Dansk
dokumentation
14. maj 2006 af
T.Fuglsang (Slettet)
Hej.
Jeg er ved at skrive en opgave hvor jeg er løbet ind i et problem, jeg mangler dokumentation. Jeg ved at hvis børn ikke får rørt sig nok kan det have de konsekvenser at de ikke udvikler deres muskler og motorik ordentligt. Dette ved jeg på baggrund af et interview med en sundhedsplejerske, men dette er dog ikke til skrækkelig dokumentation. Derfor vil jeg gerne vide om der er nogen der ved et sted hvor denne påstand er dokumenteret.
Hilsen T.Fuglsang
Jeg er ved at skrive en opgave hvor jeg er løbet ind i et problem, jeg mangler dokumentation. Jeg ved at hvis børn ikke får rørt sig nok kan det have de konsekvenser at de ikke udvikler deres muskler og motorik ordentligt. Dette ved jeg på baggrund af et interview med en sundhedsplejerske, men dette er dog ikke til skrækkelig dokumentation. Derfor vil jeg gerne vide om der er nogen der ved et sted hvor denne påstand er dokumenteret.
Hilsen T.Fuglsang
Svar #1
14. maj 2006 af Peden (Slettet)
Prøv at søge på google:
"børn motorik udvikling" eller noget i den stil.
"børn motorik udvikling" eller noget i den stil.
Svar #2
14. maj 2006 af T.Fuglsang (Slettet)
Jeg har prøvet at søge på google på alt muligt som har med emnet at gøre, men uden held. Derfor håbede jeg at der var andre der måske med mere held kunne finde noget.
Svar #3
14. maj 2006 af Smizze (Slettet)
Hvor meget dokumentation skal der til? Altså skal det være henvisning til en decideret undersøgelse?
Ellers fandt jeg dette på barneguiden.dk:
"Kun ca. 6 % af befolkning ved, børn skal bevæge sig mindst 60 minutter om dagen, og hensigten er netop at gøre forældre og børneprofessionelle opmærksomme på 60 minutters-budskabet og gøre dem bevidste om deres ansvar. De skal være med til at sikre vigtigheden af, at børn får gode oplevelser med leg og bevægelse i skolen, på fritidshjemmet og hjemme hos mor og far.
Daglig bevægelse er afgørende for børns sundhed bl.a. fordi børn opbygger deres muskler og knogler, mens de vokser. Aktive børn trives bedre, har mere energi og er mindre syge. Bevægelse styrker børns motorik, så de har lettere ved at koncentrere sig og lære. Motorikken har især betydning for sprogstimulation."
Kan det bruges?
Ellers fandt jeg dette på barneguiden.dk:
"Kun ca. 6 % af befolkning ved, børn skal bevæge sig mindst 60 minutter om dagen, og hensigten er netop at gøre forældre og børneprofessionelle opmærksomme på 60 minutters-budskabet og gøre dem bevidste om deres ansvar. De skal være med til at sikre vigtigheden af, at børn får gode oplevelser med leg og bevægelse i skolen, på fritidshjemmet og hjemme hos mor og far.
Daglig bevægelse er afgørende for børns sundhed bl.a. fordi børn opbygger deres muskler og knogler, mens de vokser. Aktive børn trives bedre, har mere energi og er mindre syge. Bevægelse styrker børns motorik, så de har lettere ved at koncentrere sig og lære. Motorikken har især betydning for sprogstimulation."
Kan det bruges?
Svar #4
14. maj 2006 af Smizze (Slettet)
TEMA - Børn og bevægelse; Konger over kroppen
Børn, som har styr på arme og ben og er i god fysisk form, er bedre rustede til at sidde stille og lære. Derfor er det vigtigt, at børn får trænet deres motorik og bevægelse allerede i førskolealderen
Af: Anette Ketler og Christine Theisen
Kolbøtter, spring og armgang. Hvis faciliteterne er til stede, kaster de fleste børn sig hovedkuls ud i de fysiske udfordringer. Og den spontane glæde ved at bruge kroppen kan vise sig at blive en fordel, når børnene begynder i skole. I hvert fald er Per Kølle, der er idrætskonsulent i Ballerup Kommune, ikke i tvivl om, at idræt, rytmik, spring og bevægelse er vigtige forudsætninger for at få mest muligt ud af skolegangen.
