Eksamensangst

Nu er det snart tid, hvor sommerfuglene slippes ud og skal hjælpe med at få eksamenspræstationen helt i top. Problemet med sommerfuglene er bare, at de lever deres eget liv. Ofte kan de kontrolleres, men i nogle tilfælde tager sommerfuglene magten og bliver til små djævle, der lammer evnen til at træde ind i eksamenslokalet og indtage scenen.
Det er selvfølgelig sommerfuglene i maven, der her er tale om. Men hvad er det, der sker, når en smule almindelig nervøsitet udvikler sig til en lammende angst, hvordan håndteres en angstsituation, og hvordan kan lærer og censor i eksamenssituationen hjælpe til at skabe en tryg ramme for eksamen?
Når nervøsitet bliver til angst
Nervøsitet er en normal ting for os alle, når vi står foran en presset eller uvant situation. Men for nogen kan en uvant situation udløse en angst. Overgangen fra en almindelig nervøsitet til en regulær angst dette beskriver psykologen Karin Kehlet således:
"Man diagnosticerer, at noget er blevet til en angst, når det er blevet til en forstyrrelse. En forstyrrelse er, når en nervøsitet udarter sig til at påvirke ens almene velbefindende og funktionsniveau, og man ikke kan passe skolen. Så kan man ikke selv klare det og har brug for hjælp til at håndtere forstyrrelsen. Forstyrrelser har at gøre med ens grundkonstituering som menneske, hvilke strategier man har til at håndtere, når man synes noget er vanskeligt. Der er nogen, som er mere introverte (indadvendte) end ekstroverte (udadvendte). De går og gør sig fantasier, som hober sig op og udvikler sig til automatiske tanker om; hvis nu jeg ikke præsterer, hvis jeg glemmer eller hvis klappen går ned. Der kommer billeder i ens fantasi om, hvor galt det kan gå. Hvis man ikke får talt med nogen om det, og brudt de automatiske tanker, så kan det gå hen og påvirke én i en sådan udstrækning, at man ikke kan forestille sig andet, end at det vil gå galt."
Ifølge Karin Kehlets oplevelser i sit arbejde med eksamensangst, er det oftest de unge selv, der pålægger sig et så stort pres, at forestillingerne og angsten opstår:
"Unge vil gerne præstere optimalt og ikke falde igennem og være dårligere end andre."
Karin Kehlet fortæller, at der er nogle særlige symptomer på, at nervøsitet er blevet til en angst, som man kan holde øje med i ens omgangskreds:
"Man kan holde øje med humørforandringer, og om de begynder at trække sig ind i sig selv og bruger al tid på at tænke i skole. Man skal være opmærksom på, om vedkommende dykker fuldstændig ind i eksamenslæsningen; slipper sine venskaber, holder op med at tage til fest fredag aften eller holder op med sport".
Hvis man opdager disse tendenser hos en kammerat, anbefaler Karin Kehlet, at man inviterer vedkommende ud af eksamenslæsningens "fængsel" ved at lave noget, hvor man overhovedet ikke tænker på eksamen:
"En total adspredelse fra denne tankevirksomhed er vigtig. Det skal gerne være fysiske aktiviteter eller noget, hvor man virkelig griner og har det sjovt. Så udskiller kroppen endorfiner, og på den måde har man overskud til at sætte sig ned og studere igen, og man får det generelt bedre."
Håndtering af angsten
Karin Kehlet mener, at angst for eksamen kan forebygges igennem god eksamenstræning i hele sit skoleforløb. Mange unge på ungdomsuddannelserne har dog ikke særlig meget træning i at gå til eksamen, derfor kan blive de nervøse og udvikle angst. Hun har dog nogle gode råd til, hvordan man kan arbejde med sin angst:
"Først og fremmest skal man gøre det, man er bange for. Man skal øve det gennem små prøveeksaminer med venner og andre, eller sidde med til andres eksaminer for at blive konfronteret med situationen. Dernæst er det vigtigt at forestille sig en eksamenssituation og så snakke igennem med nogen, hvad er det værste, der kunne ske. Hvis det er angsten for, at klappen går ned, så snak om, hvad man gør, hvis det sker, så man er forberedt. Har man øvet sig i, hvad man simpelthen siger, når det går i sort, så er det min oplevelse, gennem de elever, jeg har arbejdet med, at de føler sig bedre klædt på til eksamen. Dermed forsvinder noget af nervøsiteten allerede gennem eksamensøvelsen. Desuden er det vigtigt at opbygge et godt og tillidsfuldt forhold til den lærer, man skal til eksamen ved. Når forestillingerne dukker op, om at fejle totalt og falde igennem til eksamen, betyder det meget, at man tænker over, hvem kan hjælpe én undervejs. Tanken om "det går jo nok", er yderst vigtig.", siger Karin Kehlet.
En hjælpende hånd
Men hvordan ser lærerne på eksamenssituationen. Det er gymnasielæreren Allan Simonsen blevet spurgt om, og han udtaler om censor og eksaminators roller til eksamen:
"Det er klart, at eksamen er en form for evaluering af, hvor eleven befinder sig i faget i forhold til fagets mål. Som eksaminator vil man jo gerne have, at eleven klarer det godt, det skal der ikke være nogen tvivl om. Derfor er man også selv anspændt som eksaminator. Censor har ikke så central en rolle omkring nervøsitetsdelen, men det har eksaminator med at prøve at dæmpe det i situationen."
Allan Simonsen fortæller således, hvordan han både før og under eksamen hjælper elever med at mindske angsten:
"Jeg forsøger at afdramatisere hele situationen inden eksamen overhovedet kommer, ved at gøre opmærksom på, hvordan man systematisk kan forberede sig. For mange gange skyldes nervøsiteten, at man ikke føler sig godt nok forberedt. Inden eksamen opfordrer jeg dem desuden til at sige til mig, hvis de er meget nervøse, og hvis de har forslag til, hvad jeg konkret skal gøre i situationen. Hvis de siger: "det plejer at hjælpe, hvis du lige beder mig om at holde en pause og trække vejret dybt", så gør jeg det. Har de eksempelvis ikke har været ude for situationen før, så må jeg gribe fat i nogen af de redskaber, der findes såsom; dybe vejrtrækninger, sidde ned på stolen og tænke på noget andet et øjeblik eller tage et glas vand."
Disse overvejelser mener Allan Simonsen er vigtige at gøre sig for alle, der har svært ved at håndtere nervøsitet og angst. Men i forhold til at inddrage censor i situationen siger han:
"Man skal nøjes med at fortælle sin lærer om sin angst og ikke censor. Censor er jo den, der kommer udefra, og er den, man skal overbevise i eksamenssituationen. Læreren kender jo én på forhånd. Hvis jeg som lærer kan spore en nervøsitet hos eleven, så fortæller jeg det selvfølgelig videre til censor."
Ligesom Karin Kehlet mener Allan Simonsen, det er vigtigt at sætte et skarpt skel mellem, hvornår noget er almindelig nervøsitet, og hvornår det er en angst for at gå til eksamen:
"Fordi man den morgen, man skal op ryster, ikke kan gå lige og ikke kan spise morgenmad, så har man ikke en angst. Det er helt normalt, det sker der ikke noget ved. Adrenalinen hjælper bare én til at yde lidt mere, hvis det er almindelig nervøsitet."


håber det noget I kan bruge:-) da det passer godt til tiden