løn

Brugbart svar (0)

Svar #1
26. juni 2006 af TheKo (Slettet)

Jo, men det burde du også kunne se på din lønseddel.

Ellers lyder det lidt fusket...

Brugbart svar (0)

Svar #2
26. juni 2006 af madsv (Slettet)

Som TheKo skriver så burde du kunne se på din lønseddel, hvor meget din arbejdsgiver har indeholdt i A-skat samt AM-bidrag.

Svar #3
26. juni 2006 af AbCdE.. (Slettet)

jo men jeg mente at hvis jeg nu læser biomedicin og min mulighed for jobd vil være farmakolog som kan tjene omkring 25.000..er det så før eller efter skat?

Brugbart svar (0)

Svar #4
26. juni 2006 af Reflektor (Slettet)

De kan vel ikke angive beløbet efter skat, idet omstændighederne for forskellige mennesker ikke er ens. Fradrag, bijob osv.

Brugbart svar (0)

Svar #5
26. juni 2006 af madsv (Slettet)

# Enig. Det ville være umuligt

Løn bliver altid angivet før skat.

Svar #6
26. juni 2006 af AbCdE.. (Slettet)

hehe..så kan man jo lige så godt arbejde på fabrik..tjener squ næsten det samme..20.000om måneden..

Brugbart svar (0)

Svar #7
26. juni 2006 af madsv (Slettet)

Ifølge ug.dk så er begyndelseslønnen for farmaceuter ca 33.000 pr måned, hvis man arbejder lægemiddelindustrien eller andre steder i industrien, 32.700 + evt vagttillæg, hvis man arbejder på et apotek og ca 26.500 i begyndelsesløn, hvis man arbejder ved kommunen, amtet eller staten.

Brugbart svar (0)

Svar #8
26. juni 2006 af madsv (Slettet)

ups det var farmakologi du skrev

Svar #9
26. juni 2006 af AbCdE.. (Slettet)

tak for informationen..men det var farmakolog, ikke farmaceut..men det var sødt af dig at informere mig om det..

Brugbart svar (0)

Svar #10
26. juni 2006 af Der Assessor (Slettet)

#3
Du skal tænke på at de 25-30.000 kr. er begyndelseslønnen. Akademikere opnår - i modsætning til ufaglærte arbejdere - ofte meget store lønstigninger i løbet af deres liv, dels ved at at deres anciennitet jo naturligvis stiger med årene, dels ved at de har gode chancer for at avancere i stillingshierarkiet og få betydnings- og ansvarsfulde poster.
Det er jo derfor langtfra usandsynligt at du 20-25 år senere ligger på 50-65.000 kr. om måneden hvis du ellers klarer dig godt og eks. har fået en chefstilling eller højtlønnet forskningsstilling (eks. i det private erhvervsliv el. som professor ved universitetet).

Alle lønopgivelser er naturligvis før skat.

Brugbart svar (0)

Svar #11
26. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)

#10
Det er korrekt, at man som akedemiker har langt bedre muligheder for lønstigninger. Dog er det ikke alle erhverv, hvor man kan regne med at start-lønnen fordobles. Endvidere skal man huske på, at det tager forholdsvis lang tid at uddanne sig, og man i den periode skal leve meget sparsommeligt.
Med andre ord, det er langt fra alle uddannelser, som opnår samme livsløn, som eksempelvis en tømmer.
Danmark er det land i EU, hvor det "mindst" kan betale sig at tage en akedemisk uddannelse, hvis man KUN kigger på lønnen. Den eventuelle forskel der er i lønnen mellem en akedemiker og en ufaglært er altså mindre i Danmark i forhold til resten af Europa.
Lidt skod, men det er der jo ikke så meget at gøre ved.

