespil En handske (1883). Her kaster stykkets kvindelige hovedperson en handske i  hovedet på sin forlovede, da hun opdager, at han har været hende utro. Bjørnsons teaterstykke blev startskuddet for sædelighedsfejden."