Dansk

Essay - For novelle-agtigt?

12. november 2013 af kanonkongenkurt (Slettet) - Niveau: 8. klasse

Skal skrive et Essay om Samtaler i Mørket til på torsdag d. 14 november, men er i tvivl om det bliver for novelle agtigt? Det er mit første rigtige essay, så ved godt det nok ikke er helt perfekt. Her er starten:

I mørket føler jeg mig virkelig i live, men alligevel er jeg bange for at lyset forbliver væk.

Stjerner blinker højt oppe over mig og jeg kan høre gruset knase under mine klip-klappere. Jeg kikker op. Mørket og natten har altid fascineret mig. Stjernernes hemmelighedsfulde glimten, og månens blege lys har jeg altid kunne få inspiration fra. Inspiration til alt hvad jeg laver. Helt fra mit næste fotografi med mit elskede spejlreflekskamera, til de særeste idéer. Sanserne bliver skærpet, og det er som om man ligger mærke til ting man ellers aldrig ville have lagt mærke til i lyset. Hercules, min mosters hund, går i et med mørket, og kun med dens ivrige træk i snoren, kan jeg bedømme hvor han er. Han er ligeså blind som jeg er i dette mørke, men han har i det mindste langt stærkere sanser end jeg. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
12. november 2013 af Mondelez (Slettet)

Det er rigtig godt skrevet, synes jeg! Det er en fin intro til dit essay i hvert fald. Husk at passe på med at der ikke kommer for mange handlinger i dit essay, for så bevæger det sig for meget over mod en novelle. Noget af det vigtigste for dit essay er, at du reflekterer over tingene, du skriver. Du skal dele dine tanker, minder og følelser. Og husk at skifte mellem jeg/man plan. :)


Skriv et svar til: Essay - For novelle-agtigt?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.