Essay - For novelle-agtigt?

Skal skrive et Essay om Samtaler i Mørket til på torsdag d. 14 november, men er i tvivl om det bliver for novelle agtigt? Det er mit første rigtige essay, så ved godt det nok ikke er helt perfekt. Her er starten:

I mørket føler jeg mig virkelig i live, men alligevel er jeg bange for at lyset forbliver væk.

Stjerner blinker højt oppe over mig og jeg kan høre gruset knase under mine klip-klappere. Jeg kikker op. Mørket og natten har altid fascineret mig. Stjernernes hemmelighedsfulde glimten, og månens blege lys har jeg altid kunne få inspiration fra. Inspiration til alt hvad jeg laver. Helt fra mit næste fotografi med mit elskede spejlreflekskamera, til de særeste idéer. Sanserne bliver skærpet, og det er som om man ligger mærke til ting man ellers aldrig ville have lagt mærke til i lyset. Hercules, min mosters hund, går i et med mørket, og kun med dens ivrige træk i snoren, kan jeg bedømme hvor han er. Han er ligeså blind som jeg er i dette mørke, men han har i det mindste langt stærkere sanser end jeg.