Troels Mylenberg uddannelsesillusionen

Analyse af artikel

Medie:(f.eks. Politiken, Ekstra Bladet, DR osv) Der er forskel på at skrive til en læser af Politiken og en læser af Ekstra Bladet. Altså medierne har forskellige målgrupper. Der er forresten også forskel på at skrive til unge og voksne.

Titel

Dato 

Journalist

Afsender:altså hvem vil fortælle os noget

Redegør for opbygning:rubrik, underrubrik, manchet, billede, billedetekst, mellemrubrik, brødtekst, faktaboks osv. 

Hvad er budskabet? F.eks. at vi skal lade være med at smide mad ud...

Hvorfor er artiklen blevet skrevet/formålet? Hvorfor har man overhovedet brugt spalteplads på den 

Hvad er effekten af artiklen? Får den os til at ændre adfærd? Bruger afsenderen den rette argumentation for at få os til at gøre noget bestemt. 

Logos, ethos, pathos, argumentationskneb osv.

Din egen mening om artiklen:god, dårlig, kedelig hvorfor. F.eks. hvis du synes artiklen er kedelig kan du begrunde det med at det ikke lige er din målgruppe.

Minder artiklen om noget du har læst før. 

Ved ikke hvordan man redegøre for opbygningen.. Er næsten færdig med min opgave.

Men tusind tak for hjælpen!

31. juli 2012 09:24
Af:  TROELS MYLENBERG, Fyns Amts Avis(byline, navnet på journalisten)

Uddannelsesillusionen( rubrik)

"Politikerne vil sælge dansk uddannelse for milliarder. Mon ikke opmærksomheden i første omgang skal være på selve produktet? (underrurik)

"Det er sagt så mange gange, at det efterhånden nærmer sig en kliche. Nemlig den om, at den ganske særlige danske uddannelsestradition kan gå hen og blive en milliardforretning. Milliarderne er lige om hjørnet, lyder det igen og igen fra ivrige uddannelsespolitikere, der åbenbart tror fuldt og fast på, at det danske uddannelsessystem kan tiltrække hundredetusindvis af udenlandske studerende, der vil lægge milliarder i den danske statskasse for at få adgang til vores skoler og universiteter. Eller at vi danskere kan drive uddannelser på hele kloden og score kassen på det.

Seneste er det den radikale uddannelsesminister Morten Østergaard, den socialdemokratiske børne- og undervisningsminister Christine Antorini og SF’s handels- og investeringsminister Pia Olsen Dyhr, der I en fælles kronik I Kristeligt Dagblad gentog drømmescenariet.

“Værdien af det internationale uddannelsesmarked er over 2200 milliarder amerikanske dollar på årsbasis. Det er næsten 10 gange mere end størrelsen på det danske bruttonationalprodukt,” jubler de tre ministre.
Og dermed taler de sig ind i en flot dansk uddannelsesselvros, som desværre ikke helt står mål med virkeligheden.

Enhver der har arbejdet konkret med uddannelse og uddannelsesopbygning ved, at Danmark nok har dygtige mennesker, gode idéer og fine faciliteter til rådighed i uddannelsesvæsenet, men vi mangler lige præcis den særlige faktor, der for alvor gør os interessante på det globale uddannelsesmarked, nemlig efterspørgslen efter lige netop os i et helt enormt marked.

Således har ingen endnu heller kunnet fremvise den store fortjeneste, som ministrene ellers siger er lige om hjørnet. I stedet taler vi rigtig meget, om alt det vi kan her i Danmark. Ingen steder synes selvfedheden omkring egen formåen at være meget større end i uddannelsessektoren.

For nylig var det således en ung lærerstuderende, der i en avis pillede sin uddannelse fra hinanden bid for bid. Den studerende skrev om inkompetent undervisning, og hun fandt det direkte pinligt, så lidt læsende ihærdighed, der krævedes af den enkelte studerende. Fagligheden var under al kritik, lød det fra den (måske) kommende lærer.

Reaktionen fra seminariet var imidlertid nok det mest forstemmende, for i stedet for at imødegå kritikken, blev den affejet som vås og i øvrigt var det vist nok de studerende, den var gal med.

Og altså er det næppe blot et spørgsmål om tid, før alverdens unge mennesker smider hvad de har i hænderne for i stedet at valfarte til det danske uddannelsesmarked…

Gid det var og blev så vel. Men rettelig er det nok et stykke vej endnu.
Bevares, der er masser af rigtig gode danske uddannelser, som udlandet sikkert med glæde vil betale for at få fingre i. Men der er også en masse discount, en masse mangel på ambitioner og en hel masse kvælende administration, der ret beset lægger hindringer i vejen for udvikling og salg af uddannelser.

Unge mennesker på hele kloden (og deres forældre) er mere end parate til at investere surt opsparede midler i uddannelse. Sikkert også uddannelse i Danmark. Men det kræver først og fremmest, at der hankes gevaldigt op i det danske uddannelsesvæsen, som i øjeblikket i høj grad drives af taxameterafregning og massefabrikation. Og ikke af den kvalitet, som udlændinge naturligvis vil kræve, hvis de skal komme her.

Så hvis de tre ministre vil have milliardindtægter ud af det danske uddannelsesvæsen går vejen altså ikke igennem selvros og bombastiske udmeldinger. Den går gennem at øge kvaliteten af uddannelserne. Så skal de studerende nok komme. Fra hele verden. Men først da. " Brødtekst