dødsstraf

Dødsstraf
Acceptabelt?

Det er et godt spørgsmål. For det meste er jeg imod dødsstraf. Jeg kan ikke se hvorfor man skal dømme fx en morder til døden, så er man jo i realiteten lige så skyldig som ham vi straffer.
Men jeg kender fra mig selv, at man sidder en fredelig aften og ser en udsendelse om en voldtægts-forbryder, der har voldtaget en lille pige på 8 år. Hendes liv er smadret. Hun kan ikke leve som en lille glad pige mere. En voldsom følelse kommer op i mig. Jeg får destruktive tanker, sidder og ban-der over ham. Og uden at tænke over det sidder jeg og ønsker, at denne person skal straffes, og af straf kommer lidelse, og lidelse ender ofte i død- dødsstraf.
Så selv om jeg kan være nok så hellig, og have de ”rigtige” meninger om dødsstraf, kan jeg ikke sige mig fri for, at jeg en gang imellem går ind for dødsstraf.

Simon mener at Danmark skal indføre dødsstraf, han skriver: ”Vi bør indføre dødsstraf i Danmark ved særlig grove forbrydelser”. Men hvornår er en forbrydelse særlig hård, og hvornår er det så i orden at straffen falder på dødsstraf. Skal man straffe en morder, der har dræbt en mand ved et skud i brystet. Eller skal en pædofil som ikke dræber børnene, men misbruger dem og giver dem meen for hele livet gå under samme paraply.
Jeg kan ikke se hvilke af disse to forbrydelser der er slemmest, og hvad der fortjener dødsstraf.
Hvis man vælger at pædofile skulle dømmes til døden, skulle man jo også mene at alfonser der sæl-ger alt for unge piger skulle have samme straf, og sådan kunne det blive ved. Man kan ikke finde en rimelig grænse og så kan man jo tænke over, om det overhoved er forsvarligt at straffe mennesker med døden.
Han siger også at det kun skal være en ondsindet forbrydelse, der skal fører til dødsstraf. Hvad er så ondsindet og hvad er ikke? Man kan jo ikke vide om det er i en ond mening at mordet blev begået, om det var jalousi, eller ren ondskab, det kan man jo ikke bare dømme folk ud fra.

Hvad hvis rammen for om man skal have dødsstraf bliver ved at udvide sig lige som alt andet? Fx hørte jeg i går, at man har tænkt sig at give parkeringsbøder til cykellister. Det vælter jo ind med regler. Vi må ikke dit, vi må ikke dat. Hvad med at man prøver at tage fat i opdragelse af den unge generation, i stedet for at lave regler for alt, og give en straf for alt der bliver overtrådt. Det hjælper ikke det er ikke alt man kan forbyde, og så bliver alt godt.

At indføre dødsstraf er et ynkeligt forsøg på at få de pletter væk, der ødelægger ens ønske syn af en problemløs stat. Så ved at fjerne pletterne kommer man for en kort stund af med dem. Men man kan være helt sikker på, at de vil komme igen. Hvis ikke man går længere ned prøver at finde grunden til hvorfor pletterne opstår, bliver problemet aldrig bedre, kun værre. Så i stedet for at dømme folk til døden, burde man se om man kan hjælpe personen, og finde grunden til forbrydelsen. Hvis ikke forbrydelsen er for slem, kan man sende dem i et arbejdetsfængsel, så de ikke sidder og bruger sta-tens penge. Så kan de yde noget for samfundet, og man giver dem en mulighed for en ny start på livet. Personer der har begået meget slemme forbrydelser, mener jeg ikke skal slippes ud af fængse-let. De skal have hjælp hvis de er modtagelige, og dem der er fornuftige skal også have en mulighed for at arbejde. Ikke fordi de får noget ud af det, men så de havde noget at tage sig til.

Alle mennesker har en samvittighed og jeg er sikker på, at de mennesker der sidder på dødsgangen lige nu, er lige så gode mennesker som os der sidder her og er så gode og kloge.
De har måske haft en dårlig opvækst, en traumatisk oplevelse, eller mangel på kærlighed. Noget som vi ikke mangler i vores lille hverdag. Vi tror vi forstår, men i virkeligheden skal man have prø-vet det før man virkelig kan forstå og hjælpe.
Vi vælter os i psykologer her i Danmark. Vi er på 3. pladsen af alle lande, der har flest psykologer pr. indbygger. Hvorfor kan vi ikke hjælpe hinanden, i stedet for at blive sendt til psykolog hver gang man har det dårligt? Man føler sig jo som et udskud. At være deprimeret er noget de fleste mennesker kommer igennem, og er ikke ensbetydende med, at man skal sendes til psykolog og ku-reres.
Alle de prikker der irriterer ens urealistiske ønske om et kosmoslignende samfund, skal fjernes og det kan ikke gå hurtigt nok. Det er helt forkert.
Jeg syntes at Christina har en meget god holdning til dødsstraf. Jeg er ikke uenig i noget af det hun siger. Hun skriver at hun som udgangspunkt ikke går ind for dødsstraf, men hvis hun kom i en si-tuation, hvor hendes familie blev ofre for et brutalt overfald eller ligene, nok ville reagere med at gå ind for dødsstraf. Præcis som jeg har det.
Jeg kan ikke se hvorfor man skal straffe et menneske med døden, når det jo er det personen skal straffes for. Som Anders meget flot fortæller: Man kan aldrig retfærdiggøre at straffe en morder ved at tage hans liv. Tand for tand holder ikke. Meget bedre kan det ikke siges.

Vi har alle sammen en lille djævel inde i os- vores vrede og vildskab, men samtidig er der også vo-res lille engel- vores glæde og fornuft. Disse to sider bliver vist meget godt i tegnefilm, som fx An-ders and, hvor de to sider kæmper for at få ret. For det meste vinder den lille engel, og Anders gør det der er mest korrekt.
Sådan er det for det meste også i vores lille virkelighed. Men nogle mennesker har så meget vrede, at det går ud over andre, og de ender i kriminalitet, og nogle går så vidt og dræber et andet menne-ske.
I USA bliver de dømt til døden. Her i Danmark får de måske livstid, og hjælp til at komme videre i livet. Hvad er mest korrekt, skal vi hjælpe disse mennesker, til at komme videre. Eller skal de bare rydes af vejen, fjernes.
Jeg syntes vi må hjælpe dem. Vi glemmer i vores sky af vrede, at de også er mennesker. De er lige så meget mennesker som os der sidder i vores kontorstol, og indordner os under alle regler, gør alt det der er ”korrekt”. Vi bruger vores liv på at tjene penge, og føle sig meget bedre end alle andre.

Hvis de ikke fortjener at leve, gør vi så?

Skrevet af Louise