"Børn med en dårlig motorik bliver afskåret fra en masse lege med deres kammerater. Når de andre kravler til tops i klatrestativet, spiller bold eller sjipper, må de motorisk svage stå ved siden af og kigge på. Det giver en svær dagligdag, hvor børnene bruger meget energi på at hænge på socialt. Hvorimod deres klassekammerater med styr på motorikken får et fysisk og socialt overskud, som frigør ressourcer til at blive bedre til andre ting. For eksempel til at sidde stille på stolen, holde på blyanten og i det hele taget være i balance med sig selv," forklarer han.
Dansk eller idræt. Per Kølle har brugt det meste af sit voksenliv på at overbevise politikere, sundhedsmyndigheder, pædagoger og skoleledelser om det fornuftige i at forbedre børns muligheder for at bruge og træne deres krop. Og udenlandske undersøgelser tyder da også på, at den utrættelige idrætskonsulent har noget at have det i.
Skolebørn i Malmø, som fik en times idræt om dagen fra skolestart til og med tredje klasse, opnåede en klart bedre motorik og blev også bedre til matematik og svensk end sammenligningsgruppen. Og en undersøgelse fra USA viser, at en gruppe skolebørn, der fik erstattet boglige timer med idræt, forblev på samme faglige niveau som de børn, der fortsatte med at have hovedet i bøgerne i alle timerne.
Pædagoger skal instruere. Men førskolen er nærmest det vigtigste område, pointerer Per Kølle.
"Alle børn bør være konger over deres kroppe, når de begynder i børnehaveklassen. Det betyder, at de skal være sikre på deres egen fysiske formåen og ikke være betænkelige ved at være med til fysiske aktiviteter."
For at få motorisk stærke førskolebørn, kræver det daginstitutionspædagoger, der inspirerer, og som også tør instruere børnene, mener Per Kølle.
"Det er ikke nok, at børnene er på legepladsen om eftermiddagen. De skal også have at vide, hvordan de står korrekt i bro, kører trillebør, griber bolde og slår kolbøtter. Pædagoger kan ikke så godt lide, når jeg bruger ordet 'instruere', men det handler bare om at deltage aktivt i løjerne og undervejs fortælle børnene, hvordan man gør. Børnene bliver gladere af at kunne det rigtigt. Og deres kroppe har bedre af det."
Idrætskonsulenten taler også varmt for, at daginstitutioner indretter rum indenfor, som pirrer børnenes lyst til at være fysiske. Måske kan gul stue simpelthen indrettes som en indendørs jungle, hvor børnene dagen lang kan klatre op ad væggene, svinge sig i reb, hænge i benene, balancere, rulle og springe.
Det vil øge børnenes muskelstyrke, deres koordinationsevne og kropsbevidsthed langt mere end den ugentlige gymnastiktime, som er normen i mange daginstitutioner.
Større velvære. Karsten Froberg forsker i fysisk aktivitets betydning for børn og unges sundhed, og ifølge ham findes der endnu ikke danske undersøgelser, der kan dokumentere en sammenhæng mellem børns motoriske færdigheder og deres indlæringsevner. Karsten Froberg er dog ikke i tvivl om, at fysisk aktivitet er gavnligt for et godt børneliv. Og for et godt voksenliv for den sags skyld.
"Mennesker, der er fysisk aktive, har generelt et sundere helbred og føler, at de har det bedre end dem, der ikke laver noget. Det er også vist, at fysisk aktivitet virker positivt på stress og kan lette milde depressioner. Så det er vigtigt, at børn bevæger sig, at deres motorik er i orden og i hvert fald ikke hæmmer deres indlæring, og at deres fysiske form er så god, at de ikke bliver belastet af udfordrende leg," siger Karsten Froberg, der er lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet i Odense.
