Karakteristik af argumentation.

En argumentationsanalyse handler ikke kun om de tre appelformer. Der kan også være andre elementer på spil. Forsøg, at kigge på nogle af de begreber/ord, som forfatteren bevidst bruger for at beskrive sin sag. Det kaldes for "ordvalgsargumenter". Forfatteren anvender bl.a. ordene dannelse og udannelse. Han forsøger, at beskrive sin opfattelse af disse ved at konkretiser dem. Dette gør han, idet han bruger billedsprog. Han beskriver "dannelse" og "uddannelse", som to cirkler med fælles midtpunkt.

Desuden stiller han en række retoriske spørgsmål, hvori der er modsætninger. Han siger, bl.a. "Hvad er rigtigt og forkert? Hvad er godt og ondt? Hvad er smukt og grimt?". Han forsøger at understrege, at man ikke kan svare på ovenstående spørgsmål uden dannelse  og udannnelse. Han mener altså, at en person både skal have dannelse og udannelse.  Han bruger bl.a. "Shakespear" eksemplet for at tydeligøre dette.

Du kan eventuelt kigge på, om han har belæg på sine påstande. Hvis han har det, så er en person, der ved, hvad han taler om. Han har styr på sin argumenter.

Der er noget Etos i, at han er højskoleforstander. At han er det, giver hans udtalelser mere tyngde, end hvis han var lastbilchauffør, murermester, bankdirektør eller andet, der ikke har meget med uddannelse at gøre. Der er Patos i argumentet om den uempatiske Shakespeare-ekspert. Jeg har bare skimmet teksten, og generelt ser det ud til, at der der er rigtig meget patos, men du må selv finde resten af eksemplerne.

Tusinde tak for hjælpen!