Dansk

"Unge og holocaust"

02. november 2002 af Carl-Johan (Slettet)
Vi har i min klasse fået stillet den opgave at skulle besvare en af de seks udleverede opgaver i eksamenssættet "FSU maj-juni 1999". Jeg har imidlertid valgt opgave nr. 5 med overskriften "Unge og holocaust". Opgaveformuleringen lyder således: "I 1998 var der i Folketinget en debat om unges viden om holocaust, dvs. nazisternes systematiske udryddelse af bl.a. jøderne under 2. verdenskrig. Hvad ved du om holocaust? Skriv om det, og overvej hvad man kan bruge den viden til i dag." Der er ikke vedlagt noget materiale, andet end et billede fra en typisk jødisk ghetto. Lidt atypsik kan jeg ikke komme igang, idet jeg ikke kan finde ud af at få skrevet en indledning, som jeg kan arbejde udfra. Derfor vil jeg gerne have lidt hjælp herinde :) Er der nogen her der har en idé om, hvorledes man kunne indlede (og disponere) en sådan opgave, således at den kunne bringes op på et forholdsvist højt niveau, således at jeg kunne holde den rene linie af 11-taller?

Jeg har pt. overvejet at indlede noget à la følgende, men jeg kan bare ikke komme rigtigt igang: "I denne opgave er jeg blevet bedt om at gøre rede for min egen viden om holocaust, samt naturligvis at diskuttere hvad man kan bruge en viden omkring dette til i dag. Jeg vil i opgaven lægge vægt på..."

Vh,

Carl-Johan

Brugbart svar (0)

Svar #1
02. november 2002 af 404error (Slettet)

Det du foreslår er jo mere eller mindre en standardindledning. Det kan sagtens gå an, men der er ingen overraskelser eller "noget ud over det sædvanlige" i det. Hvad har du tænkt dig at skrive i opgaven? Det plejer normalt at være en stor hjælp, hvis man har en idé om, hvordan opgaven skal se ud.

Personligt er jeg en stor fan af essays (de giver altid en god karakter :), så hvis det var min opgave, ville jeg nok prøve at være lidt problematiserende, allerede fra starten af. Evt. prøve at stille sig lidt naivt an - holocaust var skam frygteligt, men nu er det jo også lang tid siden... Kan vi virkelig blive ved med at køre rundt i det?? Ok, svaret vil naturligvis blive bekræftende; men først efterhånden som du får vendt og drejet din egen viden, historiske kendsgerninger o.s.v. Det kunne blive en raffineret og utraditionel opgave (for folkeskolen, i det mindte), der virkelig kommer rundt om din egen viden; og hvad vi/du kan bruge den til..

Alternativt kan du jo bare skrive den diskussionsopgave, som formuleringen lægger op til. Altså først forklare lidt om holocaust, dernæst diskutere det og kommme med standardkonklusionen; "det skal aldrig glemmes fordi..."

Svar #2
02. november 2002 af Carl-Johan (Slettet)

Hmm.. Meget interessant indlæg :) Jeg regner med at forklarer hvad jeg ved, men selvom det ligger lidt uden for emnet ville jeg enormt gerne diskuttere hvor jeg har fået mine informationer fra - kildekritiske overvejelser, massemedier og indsigt m.v. Problemet er vel egentlig bare at jeg er i tvivl om hvorledes jeg skal flette det ind...

Jeg havde egentlig også en sær idé om, at stilen skulle skrives som et essay, idet jeg personligt er af den opfattelse, at det er meget mere interessant og sjovt at læse end de sædvanlige (korrekte?) stile :~) Jeg havde især overvejet at lege med tanken om, hvorvidt vi kunne forestille os at "krigsherren" skriver historien og at det med jøderne overhovedet ikke havde fundet sted, men egentlig blot var et politisk kneb for at få os til at foragte demokratiet - altså meget naivt, og så prøve at lade mig spore ind på "sandheden"...

Jeg vil gerne skrive en kanon god opgave, så hvis der er nogen som gad hjælpe, ville jeg bære meget taknemmelig!