Balance er bedst. Per Kølle og Karsten Froberg er enige om, at alle slags balanceaktiviteter, som hop, hink og linegang, er essentielt for børnenes motoriske udvikling.
"Det er meget vigtigt at have styr på balancen, for den har afgørende betydning i næsten al leg. Og så har det vist sig, at man ved at træne fokuseret med balancen kan hindre langt de fleste skader i aktiv sport som for eksempel håndbold," siger forsker Karsten Froberg.
Per Kølle vil helst have børnene op at flyve i saltoer og flikflak.
"Når børnene kommer væk fra jorden, og der kommer hastighed på, så giver det virkelig balance og koordinationsevne. Balancen er simpelthen den motoriske makronbund. Det er min erfaring, at hvis børn først kan svæve, vende rundt og lande på benene, så er de i stand til at lære alle mulige andre ting på ingen tid," siger Per Kølle.
Børn & Unge nr. 08 / 2006
http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/4448C3C04968BB32C1257123003E82C9!OpenDocument
Børn, som har styr på arme og ben og er i god fysisk form, er bedre rustede til at sidde stille og lære. Derfor er det vigtigt, at børn får trænet deres motorik og bevægelse allerede i førskolealderen
Af: Anette Ketler og Christine Theisen
Kolbøtter, spring og armgang. Hvis faciliteterne er til stede, kaster de fleste børn sig hovedkuls ud i de fysiske udfordringer. Og den spontane glæde ved at bruge kroppen kan vise sig at blive en fordel, når børnene begynder i skole. I hvert fald er Per Kølle, der er idrætskonsulent i Ballerup Kommune, ikke i tvivl om, at idræt, rytmik, spring og bevægelse er vigtige forudsætninger for at få mest muligt ud af skolegangen.
"Børn med en dårlig motorik bliver afskåret fra en masse lege med deres kammerater. Når de andre kravler til tops i klatrestativet, spiller bold eller sjipper, må de motorisk svage stå ved siden af og kigge på. Det giver en svær dagligdag, hvor børnene bruger meget energi på at hænge på socialt. Hvorimod deres klassekammerater med styr på motorikken får et fysisk og socialt overskud, som frigør ressourcer til at blive bedre til andre ting. For eksempel til at sidde stille på stolen, holde på blyanten og i det hele taget være i balance med sig selv," forklarer han.
Dansk eller idræt. Per Kølle har brugt det meste af sit voksenliv på at overbevise politikere, sundhedsmyndigheder, pædagoger og skoleledelser om det fornuftige i at forbedre børns muligheder for at bruge og træne deres krop. Og udenlandske undersøgelser tyder da også på, at den utrættelige idrætskonsulent har noget at have det i.
Skolebørn i Malmø, som fik en times idræt om dagen fra skolestart til og med tredje klasse, opnåede en klart bedre motorik og blev også bedre til matematik og svensk end sammenligningsgruppen. Og en undersøgelse fra USA viser, at en gruppe skolebørn, der fik erstattet boglige timer med idræt, forblev på samme faglige niveau som de børn, der fortsatte med at have hovedet i bøgerne i alle timerne.
Pædagoger skal instruere. Men førskolen er nærmest det vigtigste område, pointerer Per Kølle.
"Alle børn bør være konger over deres kroppe, når de begynder i børnehaveklassen. Det betyder, at de skal være sikre på deres egen fysiske formåen og ikke være betænkelige ved at være med til fysiske aktiviteter."
For at få motorisk stærke førskolebørn, kræver det daginstitutionspædagoger, der inspirerer, og som også tør instruere børnene, mener Per Kølle.
"Det er ikke nok, at børnene er på legepladsen om eftermiddagen. De skal også have at vide, hvordan de står korrekt i bro, kører trillebør, griber bolde og slår kolbøtter. Pædagoger kan ikke så godt lide, når jeg bruger ordet 'instruere', men det handler bare om at deltage aktivt i løjerne og undervejs fortælle børnene, hvordan man gør. Børnene bliver gladere af at kunne det rigtigt. Og deres kroppe har bedre af det."
