Digt. Naja Marie Aidt, I nat

Hej, sidder og skal analysere dette digt. nogen som har nogle gode input til hvordan det skal forstås. er i

tvivl om det er et menneske som taler i digtet . hvad tænker i?

I nat, mens sneen faldt, og den hvide

by var lige så stille som et menneske

der holder vejret, da tænkte jeg på dig.

på alle dem jeg elsker.

på dét at komme en anden så nær

at der opstår usigelig afstand.

og jeg vågner og husker at jeg skal dø.

måske mens jeg trækker dit vejr ind

og puster mit eget ud.

måske på en spirrende mark,

som en nyfødt mellem to skrig.

vær ikke

åndeløs nu

hvor iskrystallerne

smelter på ruden.

det er november,

vi skulle lyse

for hinanden.