Hvad er en kronik?

Ej nico ved du ikke engang det. ti hi...

Ej nico ved du ikke engang det. ti hi...

A newspaper or magazine article that is written to entertain and inform the reader. It does contain some elements of the short story and is written with a lead to get the reader's attention and then uses conversational tone to present the reader with information to evoke an emotional response.

www.iclasses.org/assets/literature/literary_glossary.cfm

http://www.aiu.dk/avisnet/show.php?id=298

#1 Selvfølgelig ved han ikke, hvad en kronik er, når han starter en tråd herinde. Næste gang du besvarer et spørgsmål, så hjælp i stedet for at nedgøre.

#5 Selvfølgelig ved hun ikke, hvad en kronik er, når hun starter en tråd herinde. Næste gang du besvarer et spørgsmål, så hjælp i stedet for at nedgøre.

Hej Nico

Der findes et lille genreleksikon som jeg har haft stor glæde af at bruge, måske det også kan hjælpe dig ?

http://www.textanalyse.dk/Genrelexikon.htm#BogstavK
Klik på k, scroll ned og læs så om kronik :o)



Mvh
Mille

Tusind tak, var til meget hjælp:)

Hej jeg kan ikke åbne linket til at se, hvad kronik går helt ud på

kunne i ikke sende det på min mail. Her er den

[email protected]

En kronik er en litterær, personlig beskrivelse af et emne, der ligger kronikøren stærkt på sinde. Den skal være informativ, alsidig og uddybende og gerne med et stænk af humor. Sproget skal også være i top, ellers får du den ikke antaget, så dansk er også et vigtigt fag i skolen. Jeg har skrevet en del kronikker i årenes løb. Her er en af dem:

http://www.fyens.dk/article/1134597:Kronik--Den-globale-finanskrise

Hej kan du ikke skrive hjemmesiden ned eller sende den til mig på [email protected] for jeg kan desværre ikke åbne dit link

//Frederik

Her er min kronik om den globale finanskrise.

Den globale Finanskrise.

Kronik.

Måske bliver verden efter finanskrisen formet efter dansk forbillede. Lige dele kapitalisme og kommunisme, de frie kræfters spil med en stram offentlig snor i
Mikael Lindholm (i det følgende benævnt M.L.) minder os, i en artikel i Politiken den 28. oktober, om depressionen i 1930'erne, hvor det store børskrak, kaldet Wall Street-krakket, den 24. oktober 1929 sendte tusinder og atter tusinder fra hus og hjem, ja læser man historien fra dengang, bliver man mindet om, at mange store aktieinvestorer tabte hver en cent, og ikke så få begik selvmord.

Tiden efter kender vi alle, den blev årsag til den store globale depression med galopperende inflation i datidens Tyskland, hvor bare et franskbrød kostede milliarder af Reichmark, hvis der i det hele taget var noget at få, og den blev begyndelsen til den 2. Verdenskrig, fordi folk var villige til hvad som helst for at få et arbejde. Hen ved halvdelen af den arbejdsduelige befolkning stod uden arbejde, og Hitler oprustede og skabte derved arbejdspladser til tusinde af mennesker. Jøderne fik skylden for, at det gik så galt, og resten kender vi alle.

M.L. taler om "the American way of life", som altid har stået som noget bemærkelsesværdigt, noget til efterfølgelse, idealet for en økonomisk, kapitalistisk model, og som ihærdigt er kopieret i den vestlige del af verden.

Den amerikanske drøm er en model, hvor de frie markedskræfter får frit spil altså med så lidt indblanding fra statens side som muligt.

Denne model har spillet fallit, nu hvor de store amerikanske banker har fået en saltvandsindsprøjtning på så mange milliarder dollars, som man næppe fatter størrelsen af. Vi er oppe i trillionbegrebet, når man konverterer til danske kroner. Hermed er den amerikanske stat blevet medejer af banksektoren, siger M.L., og det lugter af kommunisme, det som USA altid har set ned på og bekæmpet.