Idrætskonsulenten taler også varmt for, at daginstitutioner indretter rum indenfor, som pirrer børnenes lyst til at være fysiske. Måske kan gul stue simpelthen indrettes som en indendørs jungle, hvor børnene dagen lang kan klatre op ad væggene, svinge sig i reb, hænge i benene, balancere, rulle og springe.
Det vil øge børnenes muskelstyrke, deres koordinationsevne og kropsbevidsthed langt mere end den ugentlige gymnastiktime, som er normen i mange daginstitutioner.
Større velvære. Karsten Froberg forsker i fysisk aktivitets betydning for børn og unges sundhed, og ifølge ham findes der endnu ikke danske undersøgelser, der kan dokumentere en sammenhæng mellem børns motoriske færdigheder og deres indlæringsevner. Karsten Froberg er dog ikke i tvivl om, at fysisk aktivitet er gavnligt for et godt børneliv. Og for et godt voksenliv for den sags skyld.
"Mennesker, der er fysisk aktive, har generelt et sundere helbred og føler, at de har det bedre end dem, der ikke laver noget. Det er også vist, at fysisk aktivitet virker positivt på stress og kan lette milde depressioner. Så det er vigtigt, at børn bevæger sig, at deres motorik er i orden og i hvert fald ikke hæmmer deres indlæring, og at deres fysiske form er så god, at de ikke bliver belastet af udfordrende leg," siger Karsten Froberg, der er lektor ved Institut for Idræt og Biomekanik ved Syddansk Universitet i Odense.
Balance er bedst. Per Kølle og Karsten Froberg er enige om, at alle slags balanceaktiviteter, som hop, hink og linegang, er essentielt for børnenes motoriske udvikling.
"Det er meget vigtigt at have styr på balancen, for den har afgørende betydning i næsten al leg. Og så har det vist sig, at man ved at træne fokuseret med balancen kan hindre langt de fleste skader i aktiv sport som for eksempel håndbold," siger forsker Karsten Froberg.
Per Kølle vil helst have børnene op at flyve i saltoer og flikflak.
"Når børnene kommer væk fra jorden, og der kommer hastighed på, så giver det virkelig balance og koordinationsevne. Balancen er simpelthen den motoriske makronbund. Det er min erfaring, at hvis børn først kan svæve, vende rundt og lande på benene, så er de i stand til at lære alle mulige andre ting på ingen tid," siger Per Kølle.
Børn & Unge nr. 08 / 2006
http://www.bupl.dk/internet/boernogunge.nsf/0/4448C3C04968BB32C1257123003E82C9!OpenDocument
Svar #5
14. maj 2006 af T.Fuglsang (Slettet)
Mange tak for hjælpen. Det var lige nøjagtig en sådan dokumentation jeg manglede. MANGE tak. Til Smizze, det kan godt bruges dit link, takker.
Jeg skal aflevere opgaven i morgen så er noget presset så dette var en stor hjælp. tak.
Jeg skal aflevere opgaven i morgen så er noget presset så dette var en stor hjælp. tak.
Svar #6
14. maj 2006 af Smizze (Slettet)
Her vil jeg komme omkring emnet børn og deres motorikke. Hvad de ydre og indre sanser er og hvad grov og fin mortorik er og kan medfører, synes det er meget vigtigt emne, som tit vendes i min drengs vuggestue.
Motorik betyder evnen til at styre og vælge hensigtsmæssige bevægelser
En undersøgelse fra institut for folkesundhed viser, at vi bevæger os mindre og dermed bliver mere inaktive.
De ydre sanser er vigtige for at opfatte vores verden
De indre sanser fortæller om kroppens stilling, om vores balance, om spændingen og paratheden i musklerne og om lemmernes og kroppens stilling i forhold til hinanden:
For at barnet kan fungere fuldt ud motorisk, er det vigtigt, at det har alle deres sanser i orden, da sanser og motorik høre sammen. Sansemotorikken er sammenspillet mellem sanserne, hjernen og bevægelse. Det er fra sanseindtryk og bearbejdningen af disse vi Skaffer os erfaringer og viden om omverdenen og vores evner til at begå os i den (bevæge os i den).
