Samfundsfag
Globalisering
Hej allesammen. Jeg har lige et spørgsmål som jeg håber i kan svare på :-)
Vurdere, hvad globaliseringen kan betyde af fordele og ulemper for henholdsvis Udviklede lande, Udviklingslande med mellemindkomst og lavindkomstlande
Tak på forhånd :-)
Svar #1
05. marts 2014 af 123434
Skal lige prøve og se om, jeg kan komme til at skrive noget til dig i morgen
Svar #4
06. marts 2014 af 123434
Kort om globalisering
Globalisering er stadig stigende politisk, økonomisk og kulturel påvirkning på tværs af landegrænser. Globalisering har medført, at verden er blevet mindre. Ikke fysisk mindre, men det er blevet meget nemmere at komme i kontakt med mennesker på tværs af landegrænser. Teknologi som mobiltelefoner og computer gør, at man kan komme i kontakt med mennesker på den anden side af kloden på bare få sekunder. Man kan bare lige skrive en mail til sin moster i Australien eller ringe til sin chef i Hong Kong, hvor det tidligere var sværere at komme i kontakt med folk i udlandet.
Årsagerne til globalisering er b.la. den teknologiske udvikling, som gør, at man ledt kan komme i kontakt med hinanden. Frihandel og politiske begivenheder såsom den koldekrigs afslutning og Berlinmurens fald er også medvirkende til øget globalisering.
Der er forskellige syn på globalisering. Enten er man positivt eller negativt stemt. Antiglobalister mener, at globalisering medfører større ulighed i verden. Nationalister mener, at globalisering truer nationalstaten. Liberale er som regel tilhængere af globalisering. Frihandel, hvor der ikke lægges told på varer fra udlandet, ses som en fordel samt de åbne grænser.
Økonomisk globalisering
Betyder b.la. at
-Der er blevet flere multinationale virksomheder. Virksomheder som har omfattende økonomisk virksomhed i flere lande f.eks. Shell og McDonalds.
Mere frihandel mellem verdens lande-der lægges ikke told oven i prisen på varerne. Frihandel har betydet, at det bedre kunne betale sig for landene at købe og sælge deres produkter til hinanden.
-Handlen mellem lande er steget enormt.
-global arbejdsdeling, det betyder f.eks. at tøj designes i f.eks. Danmark, men syes i Indien fordi, at inderne får mindre i løn end danskerne.
Den økonomiske globalisering har øget verdens samlede velstand. Handel med udlandet kan gøre et land rigt. Danmark kan blive et rigt land, hvis vi kan sælge en varer til hele verden istedet for bare kun at producerer varer til vores eget lille land.
Den økonomiske globalisering har medført outsourcing. Fabriksproduktion bliver i hobetal flyttet til lande som f.eks. Indien og Bangladesh, hvor løn-og produktionsomkostningerne er lave. dvs. at de ansatte skal have en lille løn og materialer som f.eks. stoffer og andre materialer er billige.
En dansk fabriksarbejdere mister sit job, hvis fabriksproduktionen flytter til udlandet, hvor løn-og produktionsomkostninger er billigere. Derfor vil Danmark risikere at miste mange af sine ufaglærte jobs. Omvendt kan man sige, at der f.eks. opstår nye arbejdspladser i f.eks. Indien.
Kulturel globalisering
Vores forbrug er blevet globalt, og vores kultur påvirkes af andre kulturer
Denne udvikling gør, at kulturerne/landene bliver mere ens
Homogeniseringstanken-verden bliver mere homogen, da Vestens og USA's kultur bliver mere udbredt. Overalt kan man købe burgere, amerikanske film vises i alle biografer, engelsksproget musik spilles i radionerne over hele verden osv.
Kulturel globalisering kan medfører, at forskellige kulturer opnår en større forståelse for hinanden. Samtidig kan kulturel globalisering medfører nationalisme. Folk kan blive bange for at deres kultur skal forsvinde og gå mere op i ting, som kendetegner deres kultur.
Politisk globalisering
Består af
-Overstatsligt samarbejde f.eks. EU på visse områder. EU kan f.eks. lave regler vedrørende hvor meget man må fiske af en bestemt slags fisk. EU vedtager loven uden om landenes parlamenter. Landenes parlamenter har ikke noget at skulle have sagt i denne EU-lovgivning. EU vedtager en lov, som skal gælde i alle EU-lande, uden at inddrage landenes parlamenter. Hvis landene ikke overholder lovene, kan EU-domstolen give dem store bøder
-Mellemstatsligt arbejde. F.eks. i på visse områder i EU samt NATO og FN.
FN-som regel svært at få beslutninger trumfet igennem, derfor mellemstatsligt arbejde
Både EU og de enkelte landes parlamenter skal stemme for lovgivningen. F.eks. skal loven vedtages i det danske parlament/folketinget før loven er gældende i Danmark
-NGO
Non-governemental organization, har ikke noget med staten at gøre
Arbejder på tværs af grænser
Kæmper f.eks. imod fattigdom, menneskerettigheder og miljø-grænseoverskridende udfordringer
Ved at skabe opmærksomhed om globale problemer prøver NGO'erne at få verdens politikere til at handle på problemerne.
Den kolde krigs afslutning medførte, at verdens lande i højere grad begyndte at forhandle om globale, politiske problemstillinger f.eks. fred, fattigdom, forurening, økonomi osv. Under den kolde krig var verden skarpt opdelt.
-
Skriv et svar til: Globalisering
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.