Spørgsmål til Nichols og Bondebjerg

Jeg er igang med mit bachelorprojekt, hvor jeg skriver om Monte Carlo elsker jøderne. En del af opgaven involverer en genreanalyse, og jeg har derfor inddraget relevant teori fra Bill Nichols og Ib Bondebjerg. Efter at have været til vejledermøde var et kritikpunkt, at Bill Nichols og Bondebjerg tilhører to forskellige genreteoretiske tilgange. 
Bondebjerg er ligesom Carl Plantinga pragmatisk-kogntivt orienteret i sin genreteori, mens Nichols ifølge min vejleder er mere tekstorienteret, hvor man med andre ord kunne kalde ham nykritisk. 
Jeg har svært ved at vurdere, hvor de graverende forskelle og problemstillinger opstår. Han eksemplificerede med The Blair Witch Project, som Nichols´ teori ikke var i stand til at analysere som andet end dokumentar, fordi filmen imødekom stilistiske forhold, der var kendetegnende for en dokumentar og kunne beskrives med Nichols´ seks underformer. Jeg forstår bare ikke, hvis Nichols teori til trods for dette ikke afviser filmen som dokumentar, når Nichols overordnet anser en dokumentar for "at beskæftige sig med virkelige situationer og begivenheder, hvor det er virkelige mennesker, der medvirker. Disse mennesker repræsenterer sig selv og spiller sociale roller, hvor de indgår i et virkeligt, historisk samfund"?!
Er der nogen, der kan ridse de store og vigtige forskelle op mellem de forskellige teoretiske retninger, og hvad det eventuelt vil komme til at betyde i en analyse? 

Venlig hilsen Jesper