Kommentarer til Studieportalen.dk

Eventuel tilknytning af studievejleder!

21. juni 2006 af McMaster (Slettet)
Da jeg synes at studieportalens forum er et fremragende sted til generel disskusion og opgavehjælp og diverse andre forespørgsler, forekom det mig, at der kun et på et punkt mangler en vis form for professionalisme herinde, nemlig inden for kategorien studievejledning.

Studievejledningen her på siden i kraft af andre brugere og enkelte lærere er rimelig god, men ofte kunne en professionel studievejleder godt bruges til at besvare visse spørgsmål, som ofte bliver enten forkert eller uklart besvaret her på siden.

Da jeg selv har oplevet at min skoles studievejledning er blevet skåret ned til det rene ingenting, og at den eneste chance for kontakt med en studievejleder foregår én gang om måneden på uforudsigelige tidspunkter, synes jeg det kunne være rart, hvis studieportalen kunne få aftaler i stand med enkelte studievejledere, som kunne rådgive fx her på siden.

Jeg ved at også andre tilbyder alternativ studievejledning, men ofte leder det kun til ubesvarede mails eller for sen besvarelse.

Jeg synes derfor, at studieportalen i kraft af dens gode informations og kommunikationsformidling burde tilknyttes en studievejleder. For vores skyld.

//

Brugbart svar (2)

Svar #1
21. juni 2006 af ThomasRG (Slettet)

Vel sagt!

Brugbart svar (2)

Svar #2
21. juni 2006 af iB (Slettet)

Ja, vel sagt, men der er bare et lille problem: En professionel studievejleder koster penge! Hvem skulle betale denne studievejleders løn? Eneste mulighed skulle være hvis studieportalen på en eller anden måde skulle kunne overtale nogen i det offentlige til at betale, men det tvivler jeg på kan lade sig gøre. At studieportalen skulle ansætte nogen stride jo også lidt mod prinsipperne bag siden.

Ellers gør allan_sim jo også et faktastisk arbejde, og så vidt jeg ved, gør han det helt frivillig. Vær glad for at studieportalen trods alt har ham som stamgæst, og send ham evt et æble i posten ;-)

Brugbart svar (2)

Svar #3
21. juni 2006 af ninnacaroline (Slettet)

Der er jo på sin vis også en studievejleder; Allan_sim

Ikke fuldtids eller noget, men han er da aktiv nok herinde til at dem der har brug for hjælp får det.

Svar #4
21. juni 2006 af McMaster (Slettet)

Jeg er helt enig at Allan Sim gør et fantastisk stykke arbejde herinde. Han er stort set altid behjælpelig - jeg er dog ikke klar over om han er prof. studievejleder. Trods det mener jeg stadig at en prof. kunne tilknyttes.

#2
Mht det lille problem, så har jeg forståelse for det, men mener ikke at dette er et umuligt projekt.

Fx en eller flere frivillige studievejledere, som vil "donere" noget af deres tid til Studieportalen. Jeg ved at reformen har frataget en ordenlig mængde lokale studievejledere, ofte gymnasielærere, deres arbejde som vejledere, hvilket nogle måske ville kompensere for herinde. Vi kan trods alt altid bruge hjælpen.

Den anden løsning er offentlig støtte eller at undervisningsministeriet ville stille egne vejledere til rådighed. Jeg ved fx at København Studievejledning ofte leder efter progressive måder at hjælpe på. Eventuelle bagmænd bag siden ug.dk kunne også være behjælpelige.

Alt i alt ser det ikke umuligt ud - staten støtter jo trods alt så meget andet - og staten må da kunne se det fornuftige i ordentlig vejledning, så man kan spare penge på alle de ekstra studiepladser, som hvert år forlades pga. fejlvalg osv.

Brugbart svar (2)

Svar #5
21. juni 2006 af iB (Slettet)

#4
allan_sim er skam ordenlig studievejleder, som man kan se fra hans profil: "Desuden fungerer jeg som studievejleder (gennemførselsvejleder), så spørgsmål om SU, bekendtgørelser og regler osv. vil jeg også kunne være behjælpelig med."

Jeg vil tillade mig at fortsætte som "djævlens advokat": Jeg har meget lidt tro på, at det offentlige vil ligge penge på bordet, hvis Sam og Jean kommer og spørger efter penge til en studievejleder på studi! Tilgengæld er det måske muligt, hvis opfordringen i stedet kommer fra studieveilederne selv, men hvordan får man kontakt med dem, men stadig da, tror jeg chancerne er små.

