Oversættelse .....

Er der nogle der ville prøve og oversætte denne her historie på Fransk.

Jeg håber i kan hjælpe :(((

Albert elskede at lege rundt med mig i min egen hytte. Han hviskede tit ting til mig, og bildte mig ind i at vi aldrig kunne komme ud af hytten igen. Jeg troede selvfølgelig på ham hver evig eneste gang, da jeg havde højde skræk. Ja vores hytte var meget højt oppe. Han var en jeg kunne kommunikere med på alle sprog. Det var så underligt, at jeg kunne snakke med ham, på de mest mærkeligste måder. Han fortalte mig tit om sin skygge som blev ved med at følge efter ham. Jeg kunne ikke rigtig sætte mig selv i hans situation, da jeg ikke har oplevet noget lignende. Jeg fortalte ham tit at jeg ikke kunne være sammen med ham for evigt, da jeg havde andre pligter jeg skulle opnå. På en sær måde, var det kun ham jeg kunne snakke med, uden at kunne tvivle på noget et eneste sekund. Han viste mig sit palads, og sine venner som han introducerede for mig. Han var meget høj, og meget stor i formen, i forhold til min størrelse. Jeg skulle pudse mine briller, hver gang jeg skulle kig op til ham, da jeg ikke kunne se ham ellers. Ja, han er en elefant. Min elefant. Min eneste ven, jeg kunne være mig selv ved. Det var ham jeg fortalte mine dybeste hemmeligheder til. Udover det kan jeg også sige, at han har nogen store øre. Det er nogle øre jeg ikke kan forestille mig, et andet menneske have. Han hørte alt hvad jeg sagde, om det så var højt og tydeligt, eller umuligt at høre. Han var meget anderledes, i forhold til et menneske. Han var et dyr, men han var et dyr som ikke kunne se forskel i mellem mennesker og ham selv. Han så mig ikke som en nørd, som alle de andre gør, men han så mig faktisk som sin bedsteven. En ven for livet. Hans barndom bestod kun af grusomlighed. Han fik mig altid til at indse endnu flere ting, for hver dag der gik. Hans verden, var ligesom min verden. Den eneste indgang til hans verden, var når jeg så mig selv i spejlet og forestillede mig ham. Hver gang jeg tænkte på ham, var han foran mig. Det er utroligt at tro på, men det er sandheden. Jeg har en hytte vi sidder tit oppe i, men på grund af mit højdeskræk, er det altid ham der trækker mig op med sin store næse. Han havde de klareste øjne. En blanding af brun farve, med grønne skær i. Det var smukt at se ham i øjnene. Det var smukt at kunne have en ven, der satte pris på en for den man var, og ikke hvordan man så ud. Vi var tit sammen i hans verden. Han turde nemlig aldrig at komme ind til min verden, da han frygtede ”menneskerne”. Han er meget genert, og tør ikke at vise sig selv for andre, udover mig. Han var unik. Han var speciel for mig, og det vil han nok altid være, uanset om det her ender dårligt eller godt.