solceller??WFT?

Der er ingen stor benefit med solceller  - faktisk koster det samfundet dyrt, da det er en stor underskudsforretning. 

Det er ligesom med vindenergi. Staten, det store bæst, holder live i firmaer som Vestas !

Det koster samfundet dyrt! Det er borgernes penge, som de røde politikere kaster rundt  med!

#1 & #2 Solceller er der stor benefit i.. Ihvertfald for forbrugeren, og miljøet, hvilket du nok ikke kan forstå med din kommunistiske holdning.

#0

Solceller eller solcellemoduler kan karakteriseres ved følgende egenskaber:

•Holdbarhed – de bliver garanteret en holdbarhed på mellem 5 og 40 år afhængig af type og indpakning.

•Effektiviteten – sollyseffektiviteten er mellem nogle procent og lidt over 40% (rekord 2006). Typisk har monokrystalline og polykrystaline solceller en effektivitet på 10-21% – amorfe solceller har typisk en effektivitet på 4-8%. Det formodes at den teoretiske grænse er 87%.
Effektiviteten kan beregnes med følgende formel: η=E_nytte/E_total

•Lavlys effektivitet – har betydning ved overskyet vejr og hvis det samtidig regner.

•Mørkelækstrøm – hvis et solcellepanel har en betydende lækstrøm skal solcelleregulatoren slå panelet fra, så akkumulatoren ikke aflades.

•Effektivitetsformindskelse som funktion af temperaturen. Mange solceller leverer mindre energi ved stigende temperaturer – nogle ca. -0,44%/°C.

•Energimætningsniveau. Nogle solceller kan kun levere en maksimal energi ved en given temperatur over en vis belysning. F.eks. begynder nogle solceller at mætte ved ca. 800W/m² for almindelige driftstemperaturer på ca. 40-50 °C.

Hvordan virker de

Solceller er fremstillet af grundstoffet silicium, der er tilsat bor og fosfor på siderne. Solcellerne danner et permanent elektrisk felt, der bevirker at frie elektroner i solcellen bevæger sig i en bestemt retning.

Lysets fotoner slår elektroner løs, så de bevæger sig frit og til sidst bliver opsamlet af et elektrisk ledende net i solcellen, der udgør en negativ pol.

Derved opbygges der en spændingsforskel mellem solcellens for- og bagside og de to ender kan forbindes med et elektrisk kredsløb, som vil søge at udligne spændingsforskellen.

Fotonerne tilfører energi til elektronerne, som bevæger sig mod den negative pol.

Se evt http://www.youtube.com/watch?v=qYeynLy6pj8

#0:  Virkningsgraden for en solcelle er omkring 13%, men der arbejdes løbende på, at forbedre denne.

Den indstrålede effekt fra solen er omkring 1000W / m² ( når solen skinner ), så solcellen kan yde 130W/m² her.

Jeg kan ikke lige finde en god illustration på nettet, men en solcelle er lavet med en plade, bestående af to forskellige lag: et P-lag og et N-lag.

Imellem disse lag er der en elektrisk overgang, kaldet en PN-overgang, der har den egenskab, at elektroner kan passere fra N-laget over i P-laget, men ikke fra P-laget over i N-laget.

I mørke, vil elektroner ikke have tilbøjelighed til at passere PN-overgangen, de har det godt i det lag, som de nu befinder sig i. Men ved lys, når fotoner rammer disse "hvilende" elektroner, farer disse rundt, og nogle af dem forvilder sig fra N-laget over i P-laget, og herfra kan de ikke komme tilbage til N-laget igen.

Grundet denne ubalance i fordelingen mellem elektroner i N-laget og P-laget, opstår der en spændingsforskel mellem N-laget ( positiv spænding, underskud af elektroner ) og P-laget ( negativ spænding, overskud af elektroner ).

Lodder man nu ledninger fra N-laget og P-laget hen til en lampe, vil der komme spænding over lampen, og strøm gennem lampen, der så vil lyse. Dette er den eneste vej elektronerne kan finde tilbage igen og oprette en balanceret elektronfordeling.

#2:  Det synes jeg ville være en god ide at skrive under "debat".  Egentlig er jeg ret interesseret i, her at få viden om, hvad det er for statslige midler, som Vestas bliver forsynet med.

#3

" #1 & #2 Solceller er der stor benefit i.. Ihvertfald for forbrugeren, og miljøet" 

Det vil jeg meget gerne se et bevis på - og jeg ved i forvejen, at du ikke har sådan et. Grunden til at almindelige boligejere i dag kan sætte det skidt på deres tag skyldes den omvendte afgift, som staten har lagt på det. Staten kaster simpelthen penge i det, så almindelige mennesker kan købe det for rimelige penge... men hvad ved du om det...

...og dermed er det vel netop fint for forbrugeren og for miljøet, som #3 siger, og som du selv kopierer...?

#7 Det er ikke fint, at staten kaster så mange af vores penge ned i et sort hul. Virkningen, det har på miljøet, er også en gråzone, fordi selve processen at skabe solenergi gavner nødvendigvis ikke miljøet sammenlignet med den daværende proces uden solenergi. 