Brugbart svar (0)

Svar #12
26. juni 2006 af Der Assessor (Slettet)

#11
Det er ganske rigtigt at der er relativt mindre lønforskellige mellem akademikere og ufaglærte i Danmark end i mange andre lande. Forskellen går ofte i højere grad på, hvilken karakter ens job har, end hvilken længde uddannelsen har.
En i 2004 gennemført undersøgelse viser at mens ufaglærte maskinarbejdere har en gennemsnitlig livsløn (altså samlet indtjening gennem hele livet) på 11 mio. kr, ligger humanistisk uddannede akademikere på kun 10 mio. kr. - og pædagoger på 8 mio. kr.!
Derimod kan det betale sig at tage en uddannelse inden for handel, samfund eller sundhed. En HA'er tjener gennemsnitligt 17 mio. kr., en jurist 16 mio. kr., en økonom 18 mio kr. - og lægerne topper med 19 mio. kr!

Da en farmakolog normal er læge, er det lønmæssigt ikke det dårligste udgangspunkt. Men også inden for lægestanden findes der givetvis store lønforskelle.

Med hensyn til tømrerne ligger deres gennemsnitlige livsindkomst på ca. 10 mio. kr - en del af dem arbejder dog sort ved siden af, så den samlede indkomst bliver nok noget højere. Men holder man sig til dydens smalle sti, kan det som regel betale sig at tage en uddannelse, bare den ikke er humanistisk el. pædagogisk.

Brugbart svar (0)

Svar #13
26. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)

Det er korrekt, at man kigger på den karakter jobbet har ligeså vel som man kigger på længden. I andre lande i Europa er lønningerne næsten proportionelle med længden af en uddannelse. Det er ikke helt tilfældet i Danmark, da man blandt har mange humanister, der opnår høje lønninger.

Med hensyn til tømmernes livsløn, så har du ret i, at den ikke tager højde for sort arbejde. Hvis man tog sort arbejde med, ville tømmerne ligge betydeligt højere. Specielt i disse tider. Kender en del håndværkere, og der er gode penge i det arbejde. Rigtig gode penge. Mit personlige indtryk er, at man skal op og have de rigtig gode jobs, før man når en livsløn svarende til en tømmers.

Derudover tager udregninger over livslønnen heller ikke højde for den differentierede skat i Danmark. Personer med lange uddannelser har naturligvis kortere tid til at tjene pengene, og derfor får de højere lønninger. Dog medfører dette også højere skatter.

Jeg har set flere undersøgelser med hensyn til livsløn. Dog overrasker det mig lidt, at HA'erne skulle ligge med helt i toppen.

Brugbart svar (0)

Svar #14
27. juni 2006 af Christina17 (Slettet)

Når man nu snakker om at der ikke bliver taget hensyn til sort arbejde, så bliver der jo heller ikke taget hensyn til de bonusser som man kan få ved en akademisk uddannelse. Min onkel, som er højtlønnet fik en bonus på intet mindre end 250.000kr... og det er sq ikke småpenge!

En anden ting er, at man som tømrer, murer eller hvad ved jeg ikke kan regne med at kunne være i tjeneste helt indtil man er 65. De fleste bliver jo slidt op i løbet af årene, så derfor bliver en del også førtidspensionister - og så tjener man jo ikke ligefrem 50-60.000 kr om måneden!

Brugbart svar (0)

Svar #15
27. juni 2006 af Roman Garcia (Slettet)

#14
Det er korrekt, at der er forskellige
bonusordninger for personer med lange uddannelser.
Dog står antallet af bonusordninger overhovedet ikke til måls med eventuelt sort arbejde.
At man får en bonus på 250.000 er selvfølgeligt meget godt, og man ser heller ikke så mange i den størrelsesorden. Dog er det ikke særligt imponerende, hvis man holder det op mod sort arbejde gennem en årrække.

Det er korrekt, at man nemmere bliver slidt op i byggebranchen, hvilket naturligvis betyder, at håndværkerne tager mindre arbejde jo ældre man bliver. Alligevel når de at tjene mange penge. Hvis den officielle opgørelse lyder på en gennemsnitlig livsløn på 10 millioner, så gad jeg godt se den opgørelse, som tog højde for sort arbejde. Der er nemlig mulighed for at tjene rigtig store penge i byggebranchen.

Andre fag

Skriv et svar til: løn