Biologi

genetik

04. april 2006 af Lisa02 (Slettet)
Hej, er der en der har læst om emnet GENETIK?
Og lige vil se på denne sætning, om den kan siges?

"Hvert kromosom består af en lang dobbeltstreg DNA, som rummer koden for alle vores arvelige egenskaber"

Svar #1
04. april 2006 af Lisa02 (Slettet)

?

Brugbart svar (0)

Svar #2
04. april 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Hej,

Det er meget tæt på. Det er rent faktisk to lange DNA strenge, som udgør et kromosom. Men ellers er det rigtig, hvis du ikke har hørt om mtDNA!

Svar #3
04. april 2006 af Lisa02 (Slettet)

Jo, det har jeg.
Jeg har lige et spg. til, hvis du lige har tid til at svare på det:-)

Hvad bruges et protein til?

Proteiner bruges til at genopbygge døde celler. (Genopbygge det beskadigede væv)

- Bruges det ellers til andet?

Brugbart svar (0)

Svar #4
04. april 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

JA!

Proteiner er jo absolut noget af det vigtigste i vores krop..

Proteiner er alt fra bindevæv (i muskler) til signal-molekyler, dvs. du kan få en celle til at opføre sig på en bestemt måde, ved at udsætte den for et bestemt protein.

F.eks. er insulin sådan et protein, det får nemlig cellen til at optage sukker fra blodet, sådan så der er mindre sukker i blodet.

Til sidst kan bestemte proteiner få cellen til at begå selvmord (populært kaldet apoptose; programmeret celledød).

Brugbart svar (0)

Svar #5
04. april 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Der har tidligere være en tråd omkring tørstof i en celle, og der kommer det frem, at over 50% af en celles tørstof er protein. Det kan måske få dig til at forstå vigtigheden i proteiner i levende organismer...

Svar #6
05. april 2006 af Lisa02 (Slettet)

Tusinde gange tak!
Vil du ikke lige rette denne tekst, og syntes du selv at jeg har det hele med?
Om proteiner...

Proteiner består af aminosyre, og bliver dannet i ribosomerne. (via celleslimen)
Proteiner bruges bl.a. til at genopbygge døde celler. (Genopbygge det beskadigede væv)
Proteiner hjælper også cellen med at optager sukkeret fra blodet, så der er mindre sukker i blodet.
Og hjælper med at rense kroppen af urenheder.
Hvordan aminosyrerne skal sættes sammen bestemmes af DNA’et inde i kernen.
Men for at ribosommerne kan få besked må der først sendes et gen til kernen.
Ribosommerne er ”maskinen” der bygger proteiner.
· Ribosomerne består bl.a. af proteiner og nucleinsyrer, og de er kugleformede.
· Ribosomer findes i alle levende celler, men især i dem der producere meget protein, det skyldes at proteiner opbygges på ribosomernes overflade.

Når et gen sendes til kernen kaldes dette stof RNA og minder om en streng DNA, men der er dog en forskel: RNA er ligesom DNA, (bare) opbygget af 4 nukleotider, men består kun af en streng.
DNA indeholder thymin men RNA indeholder uraclin.
Der findes 3 forskellige RNA;
M-RNA (meddelelses- RNA) er budbringer mellem kernen og ribosomerne.
R- RNA (ribosom- RNA) er hvad ribosomerne er opbygget af.
T- RNA (transport- RNA) som henter aminosyrerne ud fra cytoplasmaen hen til ribosomerne.

Det er aminosyrer der bestemmer rækkefølgen af bygningen af protein.

Sådan sker en dannelse af protein:

- DNA’et bliver snoet op, og to Dna strenge er til syne.
- Der bliver lavet en kopi af en af de åbne strenge.
- M- RNA trænger ud fra kernen genne en pore, og søger hen til en ribosom, hvor koden aflæses.
- M- RNA går fra cellekernen og videre til ribosomerne. (Inde i ribosomet er der plads til 6 baser ad gangen, altså to tripletter)
- Aminosyrerne ligger ude i celleslimen. Når der er brug for hjælp til fremstilling af proteiner bliver de hentet af T-RNA. T- RNA hjælper med at finde de rigtige aminosyrer og transportere dem til ribosomerne.
- M- RNA aflæses af ribosomet Det er m- RNA der bestemmer rækkefølge aminosyrerne skal sættes sammen. I et bestemt protein sidder aminosyrerne i en bestemt rækkefølge.
- Til sidst er der dannet en lang kæde aminosyre som koder for et gen.

- Min indledning ser lidt kloset ud, kan du hjælpe.
På forhånd mange mange mange gange tak.

Svar #7
05. april 2006 af Lisa02 (Slettet)

::)

Brugbart svar (0)

Svar #8
05. april 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Hej, først og fremmest synes jeg det er flot, at du ved så meget om det, hvis du da "kun" går i folkeskole!

Men der er enkelte rettelser, som jeg ville skrive anderledes:

Indledning: Proteiner er en bestanddel i cellen som udgør over 50% af cellens tørstof. De bruges overalt i cellen, med mange forskellige funktioner, såsom signalmolekyler, strukturproteiner, til store komplekser som muskler og hår.

Ellers er den en lille fejl, da der ikke er plads til 6 nukleotider i ribosomet, men derimod er der plads til 9!
De tre pladser kaldes hhv. A-, P, E-sitet, som står for:

A: Attachment (dvs. påhængelse af tRNA til ribosomet)
P: Peptidyl (dvs. her forbindes aminosyrerne med en peptidbinding)
E: Exit (her forlader tRNA ribosomet igen)

Ellers ser det meget fornuftigt ud. :-)

Svar #9
05. april 2006 af Lisa02 (Slettet)

1000 gange tak! :)

Svar #10
05. april 2006 af Lisa02 (Slettet)

Men har lige et spg.
Dette du har skrevet:

Proteiner er en bestanddel i cellen som udgør over 50% af cellens tørstof. De bruges overalt i cellen, med mange forskellige funktioner, såsom signalmolekyler, strukturproteiner, til store komplekser som muskler og hår.

Skal det stå først?
Er det istedet for denne tekst:
Proteiner består af aminosyre, og bliver dannet i ribosomerne. (via celleslimen)
Proteiner bruges bl.a. til at genopbygge døde celler. (Genopbygge det beskadigede væv)
Proteiner hjælper også cellen med at optager sukkeret fra blodet, så der er mindre sukker i blodet.
Og hjælper med at rense kroppen af urenheder.

- 1000 gange tak:)

Brugbart svar (0)

Svar #11
05. april 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Det kan du blande ind i din tekst, med dine egne ord. Synes bare, at din udgave var for "firkantet", som om proteiner ikke havde andre funktioner. Jeg ville nemlig ikke give konkrete eksempler på proteiners funktioner, da denne liste ville fylde en del sider...

Det var så lidt... ;-)

Svar #12
05. april 2006 af Lisa02 (Slettet)

Nåårh..
Okey det vil jeg så prøve at gøre!
Endnu engang tak :p

Skriv et svar til: genetik

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.