I USA har det eksempelvis vist sig at skade miljøet endnu mere, at biler kører på bioethanol og andre alternative brændstoffer, fordi processen er langt mere skadeligt på miljøet (særligt i mange latinamerikanske lande, som betaler en stor del af prisen). Den amerikanske regering har altså forgæves kastet mange penge i et håbløst projekt. 

#8 Man burde lave et oplag om dette i Debat forummet... Men, den daværende proces uden solenergi? Er det vind energi vi snakker om, for den er 100% miljø venlig, og sammenlignet med kul og olie, så kan jeg ikke se din skepsis på dette punkt.. Du skriver at det er som om, at staten kaster penge ned i et sort hul, men det er det ikke! Mine børn og børnebørn, skal have den samme glæde som mig og millioner af andre mennesker (og dyr), for ca. om 90 år, vil vandstanden rundt om Danmark, være steget med 20-140 cm... Er det ikke en god grund til at staten skal hjælpe befolkningen til at få solceller op? Hvis du kan komme med dokumentation for at det er dårligt at anvende solceller, så vil jeg med glæde se det...

Jeg kan ikke se hvordan du mener at der er en gråzone ved solceller.. Det er for det første en vedvarende energikilde, da solen forventes at blive de næste 5 mia år, og til den tid, ja så er jorden også ved at gå under...

#9 Du forstår det tydeligvist ikke. Staten kan godt bruge penge på projekter, som f.eks. at forske i grøn energi, men staten skal ikke bruge penge på solenergi og vindenergi på samme måde, som de gør i dag. Bl.a. fordi det ikke har den effekt, som man ønsker, og simpelthen fordi solenergi og vindenergi er så uduelig, som det ser ud lige nu.

Jeg gider ikke bruge mere tid på at forklare dig sammenhænget, fordi du ikke har sat dig ind i emnet, men jeg kan varmt anbefalde dig at læse om Bjørn Lomborg.     

#8

Jeg skriver sådan set heller ingen steder, at det er fint at staten kaster penge efter noget, og jeg er i bund og grund ligeglad.. Jeg skriver bare, at det er fordelagtigt for forbrugeren og miljøet... præcis som #3 siger. At du konstant læser det som "Det er en god ting at staten bruger penge på det" kan umuligt være vores problem.

Det jeg finder forkert er, at i sommerhalvåret har et solcelleanlæg måske en overproduktion, om vinteren en underprodution af el. kWh-måleren tæller derfor nedad om sommeren og opad om vinteren, og ender måske i løbet af et helt år på et rundt 0. Dvs. at elregningen lyder på 0 kr.

Men denne frem og tilbagetransport af el, giver transmissionstab ( 10% ), og nogen skal jo betale disse i form af en avance på elværkernes elproduktion, som netop indehaveren af solcelleanlægget så ikke bidrager til, men nyder godt af gratis energideponering hos elværket.

Ejere af solvarmeanlæg, burde have mulighed for at pumpe varmt brugsvand til vandværket om sommeren, mod at få leveret samme mængde varmt brugsvand om vinteren. Derved kan der spares mange penge på gas/olie-regningen.

Dog lysner det:  Der er nu krav om at de gamle el-målere skal udskiftes med nye digitale, og dermed gives der mulighed for at korrigere el-prisen, bl.a. for denne frem- tilbagetransport, og måske en afgift for energideponering.

#12 Du er blot et typisk eksempel på en person, der aldrig har set det store billede - at elregningen er på 0 kr. er i sig selv intetsigende - det er statens penge, der holder liv i disse fiktive brændstoffer, som du sikkert ikke engang ved. 

#11 Mindes ikke vi skriver mere med dig Patrick. 

#13:  Javel, men du vil jo ikke forklare, hvad det "store billede" er, når jeg i #5 spørger dig om, hvad det er for statslige midler, der tilflyder Vestas. For nej, jeg ved det ikke, det er derfor jeg spørger dig.

Dine eneste argumenter består i:  "mindes ikke vi skriver mere med dig" og "blot et typisk eksempel på en person". ( Aner jeg en svaghed her ? ).

Vindenergi er er ikke et fiktivt brændstof ( endsige et brændstof ). Det er en energikilde. Men dit, endtil nu hemmeligholdte, argument består måske i, at vindmøller drejer rundt, fordi der er installeret en motor i dem, som staten så betaler driften af ?

Jeg mener, det kunne jo sagtens lade sig gøre: Vindmøllen er forbundet med elnettet, under foregivende af, at den producerer energi, men i virkeligheden optager den energi fra nettet, til drift af møllevingerne. Ingen kan umiddelbart gennemskue det.

Det kan man da kalde en konspirationsteori.

http://www.youtube.com/watch?v=kN-13_CnUm8

http://www.youtube.com/watch?v=JcQdNSPXDPA 

Så blev punktummet sat. 

Arh, jeg tror bare folk er rimeligt ligeglade, og ikke rigtigt kan tage dine diskussioner seriøst, når du lægger ord i munden på folk :) 

Jeg har ikke lagt ord i munden på folk. 

Man er velkommen til at de to links i #16