Vh,

Carl-Johan

Brugbart svar (0)

Svar #3
02. november 2002 af 404error (Slettet)

Njah, det er måske FOR raffineret. Men du kan jo stille dig lidt, tjah, alment-kritisk overfor det; vi hører så tit og ofte om holocaust og rædslerne - men er det egentlig ikke på tide at komme videre og forholde sig til de problemer, verden står overfor nu. Fremtiden er foran os, fortiden er bag os, sådan er det. Det er en meget stærkere problematisering af dit emne, en opgaveformuleringen byder på, og kunne ende med at blive en rigtig god opgave, hvis man får den drejet rigtigt.

Den kildekritiske tilgang er stor og omfattende, og du vil sikkert nemt kunne komme til at træde din lærer over tæerne :) Dermed ikke sagt, at spørgsmålet er uinteressant, tværtimod! Hvad ved unge i dag egentlig om holocaust - er de "tabte nuancer" i den historiske viden uden værdi; eller bliver holocaust efterhånden blot en kliché, det stereotype eksempel på umenneskelighed..?

vh,

Anders

Brugbart svar (0)

Svar #4
02. november 2002 af Kaare (Slettet)

Jeg tror ikke personligt der er så meget perspektiv i at forsøge at bevis at jøderne ikke led under anden verdenskrig selvom man naturligvis kan gå ind i en detaljeret diskussion om omfanget. Langt mere interessant ville det være at se på hvordan holocaust begrebet er blevet udnyttet/glemt siden anden verdenskrig. Specifikt ville jeg f.eks. gå ind og sætte spørgsmålstegn ved at holocaust berretigede oprettelsen af Israel såvel som den overdrevne fokus der har fået nazi-Tyskland til at fremstå som et unikt eksempel på grusomhed - netop et fokus der skyldes at vi i vesten er langt mere tilbøjelige til at blive forfærdede over det der er tæt på vores egen verden end det der ligger længere væk. Et "europæisk" menneskeliv er langt mere værd end alle andre. Sammenlign for eksempel Hitler med en person som Stalin som af de fleste langt fra opfattes så slemt - personligt ville jeg i den forbindelse inddrage folkemordet på tjetjenerne som bare ikke vækker så meget interesse i vores del af verden fordi deres kultur ikke er vores.

Svar #5
03. november 2002 af Carl-Johan (Slettet)

Tak for en glimrende perspektivering! Jeg tror dog ikke jeg går i gang med at skrive, før jeg har fået tænkt færdig, for det er lige netop hvad, jeres indlæg har fået til :~)

Men det er jo rent faktisk et vældig interessant spørgsmål "hvad ved de unge i dag om holocaust?"... Jeg tror (desværre) på at langt den overvejende del af unge, kun har set forskellige krisfilm og film om holocaust, og har fået et indblik i rædslerne, uden egentlig at kunne forstå dem. Desuden er det kun de færreste som giver hele den tyske befolkning, og dets støttere (danskerne :), skylden - som regel skyldes hele denne umenneskelighed en lille mand ved navn Hitler. Denne viden må jo siges at være noget unuanceret, og ganske simpelt ubrugelig, idet den ikke kan sættes i noget perspektiv. Dog kan en tilgang til "indvandrerproblemet" med opfattelsen "i er nogle racister, ligesom Hitler" jo også være blokkerende, og næsten direkte naiv. MEN hvis de unge derimod havde modtaget den optimale fulde historie omkring begivenhederne, hvad ville denne så egentlig være?

Også beretigelsen af staten Israel er jo også vældig interessant, idet at denne jo bl.a. fik størstedelen af den danske befolkning til at holde med israelerne op gennem halvfjerdserne - nu er det snarere det modsatte, og skyldes dette at danskerne mener at "holocaust" er et for "gammelt fænomen", eller er det simpelthen fordi at nyere generationer ikke har et ordenligt indblik i historien, og stort set har glemt "holocaust"?

