Oldtidskundskab
Odysseen's første sang
14. maj 2006 af
styrmand (Slettet)
Jeg har et spørgsmål om Homers Odysseen. I første sang forklæder Athene sig som Mentes da hun skal møde Telemachis, men hvorfor?
Er der nogen speciel grund?
Jeg tænker selv at det kunne have noget at gøre med at Telemachos er vrede på guderne, idet det er gået ham så dårligt.
Med andre ord, har Athene forklædt sig som Mentes fordi hun har på fornemmelsen at det vil vinde en større "opmærksomhed" og respekt hos Telemachos
Er der nogen speciel grund?
Jeg tænker selv at det kunne have noget at gøre med at Telemachos er vrede på guderne, idet det er gået ham så dårligt.
Med andre ord, har Athene forklædt sig som Mentes fordi hun har på fornemmelsen at det vil vinde en større "opmærksomhed" og respekt hos Telemachos
Svar #1
14. maj 2006 af NuclearWarhead (Slettet)
Vv. 1-168 af Odysseias A handler i det hele taget om gæstevenskaber- og regler. Det er et tema der går igen Odysseen igennem. Tænk på fx Odysseus' besøg hos Faiakerne kontra hans besøg hos kykloperne, to vidt forskellige håndtering af gæstevenskabsreglerne som Zeus er beskytter af.
Derudover kan mennesker ikke tåle at stå ansigt til ansigt med guder.
Derudover kan mennesker ikke tåle at stå ansigt til ansigt med guder.
Svar #3
24. maj 2006 af Patty (Slettet)
Det er også en ofte brugt måde for guder at komme i kontakt med mennesker. Sker enten gennem forklædning som her, eller via drøm (Kong Kroisos drøm om hans søn, måske ikke så meget guder, men skæbnen, men stadig et eksempel)
Hvis du vil helt op at ringe i de dejlige to-cifrede karakterer, skal du, når du snakker om Homer og hans Guder nævne 3 ting:
1. Når du snakker om Homers guder, skal du nævne ordet antropomorf = menneskelignende.
Homers guder er meget menneskelignende, de tildeles menneskelige træk, skikkelser og talemåder. Det giver dig god mulighed for at sammenligne med andre tekster, du eventuelt har læst, f.eks. Medea, kong Kroisos, Ødipus eller Electra.
2. Homeriske lignelser er det næste, du skal komme ind på.
Eksempel: Den kløgtige Odysseus.
(Jeg kommer senere ind på, hvorfor Homer laver disse).
3. Formelvers: Da så de den rosenrøde dagning.
Her skal du tænke på, at fortællingerne blev kvædet smukt til diverse fester (panathenæiske fester osv.). Rapsoderne, der skulle opfører dem, havde ikke noget manuskript, så derfor måtte de have metoder, de kunne huske fortællingerne på.
Homer brugte mange formelvers, Homeriske lignelser og jambiske trimetre(rytme i fortællingen) for, at rapsoderne kunne huske fortællingen.
4. (Homer generelt)
Til sidst skal du se på noget som Stichomyti.
Stichomyti = et vers pr. person (situationen tilspidses)
Hvis der er en blanding mellem lange passager, hvor Odysseus snakker om ligegyldige ting og stichomyti, så ønsker Homer at skabe spænding.
Til sidst er der kun at sige Held og Lykke!
1. Når du snakker om Homers guder, skal du nævne ordet antropomorf = menneskelignende.
Homers guder er meget menneskelignende, de tildeles menneskelige træk, skikkelser og talemåder. Det giver dig god mulighed for at sammenligne med andre tekster, du eventuelt har læst, f.eks. Medea, kong Kroisos, Ødipus eller Electra.
2. Homeriske lignelser er det næste, du skal komme ind på.
Eksempel: Den kløgtige Odysseus.
(Jeg kommer senere ind på, hvorfor Homer laver disse).
3. Formelvers: Da så de den rosenrøde dagning.
Her skal du tænke på, at fortællingerne blev kvædet smukt til diverse fester (panathenæiske fester osv.). Rapsoderne, der skulle opfører dem, havde ikke noget manuskript, så derfor måtte de have metoder, de kunne huske fortællingerne på.
Homer brugte mange formelvers, Homeriske lignelser og jambiske trimetre(rytme i fortællingen) for, at rapsoderne kunne huske fortællingen.
4. (Homer generelt)
Til sidst skal du se på noget som Stichomyti.
Stichomyti = et vers pr. person (situationen tilspidses)
Hvis der er en blanding mellem lange passager, hvor Odysseus snakker om ligegyldige ting og stichomyti, så ønsker Homer at skabe spænding.
