Dansk

Nordkraft

04. januar 2004 af SP anonym (Slettet)
Er der nogen der har en analyse af bogen Nordkraft af Jakob Ejersbo??

Eller bare nogle gode tips til analysen mm....??

Håber i kan hjælpe!!

Svar #1
07. januar 2004 af SP anonym (Slettet)

Har selv læst Nordkraft, men ville også have svært ved at give en analyse og fortolkning af den... I analysen ville jeg gå meget ind i sproget. Det er meget talesprog, og det giver giver denne "gadedrengs" -fornemmelse, hvis du forstår? I fortolkningen (hvilket er dit personlige udbytte af romanen), ville jeg skrive om fornuften i disse mennesker. En pige som Maria, er jo alt andet end ufornuftig. Hun forstår godt, at Asger ikke lever det fede liv, og formår at indse, at det ikke er der hører til... Udefra set, ville det ikke være det man tror om hende. Men fortæl at alle kan komme BÅDE ind og ud af sådan et miljø, lige meget hvor fornuftig/klog/boglig man er. Det er en god pointé, synes jeg.
Forholdet mellem personerne er meget vigtig, specielt i junkiehunde, mener jeg. Der ER nemlig ikke rigtigt noget forhold, for eks. mellem Maria og Asger, og heller ikke engang særligt venskabeligt mellem Asger og hans "venner".

Jeg har fundet lidt på nettet, du måske kan bruge:
Fælles for de fleste af personerne er, at de nok er langt ude, men stadig ikke helt derude, hvor de ikke kan bunde. De aner blot ikke, hvad de skal stille op med deres tilværelse, og de afviser deres forældres småborgerlige liv. Ejersbo har selv i et interview beskrevet situationen: ”Vi lever i et overflodssamfund med utrolig mange valg. Og for nogle tager det længere tid at vælge. Andre finder aldrig ud af det. Men prøv at forestille dig, hvilket helvede det er at stå i verdens største gavebod og så kun måtte tage én ting.”
Ejersbo har selv udtalt, at han ikke har det udpræget godt med den nyere danske litteratur. Han ser sig selv først og fremmest som en fortæller af gode historier, der tager udgangspunkt i virkeligheden, og når han skal nævne sine inspirationskilder, står forfattere fra den amerikanske fortælletradition i første række.
Ejersbo er i udpræget grad realist. Nordkraft er i meget høj grad drevet af en sans for det talte sprog, og Ejersbo formår med få replikker at få læseren ind under huden på personerne.


Håber du kan bruge lidt!!

Skriv et svar til: Nordkraft

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.