Studievejledning
Humanbiologi
Hej
Jeg er uddannet sygeplejerske.. Har kigget på kandidatuddannelsen humanbiologi.. Er der nogen der ved om jeg kan komme ind på denne uddannelse..? Og hvad for nogle suppleringsdag skal jeg have...?
Mvh Stine
Svar #1
28. februar 2014 af MaibritG
Du kan se adgangskravene her: http://studier.ku.dk/kandidat/humanbiologi/adgangskrav/ & http://studies.ku.dk/masters/human-biology/admission-requirements/.
Som det fremgår af mine links:
For at blive optaget på kandidatuddannelsen i humanbiologi skal du have en bachelorgrad eller tilsvarende på akademisk niveau af minimum tre års varighed inden for et biologisk orienteret studium med et vis biokemisk indhold.
Humanbiologi har optaget studerende fra bl.a. medicin, odontologi, biologi, biokemi, molekylærbiologi (RUC), idrætsteori, farmaci, fødevarevidenskab, kemi (DTU), naturressourcer, biofysik og veterinærmedicin.
Udmiddelbart betyder det jo, at du skal have en bachelorgrad fra universitetet eller et tilsvarende akademisk niveau inden for et biologisk orienteret studium med biokemisk indhold. Din baggrund er en professionsbachelor, som ikke sidestilles med en bachelor fra universitetet, så allerede der er den første problemstilling.
Dernæst varer din uddannelse 3 1/2 inklusiv praktik, så spørgsmålet er om du har et akademisk niveau af minimum tre år med biokemisk indhold. Mit bud er, at det har du ikke jf. beskrivelsen på denne side: http://ucl.dk/uddannelser/sygeplejerskeuddannelsen/om-uddannelsen-sygeplejerskeuddannelsen/fag-sygeplejerskeuddannelsen/.
Men der er jo andre muligheder for sygeplejesker, herunder en kandidatgrad i sygepleje.
Med venlig hilsen
Maibrit
Svar #2
28. februar 2014 af MaibritG
Men du kan da kontakte studiet og spørge ind til dine muligheder for optagelse. Jeg kan jo tage fejl i min vurdering.
Guide til optagelse på kandidatuddannelsen i humanbiologi
Har du spørgsmål vedrørende optagelse på kandidatuddannelsen i humanbiologi, skal du kontakte Sektion for Internationalisering på Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
E-mail: [email protected]
Personlig henvendelse:
Panum Instituttet, Blegdamsvej 3B, 2200 København N.
Lok. 33-4-21. Åbningstider: Mandag, onsdag og torsdag 10-14.
Med venlig hilsen
Maibrit
Svar #3
28. februar 2014 af volcom1
Nu kan jeg selvfølgelig ikke sige det 100% men, med min baggrund i humanbiologi studienævn, er mit indtryk at en baggrund som sygeplejerske ikke er adgangsgivende for humanbiologi. Dog tror jeg det er muligt, hvis du virkelig gerne vil ind, at tage en bachelor grad på utrolig kort tid, da du kan få merit for meget af det du har fra sygeplejersken, og så søge ind som humanbiolog derefter
Skriv et svar til: Humanbiologi
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.