Til sidst er der kun at sige Held og Lykke!
Svar #5
24. maj 2006 af Patty (Slettet)
#4
Hvor ligger sammenligninger til kong kroisos, og ødipus. Kan ikke lige se hvorledes guderns menneskeliggørelse kan sættes i forbindelse med dette.
Men det er nok mig der er blind som ødipus
Hvor ligger sammenligninger til kong kroisos, og ødipus. Kan ikke lige se hvorledes guderns menneskeliggørelse kan sættes i forbindelse med dette.
Men det er nok mig der er blind som ødipus
Jo, nu skal du se.
At sammenligne for mig er at finde ligheder OG forskelligheder.
Guderne i Ødipus er ikke menneskelige. dvs. modsat guderne i Odysseen.
Det fortæller os noget om de perioder de er skrevet i:
Odysseen handler om noget, der skete omkring 1184 f.kr.(Trojas fald). Det er mykensk tid. Vi ved, at fra denne tid satte mennesker(helte) sig selv meget højt, dvs. på højde med guderne. De opnår hybris og rammes af nemesis.
De ønsker, at lave en form for copyright: "Det er mig, der har gjort dette". Skæbnen er ikke forudbestemt(Athene hjælper Odysseus)
Ødipus er ca. fra den peloponnesiske krig altså ødelæggelse for Athen. Derfor guderne strenge(mindre menneskelige). Menneskene er meget religiøse(ses ud fra kunsten). Skæbnen er forudbestemt. Kan ikke manipuleres med =>(mindre menneskelig)
Kong Kroisos er fra (Perserkrigene) =>(Fremgang for Athen, Athen giver perserne bøllebank). Kroisos er perser.
Kroisos rammes af objektiv straf. Han er femte led efter Gyges. Guderne er misundelige på Kroisos' rigdom. Misundelse => (mennekeligt træk).
Jeg Håber, du har opnået empistéme
At sammenligne for mig er at finde ligheder OG forskelligheder.
Guderne i Ødipus er ikke menneskelige. dvs. modsat guderne i Odysseen.
Det fortæller os noget om de perioder de er skrevet i:
Odysseen handler om noget, der skete omkring 1184 f.kr.(Trojas fald). Det er mykensk tid. Vi ved, at fra denne tid satte mennesker(helte) sig selv meget højt, dvs. på højde med guderne. De opnår hybris og rammes af nemesis.
De ønsker, at lave en form for copyright: "Det er mig, der har gjort dette". Skæbnen er ikke forudbestemt(Athene hjælper Odysseus)
Ødipus er ca. fra den peloponnesiske krig altså ødelæggelse for Athen. Derfor guderne strenge(mindre menneskelige). Menneskene er meget religiøse(ses ud fra kunsten). Skæbnen er forudbestemt. Kan ikke manipuleres med =>(mindre menneskelig)
Kong Kroisos er fra (Perserkrigene) =>(Fremgang for Athen, Athen giver perserne bøllebank). Kroisos er perser.
Kroisos rammes af objektiv straf. Han er femte led efter Gyges. Guderne er misundelige på Kroisos' rigdom. Misundelse => (mennekeligt træk).
Jeg Håber, du har opnået empistéme
Hvis der skulle være andre spørgsmål så bare spørg løs. Man lærer kun, hvis man er nysgerrig;)
Svar #9
24. maj 2006 af Reflektor (Slettet)
Ødelægges Athen ikke først næsten 30 år efter Ødipus er skrevet?
Og er gudernes fremstilling i Sofokles' Ødipus ikke mere et udtryk for hans personlige religionsforhold frem for samfundets generelle holdning? Det var jo lige i tiden filosifien og de tilhørende mange livsanskuelser, så man kan vel ikke sætte én anskuelse som generel for den græske befolkning...?
Og er gudernes fremstilling i Sofokles' Ødipus ikke mere et udtryk for hans personlige religionsforhold frem for samfundets generelle holdning? Det var jo lige i tiden filosifien og de tilhørende mange livsanskuelser, så man kan vel ikke sætte én anskuelse som generel for den græske befolkning...?
Man mener, at Ødipus er skrevet i årene efter 430 fvt.
I år 433 fvt. opstår pest i Athen i forbindelse med den peloponnesiske krigs optakt. Peloponnesiske krig (431-404 fvt.)
Hvis du læser det, jeg har skrevet endnu engang, så vil du se, at jeg har skrevet: "Ødelæggelse for Athen" og ikke "ødelæggelse af Athen".
Det må vist være besvarelse af dit første spørgsmål.
