Tysk
Udskilt infinitiv?
Hej
Er der nogen som kan forklare mig hvad udskilt infinitiv er i tysk. Bare helt slavisk igennem...
Svar #1
19. november 2013 af Tyskfødt (Slettet)
Det her fandt jeg under "www2.aasg.dk/asgaf/Tysk/Grammatik/Alles%20in%20allem%202.pd"
Ekstraposition
En af de ting, der kendetegner tysk ordstilling, er en stram binding på de enkelte led.
Derfor er der også stramme regler for, hvornår det overhovedet er tilladt at bryde sætningsrammen
og sætte noget udenfor – i en ekstraposition.
1. I ekstraposition placeres først og fremmest infinitiver med deres underled. Man
kalder det udskilt infinitiv:
Er hat es ihnen verboten, jeden Tag im Automaten eine Cola zu kaufen.
I sætningen ovenfor er infinitiven udskilt med sine underled. I selve hovedsætningen
foregribes infinitivkontruktionen med korrelatet es, og det bliver derfor tydeligt, at den faktisk er direkte objekt for hat verboten. Men man kan sagtens sætte en infinitivi ekstraposition uden korrelat:
Der Ingenieur hatte einen rotkarierten Pulli an, um die Aufmerksamkeit der
Frauen auf sich zu lenken.
Svar #2
19. november 2013 af Tyskfødt (Slettet)
Sandsynlivis virker ovenstående email-adresse ikke. Jeg fandt teksten med hjælp af Google. "Alles in allem 2" Derefter skal du gå frem til side 83
Ekstraposition
En af de ting, der kendetegner tysk ordstilling, er en stram binding på de enkelte led.
Derfor er der også stramme regler for, hvornår det overhovedet er tilladt at bryde sætningsrammen
og sætte noget udenfor – i en ekstraposition.
1. I ekstraposition placeres først og fremmest infinitiver med deres underled. Man
kalder det udskilt infinitiv:
Er hat es ihnen verboten, jeden Tag im Automaten eine Cola zu kaufen.
I sætningen ovenfor er infinitiven udskilt med sine underled. I selve hovedsætningen
foregribes infinitivkontruktionen med korrelatet es, og det bliver derfor tydeligt, at den faktisk er direkte objekt for "hat verboten". Men man kan sagtens sætte en infinitiv i ekstraposition uden korrelat:
Der Ingenieur hatte einen rotkarierten Pulli an, um die Aufmerksamkeit der Frauen auf sich zu lenken.
Svar #3
20. november 2013 af Froberger (Slettet)
Jeg vil lige tilføje, at det i skolesammenhæng kan anbefales altid at "udskille" infinitiven (med "zu").
Altså:
Er hat ihnen verboten, jeden Tag eine Cola zu kaufen.
I stedet for
Er hat ihnen jeden Tag eine Cola zu kaufen verboten.
Der findes sætninger, som også fungerer fint med infinitiv inden for sætningsrammen ("Er hat kaum aufzublicken gewagt"), men det er mest sikkert at sætte infinitiven uden for sætningsrammen ("Er hat kaum gewagt, aufzublicken").
En undtagelse er sætninger med "brauchen", "pflegen" og "scheinen":
"Das hätte er nicht zu tun brauchen", hvor man ikke kan udskille infinitiven ("Das hätte er nicht brauchen zu tun").
Hele fænomenet er fint beskrevet i Agnete Brun Hansen og Elva Stenestad: Gyldendal Tysk Grammatik, 2. udgave, Gyldendal 2002, s. 275f.
Svar #4
20. november 2013 af Stygotius (Slettet)
I sætningen "Er hat kaum gewagt, aufzublicken" er der ikke noget der står "uden for sætningsrammen".
"aufzublicken" fungerer her som et ganske normalt direkte objekt inden for sætningsrammen (eller som visse tysklærere ynder at kalde det, "akkusativobjekt")
I sætningen "Er hat es ihnen verboten, jeden Tag im Automaten eine Cola zu kaufen." kalder man ordet "es" et korrelat.
Det ville nok være mere rimeligt at betragte "eine Cola zu kaufen" som en apposition til dette "es".
Svar #5
20. november 2013 af Froberger (Slettet)
Nyt for mig, at et ikke-substantiveret verbum kan fungere som objekt.
Spændende, at "es" er et korrelat. ;-) "Es" er i øvrigt ikke nødvendigt i denne sætning. Er "eine Cola zu kaufen" i sætningen "Er hat ihnen verboten, jeden Tag im Automaten eine Cola zu kaufen" så en apposition til et korrelat, der ikke foreligger?;-)
Men ikke mere begrebsgymnastik for min skyld. Har bare prøvet at give et pragmatisk svar og taget udgangspunkt i den terminologi, der bruges i #1 og #2
Svar #6
06. december 2013 af Sofiaa2 (Slettet)
Mange tak for forklaringen alle sammen (undskyld at jeg først svarer nu, jeg har lige opdaget det...)
Skriv et svar til: Udskilt infinitiv?
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