Tilliden til den amerikanske model, som har været så højt besunget siden den store udvandring er med et slag forduftet. Nu kigger ingen længere over på den anden side af Atlanten for at efterligne "storebror". Modellen har spillet fallit, og M.L. fremhæver topchefen for SAS institute Jim Goodnights udtalelse:

"Jeg tror ikke ret mange i denne verden vil se på os i USA som en rollemodel for ret meget fremover".

Og det har han sikkert ret i. Nøgleordene som innovation (betyder fornyelse og brugt til bevidstløshed også herhjemme) og produktivitet er ikke længere gangbare, siger M.L.

Årsagerne til depressionen er, at reallønnen har været faldende, forbruget har været lånefinansieret, og boligprisernes himmelflugt med kunstigt oppustede priser, hvor det gamle ord, "træerne vokser ikke ind i himlen" har ligget i glemmeskuffen. Et korrupt finansmarked, astronomisk gæld til udlandet, forsømt infrastruktur, misligholdt miljø, og udsigt til hundrede tusinder uden job og uden sygeforsikring, spår M.L. for den amerikanske fremtid. Man får uvilkårlig det indtryk, at vi er på vej mod afgrunden, mod et nyt Wall Street krak.

Tanken forstærkes af, at gigantvirksomheder som Fanny May og Freddy Mac (de største pensionsselskaber i USA) har måttet lide den tort at stå ved Det Hvide Hus' port og bede om lån til at klare krisen. Også så store firmaer som Generel Electric og General Motors, som ethvert skolebarn i præpuberteten kender, er i knæ og kæmper for deres fortsatte eksistens. Hvem skulle have troet det?

Aktieanalytikere tror, de er så kloge, deres anbefalinger er ikke en disse værd, aktiebørsen er og har altid været verdens største lotteri, hvor ingen på forhånd kan fortælle, hvem der er vindere, og hvem der er tabere, for så var der jo ingen børs.

Statsstøtte, oliepenge og risikovillig kapital til tårnhøje renter er en kendsgerning i genopbygningen af USA, den amerikanske drøm var en luftboble, kun en drøm, og det offentlige kommer fremover til at spille en langt større og mere aktiv rolle i den globale økonomi, spår M.L.

Det har vi også set herhjemme, vi har fulgt trop og ydet massiv støtte til banksektoren for at genskabe tilliden til pengene, for man må huske på, at penge kun kan eksisterer på tillid. Når alt kommer til alt, så er det jo blot papirstykker. Det kan gå så galt, at kapitalen søger derhen, hvor stabiliteten hersker, til guldet, diamanterne og afgrøderne og til den oprindelige tuskhandel, vare for vare, eller arbejde for vare.

I den nuværende finansielle krise er det ikke så underligt, at Demokraterne vandt det amerikanske valg, og samtidig fik flertallet i de to kamre. Man tror ikke længere på, at republikanere kan løse landets problemer.

En bog som "The Commanding Hights", der roser de frie markedskræfter og nedgør statskontrolleret markedsøkonomi, bliver med et slag et latterligt dokument på linje med Foghs "Minimalstaten".

Men hvis vi et øjeblik standser op og reflekterer over, hvorfor det kunne gå så galt, så er der noget der straks springer i øjnene, nemlig den umådelige og umættelige grådighed, som visse ejendomsspekulanter har udvist også herhjemme. Og det tilmed med bankernes velsignelse. Ejendomme, faldefærdig rønner og tvivlsomme projekter er belånt til så langt over skorstenen, at man ikke længere kan se den, og ethvert skolebarn ved, at hvis man puster en ballon tilstrækkeligt op, så springer den. Ejendomme, der købes og sælges og købes og sælges i en uendelighed og det blandt de samme aktører, mens bankerne og kreditselskaberne er mere end villige til at yde lån, det skal simpelthen ende i kaos.

