Dansk

Kronik: Karakteristik og redegørelse

02. januar 2014 af Kertemin (Slettet) - Niveau: A-niveau

Hej.

Jeg er i gang med at skrive en kronik, men er pludselig kommet i tvivl om, hvordan man skal strukturere det med karakteristikken og redegørelsen. 

Jeg har ikke helt fået fat i, om karakteristikken er en del af redegørelsen, således at den blot skal flettes ind i redegørelsen, når det giver mening, eller om redegørelsen og karakteristikken er to afsnit, som helst skal holdes adskilt? Eller skal de komme i forlængelse af hinanden? 

Lidt hjælp kunne være rart. 

Tak på forhånd. 


Brugbart svar (0)

Svar #1
02. januar 2014 af Wechselbalg (Slettet)

Redegørelsen og karakteristikken af argumentationsformen kan enten holdes adskilt (først redegørelse, så karakteristik) eller helt eller delvis flettes ind i hinanden.

Begge dele er "tilladt", men i praksis fungerer det oftest bedst at holde de to dele adskilt.


Svar #2
02. januar 2014 af Kertemin (Slettet)

Som jeg sidder og arbejder med det, synes jeg det føles mest rigtigt, delvist at flette dem sammen, således at der står en kommentar til nogle af de hovedpåstande jeg fremhæver i redegørelsen. Og så tænker jeg, at man til sidst kan gå mere ind i karakteristikken, hvor man snakker mere overordnet om de generelle retoriske og argumentatoriske virkemidler der bruges? 

Giver det mening? 


Brugbart svar (0)

Svar #3
02. januar 2014 af Wechselbalg (Slettet)

Ja,  det synes jeg.

Du skal bare sikre, at du får redegjort for de vigtigste synspunkter og argumenter (start med det allervigtigste), så en udenforstående læser (der ikke kender dit tekstforlæg) kan følge dig og bagefter ved, hvad teksten handler om.


Svar #4
02. januar 2014 af Kertemin (Slettet)

#3

Okay.. i praksis synes jeg ikke det jeg skrev, fungerer. 
Når du siger, at det i praksis er lettere at adskille de to ting ad, hvordan tænker du så, at det skal gøres? 
Tænker du, at man først redegører, og så i afsnittet med karakteristik vender man tilbage til hver enkelt af de påstande og belæg man har fundet og fremhævet i redegørelsen, og analyserer på dem? Eller hvordan tænkte du det? 


Svar #5
02. januar 2014 af Kertemin (Slettet)

Okay. For lige at komme med et eksempel. Kan man godt allerede i starten af redegørelsen skrive "Netop denne påstand fungerer også som en gendrivelse" og "og den implicitte påstand kommer til udtryk gennem ironien som retorisk virkemiddel." som jo hører med tli karakteristikken? 


Brugbart svar (0)

Svar #6
02. januar 2014 af Wechselbalg (Slettet)

De elever, der fletter redegørelse og karakteristik ind i hinanden, ender ofte med ikke at få redegjort ordentligt for teksten.

Jeg ville derfor (efter en indledning) først redegøre for tekstforlægget, så læseren har en klar forestilling om indholdet.

Bagefter ville jeg give en samlet karakteristik af argumentationsformen med fokus på de træk, der er karakteristiske for netop denne tekst. Det kan være en bestemt måde at argumentere på, brug af appelformer, anvendelse af bestemte stilfigurer (fx retoriske spørgsmål, metaforer), brug af ironi, humor, tegnsætning (fx mange udråbstegn), andre sproglige/stilistiske virkemidler Lad endelig være med at stille alle argumenter op i argumentmodellen. "Argumentationsform" skal forstås bredt. Begrebet dækker ikke kun argumentmodellen og -typer, men mere generelt de virkemidler, forfatteren anvender for at overbevise læseren om sit budskab. Hvis en tekst fx er gennemsyret af ironi, er det et af de træk, du bør fokusere på.

Karakteristikken skal helst ikke være for lang. Ikke mere end en fjerdedel af stilen.


Svar #7
02. januar 2014 af Kertemin (Slettet)

#6

Foreløbigt har jeg skrevet redegørelsen med en "hovedpåstanden er... og det tilhørende belæg er..."-stil, dog har jeg kommenteret på, hvis der har været et retorisk virkemiddel i selve påstanden jeg fremhæver, som hvis der eksempelvis er gjort brug af humor i netop det citat(den påstand), jeg har valgt at fremhæve.

Vil du mene, at dette er en dårlig idé? 

Nu er det første gang jeg skriver en kronik på denne måde, så jeg er, som du også nævner, bange for, at jeg taber fokus, og får rodet mig ud i noget forkert.

Men når du snakker om karakteristikken, tænker ud så, at efter jeg har redegjort/nævnt hovedpåstandene samt tilhørende belæg, at jeg så skal nævne generelle træk, på måden "generelt kan man se at **** gør meget brug af ordvalgsargumentation idet...." og "den dominerende appelform er ***" og "Han har generelt en meget ironisk sprogtone" osv? Og hvis jeg gør det på denne måde, tænker du så, at jeg skal have tekstdokumentation, også selvom denne dokumentation meget vel kan være en gentagelse af nogle af de førnævnte (i redegørelsen) citater/påstande? 


Brugbart svar (0)

Svar #8
02. januar 2014 af Wechselbalg (Slettet)

Det er ikke nødvendigvis en dårlig idé at klare redegørelsen og karakteristikken eller dele af den i samme afsnit. Men du skal holde dig for øje, at læseren (de fiktive modtagere) ikke ved, hvad der står i tekstforlægget.

Det ville være fint med tekstdokumentation, når du påpeger karakteristiske træk, fx brug af ironi. Du skal helst ikke citere det samme sted flere gange.


Svar #9
02. januar 2014 af Kertemin (Slettet)

Mange tak for de brugbare svar. Det var virkelig til stor hjælp!


Svar #10
03. januar 2014 af Kertemin (Slettet)

Forresten har jeg lige endnu et spørgsmål. 

Kan man sige, at der er tale om én dominerende sprogfunktion, når man snakker kronikker? - Når jeg siger "kronik", så mener jeg sådan en, som findes i en avis, og ikke sådan en man skriver på gymnasiet osv.


Skriv et svar til: Kronik: Karakteristik og redegørelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.