Andet og tredje spørgsmål:
Ved at kigge på de forskellige tragedier vil man hurtigt opdage, at fortællingen er en projektion af tiden, og derfor vil forfatterens holdninger selvfølgelig også komme til udtryk i tragedien/fortællingen. Husk på at da tragedierne blev skrevet, ville forfatterne komme med et budskab til samfundet. I ødipus' tilfælde: vær gudfrygtig.
Håber det er godt nok...
I år 433 fvt. opstår pest i Athen i forbindelse med den peloponnesiske krigs optakt. Peloponnesiske krig (431-404 fvt.)
Hvis du læser det, jeg har skrevet endnu engang, så vil du se, at jeg har skrevet: "Ødelæggelse for Athen" og ikke "ødelæggelse af Athen".
Det må vist være besvarelse af dit første spørgsmål.
Andet og tredje spørgsmål:
Ved at kigge på de forskellige tragedier vil man hurtigt opdage, at fortællingen er en projektion af tiden, og derfor vil forfatterens holdninger selvfølgelig også komme til udtryk i tragedien/fortællingen. Husk på at da tragedierne blev skrevet, ville forfatterne komme med et budskab til samfundet. I ødipus' tilfælde: vær gudfrygtig.
Håber det er godt nok...
Svar #11
24. maj 2006 af Naria (Slettet)
tak zjoz... Jeg skal op i Ødipus eller odyssen nu :D Det er sku godt arbejde du har gjort der.
Svar #12
05. juni 2006 af shinyballs (Slettet)
Ja det må man sige. Der er for en gangs skyld en der har tjek på sagerne.
Svar #13
25. oktober 2007 af Theotormon (Slettet)
Jeg har lige et par rettelser til de ellers fine svar:
1. Pesten i Athen starter i år 430 - altså i krigens andet år
(altså under de Peloponnesiske krige)
2. Det er for generelt at sige, at menneskene i mykensk tid sætter sig
meget højere end man gør i klassisk tid, f.eks. I hvert fald har selv mange aristokrater (der jo ellers kunne være tilbøjelige til lidt hybris) dyb respekt for guderne (som f.eks. vor ven Odysseus).
3. Mht. Sofokles' Ødipus, er jeg enig med Reflektor: det er i høj grad
Sofokles, der ønsker at fastholde athenerne på de lidt mere traditionelle
værdier: på den tid foregår der nemlig en masse (f.eks. med sofisterne),
der trækker tankerne væk fra guderne og de traditionelle værdier.
4. Stichomythi er et begreb, der er mest anvendeligt i dramaerne - dvs. ikke så meget hos Homer. Men jeg vil gerne høre et godt eksempel, hvis jeg
skulle have overset et.
5. En homerisk lignelse er en lidt længere sag på i hvert fald mindst tre
linjer, og den bruger en meget fast formel:
I. Først beskrives det, der sker (uden sammenligning):
"Uden at helme forfulgte Achilles den flygtende Hektor
II. Dernæst kommer selve lignelsen/sammenligningen:
"Som når en hund på bjerget har... (fortsætter gerne mange linjer)
III. Og til sidst vender vi tilbage til beskrivelsen uden omskrivning:
"Således var det umuligt for Hektor at fly fra Peleiden."
1. Pesten i Athen starter i år 430 - altså i krigens andet år
(altså under de Peloponnesiske krige)
2. Det er for generelt at sige, at menneskene i mykensk tid sætter sig
meget højere end man gør i klassisk tid, f.eks. I hvert fald har selv mange aristokrater (der jo ellers kunne være tilbøjelige til lidt hybris) dyb respekt for guderne (som f.eks. vor ven Odysseus).
3. Mht. Sofokles' Ødipus, er jeg enig med Reflektor: det er i høj grad
Sofokles, der ønsker at fastholde athenerne på de lidt mere traditionelle
værdier: på den tid foregår der nemlig en masse (f.eks. med sofisterne),
der trækker tankerne væk fra guderne og de traditionelle værdier.
4. Stichomythi er et begreb, der er mest anvendeligt i dramaerne - dvs. ikke så meget hos Homer. Men jeg vil gerne høre et godt eksempel, hvis jeg
skulle have overset et.
5. En homerisk lignelse er en lidt længere sag på i hvert fald mindst tre
linjer, og den bruger en meget fast formel:
I. Først beskrives det, der sker (uden sammenligning):
"Uden at helme forfulgte Achilles den flygtende Hektor
II. Dernæst kommer selve lignelsen/sammenligningen:
"Som når en hund på bjerget har... (fortsætter gerne mange linjer)
III. Og til sidst vender vi tilbage til beskrivelsen uden omskrivning:
"Således var det umuligt for Hektor at fly fra Peleiden."
Skriv et svar til: Odysseen's første sang
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.