Essay maj 2009

Er det her et essay? Jeg er nemlig i tvivl om, hvordan man skriver et essay. Jeg forstår, at man skal reflektere over den tekst man har fået udleveret og skrive sine meninger om det der står. 
Jeg er endnu ikke færdig med mit essay, men det vil være rart, hvis I vil fortælle mig, om det er et essay eller ej, for så skal jeg jo skynde mig at skrive det om, hvis det ikke er.
Tak på forhånd :-)

”Vent venligst”
De to ord er nok de ord, det moderne menneske bryder sig allermindst om.
De ord hører man i telefonen når man ringer til banken, man læser dem på computerskærmen og andre tænkelige steder, hvor det er blevet en del af hverdagen at høre eller læse dem.

Vi kan ikke undgå at vente. Vi deler døgnet op i de ting vi skal nå, men vi deler det ikke op, så der er plads til at vente. Vi ser ventetid som spild af tid.
Som teksten siger, så er ventetid det værste man kan udsætte det moderne menneske for – og det har de ret i. Man ser utålmodige mennesker overalt – mennesker der som nævnt i teksten venter på hospitalsbehandling, arbejde eller opholdstilladelse osv. lader deres frustrationer gå ud over de tre ting jeg lige har nævnt, og kan i deres utålmodige ”trance” skrive debatindlæg, statusser på sociale medier, læserbreve og lignende, om hvor dårligt det er, at de skal vente på noget, som de synes er vigtigt. Kan vi kalde os for egoister? Vi mener, at det er vores egen sag der er vigtigst, som skal behandles hurtigst, for tid er penge, som man siger. Og når man så hører ordene ”vent venligst”…

Jeg er selv utålmodig. Det er vi alle. Men selvfølgelig er det ikke alle, der er lige utålmodige.