Matematik

vektoropgave

27. september 2013 af cecilied34 (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej SP. Jeg har en opgave der hedder:

Linjen n går gennem P (3,5) og har en retningsvektor med koordinaterne r = (4 , 2). Skriv en ligning for linjen.

Er der nogen der kan forklare mig hvordan man gør det?


Brugbart svar (0)

Svar #1
27. september 2013 af Andersen11 (Slettet)

Tværvektoren til retningsvektoren er en normalvektor til linien. Ligningen for en linie gennem et punkt P med normalvektor n er

PQn = 0 ,

hvor Q(x,y) er et vilkårligt punkt på linien.


Brugbart svar (0)

Svar #2
27. september 2013 af lvr34 (Slettet)

#1

Er det også en mulighed at udlede, at retningsvektoren udtrykker hældningen 0,5, og dermed bestemme ligningen for linjen n ved

    5 = 2 · 0,5 + b

    b = 4

således at der for linjen n haves lignigen y = 0,5x + 4?


Brugbart svar (0)

Svar #3
27. september 2013 af Andersen11 (Slettet)

#2

Jo, det er da også en mulighed. Man skal så benytte de korrekte værdier ved bestemmelsen af b. Punktet her er (3,5), ikke (2,5).


Brugbart svar (0)

Svar #4
27. september 2013 af lvr34 (Slettet)

#3

Hov, det kan jeg godt se. Er den ene metode at foretrække, eller er det hvad man selv føler for?


Svar #5
27. september 2013 af cecilied34 (Slettet)

Okay, har den nu. Tak :)


Brugbart svar (0)

Svar #6
27. september 2013 af Andersen11 (Slettet)

#4

Det er vel op til en selv, hvad man foretrækker, og hvad der ellers skal ske i opgaven. Opgavens overskrift var vektoropgave, hvorfor jeg fandt det naturligt at benytte vektorformalismen.


Svar #7
27. september 2013 af cecilied34 (Slettet)

Men har lige en ogpave mere. Den hedder "Linjen m går gennem P (-2,-4) og har en retningsvektor med koordinaterne r = (3 , -1). Skriv en ligning for linjen. Tegn en figur af situationen" Jeg tænker at det første vel bare er samme måde at regne den ud på som den første. Men hvad menes der med "tegn en figur af situationen?"


Brugbart svar (0)

Svar #8
27. september 2013 af lvr34 (Slettet)

#6

Okay. Jeg siger tak for hjælpen.


Brugbart svar (0)

Svar #9
27. september 2013 af Andersen11 (Slettet)

#7

Ja, det er samme fremgangsmåde. Tegn et koordinatsystem, indtegn punktet P og indtegn retningsvektoren r, for eksempel ud fra punktet P, og vis, hvordan linien fremkommer.


Skriv et svar til: vektoropgave

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.