aktier

Forskellen ligger i antallet af stemmer pr. aktie. En a-aktie er typisk den aktietype som har flest stemmer og derfor er dyrest. Det handler altså om hvorvidt man vil have medbestemmelse eller afkast.

så hvis man vælger en a-aktie får man mere indflydelse?

Man har f.eks. hos AP Møller 2 aktieklasser A og B-aktier. A-aktierne har stemmeret på generalforsamlingen. Det har B-aktierne ikke. Der kan f.eks. også være forskel i udbyttet på de forskellige aktier eller stemmevægten kan være forskellig. Man kan f.eks. give 10 stemmer til hver A-aktie og 1 stemme til hver B-aktie.

Desudne bør det tilføjes at B aktien i AP møllers tilfælde typisk ligger højere. Også selvom A aktien ummidelbart virker bedre.

Udgangspunktet er, at alle aktier har lige ret i et selskab, men vedtægterne kan bestemme, at der skal være forskellige aktieklasser (Fx. A- og B-aktier). Hvis man i vedtægterne har skrevet, at der er forskellige aktieklasser, skal det jf. § 17 i aktieselskabsloven ligeledes fremgå af vedtægterne, hvori forskellen på aktieklasserne ligger. Der kan være flere grunde til at lave en opdeling i aktieklasser. Eksempelvis forskellighed i aktionærgrupperne. Dog er det, som Madsv også skriver, oftest for at lave en differentiering af stemmeretten. Det må dog ifølge aktieselskabsloven ikke være sådan, at der er stemmeløse aktier. B-aktier har altså også stemmeret, men hvis A-aktierne har 20 gange mere stemmeværdi, så er B-aktierne næsten uden indflydelse.