Den med Stalin havde jeg nu hele tiden tænkt mig, for er der noget der kan gøre mig vanvittig, er det når vores historielærer fortæller os om hvordan Stalin reddede Danmark m.v. Helt ærligt ville jeg hellere leve under Hitler end under Stalin, og personligt har jeg ikke noget imod dem fra Frikorps Danmark, der gik over og bekæmpede det diktatur, som jo angiveligt byggede på kommunisme (yeah right)... At inddrage tjetjenerne vil jeg også mene vil være en god idé, for de er jo mildest talt blevet glemt, på bekostning af en større interesse blandt verdens lande i at bekæmpe terrorismen, og løse konflikten i Mellemøsten.

Til sidst stiller jeg blot mig selv det spørgsmål "hvad kan jeg bruge denne viden til i dag?"... Jeg forstår naturligvis mine omgivelser (lidt) bedre, og jeg har lært at tage størrere afstand fra ellers brugbare Glistrup-løsninger, idet jeg kan se hvad disse kan medfører, men hvad jeg direkte kan bruge denne viden til, kan jeg på nuværende tidspunkt have lidt svært ved at se...

Vh,

Carl-Johan

P.s. Så vidt jeg har forstået det, var der en grund til at USA fuldkomment "ulogisk" stoppede da de nåede til Bagdad i Golfkrigen - det var jo russerne som truede med at gribe ind, hvis at USA ikke trak sig tilbage. Dette må jo anses for at være et ligeså imperalistisk synspunkt som amerikanernes, idet russerne hellere ser en befolkning lide, fremfor "justice" og en formentlig ændret magtbalance!

Svar #6
03. november 2002 af Carl-Johan (Slettet)

Men jeg er stadig i tvivl om hvordan jeg eksakt skal indlede :) Jeg ville jo meget gerne spore mig ind på den røde tråd allerede for starten af, så spørgsmålet er om jeg skulle begynde at stille en række spørgsmål, eller...

Svar #7
05. november 2002 af Carl-Johan (Slettet)

Fra klokken halv fire til klokken halv otte vil jeg skrive min "essayagtige" stil :) Jeg er lige gået i tænkepause, men jeg tænkte på om der var nogen der havde nogle forslag til, hvorledes jeg skulle indlede det lidt mere utraditionelt, hvis vi siger indgangsvinklen er som i de ovenstående indlæg...

På forhånd tak!

Vh,

Carl-Johan

Brugbart svar (0)

Svar #8
06. november 2002 af Christian (Slettet)

Øhm.. Jeg ville forresten gerne være helt sikker i, hvad "holocaust" egentlig betyder; derfor ville jeg værdsætte hvis der var nogle der gad komme med en "korrekt" oversættelse af følgende, idet jeg er bange for at min egen oversættelse "fordrejer" den egentlige mening:

"Holocaust" is a word of Greek origin meaning "sacrifice by fire."

Brugbart svar (0)

Svar #9
06. november 2002 af Jean

holocaust sb massakre, nedslagtning, massemyrderi; kæmpebrand (hvor der omkommer mange); masseødelæggelse; kæmpekatastrofe, ragnarok;
(rel) brændoffer;
[the Holocaust] (nazisternes massemord på jøder under 2. verdenskrig).

Brugbart svar (0)

Svar #10
06. november 2002 af Christian (Slettet)

Tak for det! Jeg skriver i øjeblikket også om holocaust - dog i faget engelsk :)

Svar #11
09. november 2002 af Carl-Johan (Slettet)

Stilen skal afleveres på mandag, og jeg mangler stadig en lille afslutning/konklusion på mit essay :)

Problemet er imidlertid, at jeg ikke er kommet meget videre for mit lidt alment-kritiske naive referencepunkt, og at jeg altså ikke kan forklarer, hvorfor det er vigtigt at være informeret om holocaust, frem for så meget andet :-/

Hermed spørger jeg jer:

Hvad kan man bruge en vidne omkring holocaust til i dag?

Skriv et svar til: "Unge og holocaust"

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.