Matematik

Udregning af vinkler i trekant

05. november 2013 af EnStuderende - Niveau: C-niveau

Hej. Jeg er kørt lidt fast i denne opgave:

Givet er en trekant, hvor den ene vinkel er 3 gange så stor som den anden, og denne er 40° større end den tredje.

Du skal bestemme størrelsen af de tre vinkler.

Jeg har afterfølgende tegnet en skitse af en trekant ABC, og har sagt:

B = 3A

C = B + 40

Og jeg ved, at:

A + B + C = 180

Hermed kan jeg vel også sige, at A = 180 - B - C... ved ikke, om det er et nødvendigt input?

Det er så her, jeg går lidt i stå. Har prøvet at sige A + 3A + 3A + 40 = 180 (hvoraf B = 3A og C = 3A+ 40), men det giver A = 20.

Facit på de tre vinkler er:  4°, 44°, 132°

Nogen, der kan hjælpe?


Brugbart svar (0)

Svar #1
05. november 2013 af peter lind

Erstat B i den anden og tredje ligning med 3A. Erstat dernæst C i den tredje ligning med resultatet for C


Svar #2
05. november 2013 af EnStuderende

Jamen er det ikke også det, jeg har gjort her: A + 3A + 3A + 40 = 180 (hvoraf B = 3A og C = 3A+ 40)

?


Brugbart svar (1)

Svar #3
05. november 2013 af mathon

                1. vinkel           2. vinkel           3. vinkel                     sum

               3(x+40)              x+40                    x                      5x + 160 = 180                                               


Svar #4
05. november 2013 af EnStuderende

Okay, jeg kan se, at det er rækkefølgen, jeg har misforstået lidt.

Jeg troede, at 1. vinkel var 3x (altså 3 * 3. vinkel)... og ikke 2. vinkel, der skulle ganges op med 3.

Jeg har taget det, som at x var den 1. vinkel. 2. vinkel var så hermed 3x. Og den sidste vinkel var så bare x + 40.

Mange tak for hjælpen.


Skriv et svar til: Udregning af vinkler i trekant

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.