Grov og finmotorik
Motorik kan inddeles i 2 faser grov og fin motorik.
Grovmotorik er alle de bevægelser hvor man bruger de store muskelgrupper f.eks. ved at hoppe, kaste, løbe, rulle, kravle, stå, gå osv.
Finmotorik er de bevægelser hvor man bruger de små muskelgrupper f.eks. udviklingen at hændernes og føddernes bevægelser (øje/hånd og øje/fod kordination)
God motorik medfører:
Mange motoriske færdigheder
Stor energi og nysgerrighed
Høj aktivitet og god opmærksomhed
Positive vudering fra omgivelserne
Positiv selvvudering
Dårlig motorik medfører:
Mangelfuld fysisk motorisk stimulering
Ringe energi og nysgerrighed
Ringe aktiviteter og opmærksomhed
Kluntet motorik
Negativ vudering fra kammerater og voksne
Negativ selvopfattelse, færre erfaringer og indtryk
Opdelingen viser, at det er vigtigt at motorikken stimuleres, da man bliver bedre rustet til at begå sig fysisk, psykisk og socialt i hverdagen.
kilde: bog DGI kroppen er hovedsagen
artikel: hvad med motorikken
---------------------------
http://www.ungmor.dk/modules.php?op=modload&name=News&file=article&sid=116&mode=thread&order=0&thold=0
Jeg har redigeret lidt i artiklen.
Motorik betyder evnen til at styre og vælge hensigtsmæssige bevægelser
En undersøgelse fra institut for folkesundhed viser, at vi bevæger os mindre og dermed bliver mere inaktive.
De ydre sanser er vigtige for at opfatte vores verden
De indre sanser fortæller om kroppens stilling, om vores balance, om spændingen og paratheden i musklerne og om lemmernes og kroppens stilling i forhold til hinanden:
For at barnet kan fungere fuldt ud motorisk, er det vigtigt, at det har alle deres sanser i orden, da sanser og motorik høre sammen. Sansemotorikken er sammenspillet mellem sanserne, hjernen og bevægelse. Det er fra sanseindtryk og bearbejdningen af disse vi Skaffer os erfaringer og viden om omverdenen og vores evner til at begå os i den (bevæge os i den).
Grov og finmotorik
Motorik kan inddeles i 2 faser grov og fin motorik.
Grovmotorik er alle de bevægelser hvor man bruger de store muskelgrupper f.eks. ved at hoppe, kaste, løbe, rulle, kravle, stå, gå osv.
Finmotorik er de bevægelser hvor man bruger de små muskelgrupper f.eks. udviklingen at hændernes og føddernes bevægelser (øje/hånd og øje/fod kordination)
God motorik medfører:
Mange motoriske færdigheder
Stor energi og nysgerrighed
Høj aktivitet og god opmærksomhed
Positive vudering fra omgivelserne
Positiv selvvudering
Dårlig motorik medfører:
Mangelfuld fysisk motorisk stimulering
Ringe energi og nysgerrighed
Ringe aktiviteter og opmærksomhed
Kluntet motorik
Negativ vudering fra kammerater og voksne
Negativ selvopfattelse, færre erfaringer og indtryk
Opdelingen viser, at det er vigtigt at motorikken stimuleres, da man bliver bedre rustet til at begå sig fysisk, psykisk og socialt i hverdagen.
kilde: bog DGI kroppen er hovedsagen
artikel: hvad med motorikken
---------------------------
http://www.ungmor.dk/modules.php?op=modload&name=News&file=article&sid=116&mode=thread&order=0&thold=0
Jeg har redigeret lidt i artiklen.
Svar #7
14. maj 2006 af T.Fuglsang (Slettet)
uhhh.. så blir det hvis ikke meget bedre med det dokumentation. MANGE tak for alle svarene.
Hilsen T.Fuglsang
Hilsen T.Fuglsang
Skriv et svar til: dokumentation
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.