Andre fag

AgNO3 på tøj?

07. marts 2006 af Sofia :) (Slettet)
Hej!
I sidste kemitime var jeg så uheldig at få sølvnitrat på min hvide strikkede trøje, og nu er der kommet nogle meget grimme brune pletter på trøjen.

Jeg tænkte på om der er nogen derude der ved om man kan putte noget andet på den for at lave en 'omvendt' reaktion eller om der er noget som kan fjerne det ?

På forhånd tak!

- Sofia :)

Brugbart svar (0)

Svar #1
07. marts 2006 af jammal (Slettet)

Hvis du kan få dig opløseligt NaCl, og det kan du nok, så er der en stor sandsynlighed for at det går væk!

Brugbart svar (0)

Svar #2
07. marts 2006 af bif (Slettet)

Dryp du nogle få dråber koncentreret HCl på, så skal du se så er de dersens pletter pist væk! I mangel af bedre kan H2SO3 også gøre det. ;-)

bif

Brugbart svar (0)

Svar #3
08. marts 2006 af Larsendrengen (Slettet)

Hverken NaCl eller saltsyre hjælper her. Og konc. saltsyre ville nok fjerne pletterne, men også lave flotte huller. Og hvad var det lige svovlsyrling skulle hjælpe her.

Det brune er med stor sandsynlighed frit sølv (Ag) som er reduceret ud. Det kan desværre ikke fjernes uden at du ødelægger dit tøj.

Der skal skrappe sager til at fjerne sølv (salpetersyre).

Svar #4
08. marts 2006 af Sofia :) (Slettet)

Øv! Jeg havde håbet på mere oplyftende svar .

Men 1000 tak alligevel!

... Men så der er intet håb for min trøje ?



Brugbart svar (0)

Svar #5
08. marts 2006 af Larsendrengen (Slettet)

Nej det er jeg bange for. AgNO3 (Lapis) blev anvendt tidligere i form af en stift til at smøre på vorter. Herefter forsvandt vorten i løbet af nogle dage, ret effektivt. Kom man til at smøre på det omkringliggende hud, så blev det brun-sort og det skulle slides af. Det er frit sølv i form af meget små partikler.

Husk at bruge forklæde/kittel og ikke mindst briller når man laver kemi. Jeg har selv fået ødelagt meget tøj igennem tiden, men det har mest været syreskader.

Svar #6
08. marts 2006 af Sofia :) (Slettet)

Okay .. Men mange gange tak for at du tog dig tid til at svare :)

Brugbart svar (0)

Svar #7
08. marts 2006 af Græskar (Slettet)

Det, der undrer mig lidt, er hvor du ikke havde kittel på?
På vores skole SKAL man have kittel på, mens briller ofte er valgfri (kommer selvfølgelig an på forsøget.)
Men lige meget hvad skal du have kittel på til forsøg.

Ps. Er det "farligt" at få AgNO3 (aq) på huden, og kan det bruges til vorter?

Svar #8
08. marts 2006 af Sofia :) (Slettet)

Vi fik ikke nogen kittel eller besked på at tage noget på, ikke engang at det var "farligt" for tøjet - for så havde jeg taget trøjen af !

Det irriterer mig SÅ meget, men vores lærer er vel underuddannet.

.. men vi fik dog af vide at det ville danne sorte pletter på huden, jeg drog bare ikke konklusionen at det også skete for tøjet .


Brugbart svar (0)

Svar #9
08. marts 2006 af Larsendrengen (Slettet)

AgNO3 på huden er ikke farligt som sådan, men man skal ikke stå og bade sine hænder i det.

Ja, sølvnitrat også kendt i gamle dage som lapis, blev anvendt til behandling af vorter og det virker. Det prøvede jeg selv som dreng da min far havde sådan en stift liggende.


Brugbart svar (0)

Svar #10
09. marts 2006 af Græskar (Slettet)

#9
Jeps, men jeg taler om AgNO3 ompløst i vand. Jeg har nemlig aldrig set en AgNO3-stift :)

#8
På vores skole ER det bare sådan, lige meget hvad, de fik vi besked på første gang i lab. Desuden må man ikke gå ned i kantinen med den på :)

Brugbart svar (0)

Svar #11
09. marts 2006 af Larsendrengen (Slettet)

Stiften bestod såmænd bare af paraffin hvor AgNO3 var blandet i. Den var ovenikøbet lavet sådan at man kunne spidse den til med en kniv, så man kunne ramme meget præcist lige oven i vorten. De øverste hudlag dør meget hurtigt, og man var ofte nødt til at gentage behandlingen to-tre gange, men så var vorten også væk. Meget hurtigere end de midler man anvender i dag.

Brugbart svar (0)

Svar #12
09. marts 2006 af Græskar (Slettet)

Hvorfor bruger man den så ikke mere?

Brugbart svar (0)

Svar #13
09. marts 2006 af css (Slettet)

Til kitteldiskusionen har jeg lige en bemærkning. Har selv kemi A (på et lille hold), men det er meget sjæltent at vi er blevet påbudt kittel - har vist kun været de gange vi har lavet forsøg på uni ekskursion. Ellers tænker vi bare over hvilke stoffer vi arbejder med og hvad der er smartest... Og så tror jeg ikke der er mange der synes det er fedt at gå rundt med kittel i kantinen... måske små nørder :D hehe

Brugbart svar (0)

Svar #14
09. marts 2006 af M-ria (Slettet)

AgNO3 går simpelthen aldrig af tøjet - desværre :(

Brugbart svar (0)

Svar #15
10. marts 2006 af Larsendrengen (Slettet)

#12 Jeg må være dig et svar gyldigt på hvorfor man ikke anvender AgNO3 mere til behandling af vorter. Jeg vil tro det hænger sammen med at ved forkert brug (får smurt ved siden o.lign) kan det give ardannelse på huden, da vævet dør. De nye mere traditionelle lægemidler har ikke denne "bivirkning".


#13 Om det er usmart at gå med kittel eller sikkersbriller synes jeg er noget pjat. Får man ødelagt tøjet, ja så er det ærgerligt, men får man ødelagt øjnene, ja så er det katastrofalt.
Der er mange andre jobs hvor det at bære beskyttelses/arbejdstøj er en god ting f.eks. mekanikere, malere osv. Tænk hvis man sagde det samme, så ville de få ødelagt en masse tøj bare fordi man ikke vil se "dum" ud.

Brugbart svar (0)

Svar #16
17. februar 2011 af Bethsen (Slettet)

Grunden til at man ikke må tage kitlen med i kantinen er rimelig simpel - hvis du bruger din kittel til at tørre en gang farvet opløsning op i (okay, rimelig overdrevet, but you get the idea), og du så går ned i kantinen og sætter dig på en stol, kan stoffet blive overført til stolen. Den næste, der sætter sig på stolen, har med statsgaranti ikke kittel på, og så har vi balladen..

Så det er af hensyn til andres (og ens eget) tøj (og sikkerhed, hvis vi taler lidt højere klassificerede stoffer), at man ikke tager kitlen med i kantinen.

Desuden er det op til den enkelte skole, om de vil bruge kitler eller ej - de risikerer bare at en eller anden emsig forælder smider en erstatningssag efter dem en dag, hvis ikke de gør. Jo jo, den dag skal nok komme.


Skriv et svar til: AgNO3 på tøj?

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.