Uanset er allan_sim jo den, som aller bedst kan udtale sig om dette, så man kan jo håpe en droppe ind om med en mening :)


Svar #6
21. juni 2006 af McMaster (Slettet)

# 5

Du er forholdsvis pessimistisk i dine tilgang til forslagene, men jeg kan se fornuften i dine pointer. Jeg skal ikke gøre mig klog på, om det offentlige vil sætte penge af eller ej - selvom jeg har en tro på, at man ønsker at støtte uddannelsesmuligheder og dermed oplysning mest muligt. Trods det ved jeg hvor besværlige bureakraterne kan være, og jeg tror derfor også at et personligt initiativ fra en eller flere studievejledere ville være den rigtige løsning.

Jeg ved ikke hvor stor en mængde tid, en sådan beskæftigelse vil tage, men kunne forestille mig, at Mr. Allan Sim kan give os en ide. Udover det kunne det i det hele taget være rart med en bedre oplysning om uddannelsesmulighederne. Håber ikke, at jeg er den eneste som savner dette...

Brugbart svar (2)

Svar #7
22. juni 2006 af allan_sim

#0 og andre.
Jeg er gennemførselsvejleder på gymnasiet, dvs. jeg er ekspert angående forhold, der vedrører jeres tid der. At jeg ved en hel del om videregående uddannelser også, skyldes at jeg holder mig orienteret, men det er ikke længere en del af vores arbejdsområde, efter at vejledningsreformen blev sat i kraft. Kommer der derfor finurlige spørgsmål, så melder jeg blankt ud, hvis jeg ikke kender svaret, og så må I lede andetsteds.

Vejledningen til videregående uddannelse foretages af Studievalgscentrene. De af centrene jeg kender til, svarer gerne på forespørgsel pr. mail, og I kan jo henvende her og høre, om de kan få organiseret deres vejledning, så de bruger noget tid herinde. Men være helt klar over, at hvis de bruger tid herinde, så skæres der andre steder i deres timepulje.

Med hensyn til personlige initiativer fra vejledere på gymnasierne, så tror jeg godt, I kan glemme det. At de enkelte vejledere er skåret på vejledningsdelen, betyder så blot, at de underviser mere, så de er stadig ansat på fuld tid og gider typisk ikke arbejde ekstra på frivillig basis.

Derudover mener jeg, det er vigtigt, at vejledningen er lokalt forankret på den enkelte skole, da der altid kan opstå tvivl, hvis man ikke er præcis til at formulere sig på skrift, så man skal passe på ikke at flytte vejledningen fra det personlige forum til det virtuelle.

At jeg er herinde skyldes udelukkende, at jeg synes, det er sjovt. Forvent ikke at stedet pludselig bliver overrendt af lærere, der bare synes, at det er superfedt at yde frivillig hjælp uden betaling.

Svar #8
22. juni 2006 af McMaster (Slettet)

#7

Angående de såkaldte studievalgscentre, så giver de i sig selv et problem, da de fleste unge ikke ligefrem har tid til eller er i stand til at rejse større længder for at besøge de hersens centre. Jeg synes generelt at vejledningen indenfor videregående uddannnelser er yderst kritisabel. Det eneste jeg hidtil har fået er et 1½ times foredrag for samtlige elever på skolen. Den personlige vejledning, som du mener bør finde sted på skolen, eksisterer i realiteten ikke hos os. Jeg kan selvfølgelig ikke udtale mig om andre steder, men kan da huske i 1.g før reformen osv. at studievejlederen besøgte os og snakkede med os hver især omkring vores fremtid og eventuelle valg af fag.

Jeg er klar over, at mit ønske om studievejledning herinde mere skyldes min frustration over manglende vejledning andre steder.

Til sidst ved jeg ikke om at enkelte frivillige lærere ville gøre en indsats. Nogle lærere har jo netop deres uddannelse indenfor vejledning, som de slet ikke bruger, og er måske villige til at afsætte en halv time dagligt til besvarelse af de mest kritiske spørgsmål her på portalen.

Det kan godt være det ikke er "superfedt" at yde frivillig hjælp, men sålænge det muligvis er i en uforpligtende sammmenhæng, kan det tænkes at nogle vil yde hjælpen. Som selveste allan sim.

Brugbart svar (2)

Svar #9
22. juni 2006 af allan_sim

#8.
Jeg er klar over, at vejledningen mange steder ikke er lokalt forankret, hvad angår videre uddannelse. Og det var sådan set også min pointe - hvis man skal viderebringe et budskab, om at den bør være lokalt forankret og personlig, så skal man nok ikke gøre alt for meget ud af at promovere virtuel vedjledning.

Det står enhver vejleder frit for nu at yde hjælp herinde, hvis vedkommende måtte ønske det - og det er netop på uforpligtende form. Hvad er det så, der skulle ændres?

Skriv et svar til: Eventuel tilknytning af studievejleder!

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.