Kronik

Hej xoxo123!
Har kigget din kronik igennem, og jeg synes, at indholdet er godt. Jeg har ændret på nogle kommafejl og på nogle af formuleringerne, da du har glemte nogle ord her og der, men jeg har ikke ændret på indholdet. Det er selvfølgelig op til dig, om du vil bruge min rettede version. Jeg synes ikke, at teksten passer så godt under kronikgenren, da jeg mere har opfattelsen af, at kronikgenren handler om din mening og være i stand til at argumentere både for og imod i enkelt sager. Men synes du skal læse lidt op på genren igen og så kigge på din tekst. 

 

Danske elever får ikke uddannelse

Har dit barn en ordentlig uddannelse? Har dit barn overhovedet en uddannelse? Eller går dit barn bare rundt derhjemme, og lever sit liv som en rigtig teenager? Dette spørgsmål er et spørgsmål, som alle forældre ikke ønsker at få. Mange af nutidens unge udfører nemlig ikke deres uddannelse, hvilket er et problem for samfundet. Størstedelen af unge begynder på en uddannelse, som de slet ikke er klar til. Det medfører en høj frafaldsprocent og store omkostninger for samfundet.

Denne problematik har fået forfattere som Claus Jensen fra Dansk Metal, Erik Nielsen fra KL og Karsten Dybvand FRA Dansk Industri til at komme med ideer som skal forbedre overgangen mellem folkeskole og ungdomsuddannelser.

I kronikken har vi kun et mål: at få flere unge igennem ungdomsuddannelserne. Ifølge Jensen, Nielsen og Dybvand skal optagelserne på ungdomsskolerne være betinget af, at de unge er klar fagligt i forhold det niveauet, og de krav, der er til de ordinære ungdomsuddannelser, som de vælger er søge ind på? (Hvad mener du?)
De vil have, at lærerne bruger mere tid på at gøre de unge klar til en videregående uddannelse, så vi kan få flere igennem deres uddannelser og mindre, der falder fra. De siger bl.a. ”Derfor skal elever i grundskolen rustes til et realistisk uddannelsesvalg i forhold til interesse og evner, og de skal sikres tilbud til unge, der ikke er klar.” De forslår altså, at man allerede i folkeskolen begynder at gøre dem klar til det niveau, som de unge vil møde på den ungdomsuddannelse, som de vælger at søge ind på.

Det er et faktum, at nogle personer har brug for et større skub end andre, og derfor skal vi fokusere på at motivere dem, som har brug for det. Udover det skal vi også fokusere mere på andre former for ungdomsuddannelser, som kan benyttes af folk, som ikke er klar.

Jensen, Nielsen og Dybvand går stærkt ind for, at flere unge skal få gennemført deres uddannelse, og at den hjælp, der er brug for, er den der skal gives – uanset hvad! Jo flere vi får igennem deres uddannelser, jo mere gavn vil det blive for samfundet, og dermed mindre belastning for vores samfund. Ved at give de unge den opmærksomhed de har brug for, kan man give dem den hjælp, som de så meget har brug for, for at få en bredere viden. Hvorfor skal det så lige være i grundskolen at man tager denne udfordring op? Det har vores forfattere svaret på. ”Det er ofte i overgangen mellem skolesystemet, at eleverne tabes.” Effektiviteten er ikke særlig høj i overgangen, men ved at få skabt den effektivitet, der skal til, for at få eleverne til at blive interesseret, og ved hjælp af mere engagement, vil man kunne få dem ført sikkert videre til ungdomsuddannelserne.

Der skal i højere grad vurderes om, hvorvidt den enkelte elev er klar til at komme videre, og dette skal allerede vurderes tidligt i grundskolen. Dette skal det ske i samarbejde med UU-centret, grundskolen, ungdomsuddannelserne og erhvervslivet. Samarbejdet og de tidlige vurdering vil hjælpe den enkelte elev på rette vej.

Det vil helt sikkert være en god ide at begynde at samarbejde med en masse uddannelser, som kan bedømme den enkelte elevs viden vha. af en test, og endda se om de er klar eller ej til at blive optaget på en ungdomsuddannelse. Det vil også hjælpe samfundet, hvis fulgte forslagene i kronikken (Hvad?) Forslagene om at lægge mere vægt i interessen hos eleverne, og deres viden er en god ide, som sikkert ville gavne alle – specielt eleverne. Det vil også gøre det hele bedre, hvis man skaber et nyt og mere fleksibelt 10. Klasses-tilbud, som foreslået i teksten. Vores forfattere kommer med en masse god løsninger til det store problem, som samfundet er ude i.

Man kan blive enige med hele kronikken om, at dette er et problem, som bør løses. Og her bliver der forslået en masse løsninger, som ville kunne gavne alle og enhver. Synskpunkterne ligger særligt vægt på, hvordan man bedst muligt kan hjælpe eleverne til at blive klogere, så de kan komme ind på en ungdomsuddannelse og gennemføre den. Derfor vil det være en god ide, hvis man allerede nu tog initiativ og begyndte at tag hånd om sagen. Det ville skabe et bedre samfund med flere uddannet elever.