Krop og ernæring

1) Proteiner, kulhydrater og fedtstoffer

4) Overskydende energi bliver lagret i fedtdepoterne.

"

Energityper

Protein

Proteiner er kroppens byggesten. Protein er afledt af det græske ord proteion, der betyder "første rang", hvilket siger noget om den afgørende rolle, som proteinet spiller for den levende organisme.

Kilder til protein er kød, mejeriprodukter, æg, fisk, kornprodukter og grøntsager.

Vi har brug for proteiner til opbygning af vore muskler og indre organer, herunder hjernen.

Proteiner mætter godt og sætter gang i forbrændingen og indeholder mange vitaminer og mineraler.

Vi har behov for omkring 60g protein om dagen. Man siger, at vi har brug for, at 10-15% af vores daglige energiindtag kommer fra protein. Proteinenergiprocenten bør altså - over en dag - ligge på omkring 10-15%.

Når vi indtager ét gram protein, får vi tilført 4 kcal.


Kulhydrat

Kulhydrater er vores primære energikilde, og den kulhydratenergi, der ikke umiddelbart forbrændes, lagres i leveren som det såkaldte glykogendepot.

Kilder til kulhydrater er brød, ris, pasta, gryn, kartofler, frugt, grøntsager og sukker.

Vi har brug for kulhydrater, i lighed med at en bil skal have brændstof for at køre. Kulhydrater er den første energikilde i hierakiet, dvs. den vi først forbrænder, når vi forbrænder energi. Og hvis indtaget af kulhydrat er for stort, vil der være langt ned til fedtforbrændingen. Derfor siger man, at kulhydrat feder indirekte.

Kulhydrater er groft sagt to ting:
 

De tomme, som er sukker-kulhydrater. De er hurtige og simple, de virker hurtigt og forbrændes hurtigt igen. Sukker, slik og søde drikke er eksempler på tomme kalorier, og disse bør begrænses. Man får ikke andet end den søde smag og en masse unødige kalorier.
Så er der de langsomme, som virker længere - dvs. giver en længerevarende mæthed. Generelt groft og grønt.

Det anbefales, at ca. 55-60% af vores daglige energiindtag er kulhydratenergi og fortrinsvis brød, ris, pasta, gryn, kartofler og frugt, som jo giver os kostfibre, vitaminer, mineraler og væske.


Fedt

Fedtstoffer er den energikilde, som vi har størst problemer med. Dels fordi vi spiser for meget fedt, dels fordi vi har svært ved at skelne mellem det sunde og det knapt så sunde fedt.

Det animalske fedt
 

Kommer fra kød, fjerkræ, æg, mejeriprodukter samt kokos og palme
Er fortrinsvis det mættede fedt
Ved indtagelse af for store mængder gør det os fede og skader vore indre organer.

Det vegetabilske fedt og fiskeolien
 

Det kommer fra hhv. planter og fisk
Er lige så fedt som det animalske og feder i lige så høj grad, men det har et sundere forløb i kroppen
Er opdelt i enkelt- og flerumættede fedtkilder.

Man må ikke tro, at det at spise intet fedt eller så lidt fedt som muligt er en kvalitet i sig selv, Det er ikke tilfældet. Det handler om at spise den mængde fedt, som vi anbefales, nemlig max 30% af det samlede energiindtag over en dag. Og indtager vi eksempelvis 2.250 kcal om dagen, vil max 30% svare til 675 "fedtkalorier". Når vi indtager 1 gram fedt får vi tilført 9 kcal dvs. de 675 "fedtkalorier" svarer til 75 gram fedt om dagen.

Ud af de max 75 gram fedt om dagen, anbefales det, at højst 1/3 er mættet fedt, svarende til 25 gram. Så er der 2/3, svarende til 50 gram, til de umættede fedtkilder.

Det handler altså både om arten af fedtstoffer og mængden af fedtstoffer, når vi anskuer vores dagskost.

Fedt er en nødvendig energikilde. F.eks. ville mange vitaminer ikke kunne opløses og virke, hvis der ikke var fedt til stede i vores kost, og vi ville blive fejlernærede.

Alkohol

Alkohol er en indirekte energikilde, fordi den relaterer sig til maden, men indgår ikke direkte som anbefaling til den normale dagligdagskost. Når du indtager 1 gram alkohol, får du tilført 7 kcal."

http://www.kalorie-let.dk/energityper.php

"

Hvad er aerob træning? Af: Kristiane H. Halkier, cand. scient.

Aerob træning er konditionstræning, hvor dine muskler bruger ilt. Det tager tid for ilten at nå med blodet ud til musklerne, derfor er aerob træning typisk langvarig træning (mere end 20min). Modsat har vi den anaerobe træning, som er kortvarig, meget intens og kræver ikke ilt.

Aerob træning er den træningsform, vi oftest benytter til konditionstræning, f.eks.:

- Gang
- Løb og cykling uden spurt
- Svømning
- Aerobic
- Dans

Dvs. aktiviteter, der typisk varer i længere tid ad gangen og hvor vi benytter de store muskelgrupper på kroppen. Aerob træning kan sammensættes som man vil – du kan både træne kontinuerligt, dvs. ud i én streg, eller efter intervalprincippet.

Det er dog ikke altid muligt at opdele alle aktiviteter i ren aerob træning. Aktiviteter såsom svømning, fodbold eller håndboldkampe indeholder elementer af både aerob og anaerob træning.

Lav, moderat og høj  intensitet

Du kan træne aerobt ved forskellige intensiteter:

-  lav intensitet
(det føles let, f.eks. jogging, let cykling, rolig svømning eller let boldspil)

-   moderat intensitet
(du træner udholdenhed, f.eks. cykling, løb eller roning og ofte i længere tid ad gangen)

-  høj intensitet
(du træner kredsløbet, f.eks. løb i intervaller, fartleg eller bakketræning)

Aerob træning øger fedtforbrændingen.
Det er primært kulhydrat og fedt vi forbrænder, når vi træner aerobt.

Kulhydrat og fedt kommer fra kosten. Fedtet fra kosten lagres i vores fedtdepoter, mens kulhydrat gemmes i vores muskler, i leveren og i blodet. Ved at træne aerobt kan du med tiden blive bedre til at forbrænde fedt og spare på forbrændingen af kulhydrat. Og det er smart siden vores fedtdepoter er væsentligt større end vores kulhydratdepoter.

Aerob træning giver god kondition.
en aerobe træning gør dig også bedre i stand til at optage og transportere ilt rundt i kroppen. Det betyder, at du bliver bedre til at arbejde langvarigt – ved hjælp af ilt.

Der er flere effekter ved at træne aerobt. Vi danner bl.a. mere blod, og det har to betydninger:

-  Den ene er, at der nu kan transporteres mere ilt rundt i kroppen.

-  Den anden er, at hjertet kan pumpe mere blod ud i kroppen per slag.

Samlet set gør det dig i stand til at kunne træne i længere tid, fordi forsyningen af ilt til dine muskler bliver meget bedre. Dine muskler bliver også bedre til at udnytte ilten - og ikke mindst til at forbrænde fedt. Det skyldes, at den aerobe træning øger forbrændingsprocesserne i vores muskler."

http://www.gomotion.dk/artikler.asp?p_id=111&a_id=175&mode=detail&title=art