DHO - Middelalderen

"Forholdet mellem bønderne og overklassen af herremænd var i middelalderens Danmark kendetegnet ved et gensidigt afhængighedsforhold. Til gengæld for afgifter og arbejdsydelser modtog bønderne værn og adgang til jord. Blev bøndernes ydelser forhøjet uden tilsvarende modydelser fra overklassen, eller forringedes overklassens modydelser uden tilsvarende nedsættelser af afgifter og byrder for bønderne, kunne bønderne opfatte det som brud på sædvanen. Det er et karakteristisk træk ved bondeoprørene, at de rejses, når der efter bøndernes mening er sket et brud med sædvanen, eller den traditionelle frihed er blevet antastet. Bruddet kunne skyldes ekstraordinære skatter og afgifter til kongen, adelen eller kirken. Ligeledes kunne overklassens forsøg på at hævde retten til herlighederne (jagt- og fiskeret, adgang til og udnyttelse af skoven m.v.) føre til oprør.

Bondeoprørene kombinerede i mange tilfælde drømmen om en verden af frie mænd med forestillingen om et folkeligt monarki. Kongen fremstilledes som garant for bøndernes nedarvede rettigheder. Bøndernes mål med oprøret var ikke at skabe en ny samfundsorden men at genoprette den tabte balance fra tiden inden bruddet på sædvanen."

http://www.leksikon.org/art.php?n=3337

"

bondeoprør, væbnede aktioner med et væsentligt indslag af bønder blandt deltagerne, hvor bøndernes deltagelse er motiveret af ønsker om at forbedre deres egne forhold.

Bondeoprør var og er særdeles almindelige i traditionelle bondesamfund. De kendes således fra hele Europa fra middelalderen til 1800-t. samt i nyere tid fra den tredje verden, især Latinamerika. Der var således bondeoprør i Mexico i 1993. Bondeoprør har næsten altid været fremkaldt af overklassens brud på den herskende og godtagne sædvane for bønders forhold i samfundet, hvilket bønderne ikke har villet acceptere. I første omgang har formålet blot været at genoprette den normale tilstand. Hvis et oprør havde varet i lidt længere tid, kunne der imidlertid udvikles mere radikale målsætninger. Disse ville som oftest være rettet mod en imaginær tidligere samfundstilstand, hvor bønderne levede (næsten) uden afgifter og selv kunne regulere deres forhold. En anden mulighed var, at oprøret radikaliseredes ad religiøse baner under indtryk af forestillinger om, at dommedag var nær, og at man skulle forberede sig ved at afskaffe al økonomisk og social ulighed. Imidlertid har de fleste bondeoprør været kortvarige affærer, der som oftest er endt i blodige nederlag. Bønderne havde ikke mulighed for at forlade deres brug i længere tid, hvis de og deres familier skulle overleve, og mens oprøret var i gang, kunne de ikke som andre hære leve af at plyndre bondegårde. Dertil kom, at de med hensyn til bevæbning, organisation og økonomiske resurser oftest var deres modstandere underlegne. Der kendes dog også bondeoprør, som har opnået større eller mindre succes. I så fald har de som oftest haft stærke allierede i overklassen, eller samfundets magtstruktur har været brudt sammen i indre modsætninger. Derudover er der eksempler på, at bønder, som har været meget stærkt involveret i produktion for et marked, har været i stand til at forbedre deres egne forhold.

I Danmark forekom egentlige bondeoprør kun i middelalderen. Ved organiseringen brugtes oftest de officielle tingforsamlinger, herredsting og landsting, hvor bønderne samledes og besluttede at indlede et oprør samt valgte ledere og traf beslutninger om organisation og bevæbning. En sådan beslutning var bindende for lokalområdet, og i princippet var der dødsstraf for ikke at gå med. Mobilisering foregik ved at sende budstikker omkring i området, og man brugte således det mobiliseringssystem, som eksisterede i forbindelse med det såkaldte landeværn, der blev anvendt som forsvarssystem, når fjender havde invaderet landet."

http://www.denstoredanske.dk/Danmarks_geografi_og_historie/Danmarks_historie/Danmark_f%C3%B8r_Reformationen/bondeopr%C3%B8r