Nu er det tiden at tale om en ny samfundsstruktur, en grøn model, hvor økologi, hybridbiler, sol- og vindkraft skal spille en langt større rolle, end tilfældet er i dag, hvor det meste industri og landbrug bygger på olien fra Mellemøsten og Texas stepper.

Vi er i lommen på araberne, og som jeg ser det, er vejen frem at frigøre os totalt fra olien, som har ført til så mange krige og uro, siden de første sorte stråler i Pennsylvania ramte overfladen af den jord, hvor det har slumret i millioner af år. Desuden må vi på grund af vores enorme olieforbrug også slås med tiltagende CO2-forurening.

Nu er vi fremme ved en totalt ny markedsmodel, den gamle reaktionære kapitalisme har spillet fallit, er krakket som de aktier, den repræsenterer, og det er tid til at tænke radikalt nyt.

Jeg tror, at vi er ved en ny æra i den globale økonomiske infrastruktur, jeg ser håb i det fjerne for menneskeheden, hvor hensynet til naturen og til hinanden kommer til at spille en langt større rolle, end det hidtil har gjort, hvor det enkelte menneske ikke længere er sig selv nærmest eller sin egen lykkes smed, så set på den baggrund er det måske endda kun en fordel for menneskeheden at det er gået, som det er. Det er tid til eftertanke.

M.L. mener ikke, at finanskrisen afslutter kapitalismen, han er af den mening, at markedspladsen er den bedste plads til at regulere udbud og efterspørgsel, og tænker vi på de sammenbrudte planøkonomier bag det nu rustne jerntæppe, så har han vel ret.

På den anden side er det, som virkeligheden viser, en mellemting der er det ideelle. Vi bør stræbe efter en balance mellem stat og privat, som vi også gør det herhjemme. Den danske model er kommet i fokus i USA, og det bør vi vel være stolte af. Måske kan vi endda sælge vores model til andre nationer, kommunistiske som kapitalistiske, og så er det ikke første gang, at Danmark har spillet en global rolle i verdens øjne. Vores sociallovgivning har også været genstand for en stor interesse i andre ikke mindst i-lande.

Samarbejde mellem stat og privatkapitalisme er den nøgle, der kan lukke Pandoras æske hermetisk i og åbne for nye muligheder, en ny ære i menneskehedens historie, måske endda en tid som i de fremtidige historiebøger vil blive benævnt som "Samarbejdets århundrede".

Vores model, et godt gratis sundhedsvæsen med mulighed for selvfinansiering gennem privathospitaler, et gratis uddannelsessystem, et sikkerhedsnet under de svage, de syge, de arbejdsløse og de fattige i ånden, og stadig med god plads til det private initiativ, har vist sin styrke.

Danmark er blevet en rollemodel, og M.L. nævner Legoklodserne som et symbol på det råmateriale, der skal opbygge en konkurrencedygtig stat, en stat som er fremtidssikret mod finanskriser og forurening, som tilgodeser såvel høj som lav, en stat, hvor få har for meget og færre for lidt, som Grundtvig skrev i en sang om gamle Danmark.

Som M.L. skriver: :

"Hvem ved! Måske bliver verden efter finanskrisen formet efter dansk forbillede. Tænk hvis Danmark bliver inspirationen til fremtidens kapitalisme."

Vi står ved en korsvej, og vi er ikke i tvivl om, hvilken vej, vi skal vælge i fremtiden, nemlig den vej, der fører til lige dele kapitalisme og kommunisme, de frie kræfters spil, men med en stram offentlig snor i og et sikkerhedsnet, så ingen falder igennem. Det er den nye tids ledestjerne, som skal bringe fred og velstand til hele den blå planet og dens ensomme beboere i verdensaltet.

Erik Morsing

Gyrupvej 6, Otterup

Hvis man skal have anlayseret to tekster og skrive en kronik, hvad skal man så præcis komme ind på .

Taak på forhånd Catrine :D

det afhænger af teksternes indhold