LaTeX

Installering

13. august 2006 af Eva D. (Slettet)
Jeg har MikTex (jeg bruger Microsoft).
Er det nok til at starte med? Jeg vil lige se, hvad det er så jeg vil helst undgå at installere for meget.
Anyways, jeg følger denne her guide: http://www.imf.au.dk/system/latex/bog/ på første side af guiden, og jeg har skrevt eksemplet ind i Notebook og gemt det. Men når jeg skriver det ind i Command Prompt, ser det sådan her ud:
C:\\Document and Settings\\Eva>latex eks1.tex
'latex' is nor recognized as an internal or external command, operable program or batch file.
C:\\Document and Settings\\Eva>

Hvad skal jeg gøre?
Jeg kan IKKE finde ud af computere o.lign. så helst nogle meget pædagogiske forklaringer :)

På forhånd mange tak!

Brugbart svar (2)

Svar #1
13. august 2006 af NuclearWarhead (Slettet)

Jeg kører med Windows 2000, men jeg formoder proceduren er nogenlunde den samme under Windows XP.

1) Find ud af hvor MiKTeX' programfiler ligger. Gå ind i Denne Computer, tryk F3 og søg efter filen "latex.exe" (uden anførselstegn. Så får du en lang række filer frem, noter i hvilken mappe de ligger. Hos mig ligger de i D:\\Programmer\\MiKTeX 2.5\\miktex\\bin

2) Højreklik på Denne Computer. Vælg "Egenskaber"

3) Klik på fanebladet avanceret. Tryk på knappen "Miljøvariabler"

4) Boksen er delt op i to dele, brugervariabler og systemvariabler. Under systemvariabler er der en der hedder Path. Marker den og tryk på rediger.

5) Under variabelværdi skal du tilføje MiKTeX' programmappe. Så hos mig står der:

D:\\Programmer\\MiKTeX 2.5\\miktex\\bin;%SystemRoot%\\system32;%SystemRoot%;%SystemRoot%\\System32\\Wbem;C:\\Programmer\\ATI Technologies\\ATI Control Panel

Hvis mappen du tidligere fandt frem til var C:\\Programmer\\MiKTeX\\miktex\\bin, så skal du nu tilføje "C:\\Programmer\\MiKTeX\\miktex\\bin;" som det første i path-linjen. Inklusive semikolonet.


Jeg håber det var pædagogisk nok, ellers skriver du bare igen :)

Svar #2
14. august 2006 af Eva D. (Slettet)

Tak for forklaringen. Jeg kan ikke redigere "Systemvariabler," fordi jeg har en limited account, så jeg skal bare lige hive fat i "administratoren" - min kære far :)

Jeg vender tilbage, hvis der er problemer! :)

Svar #3
14. august 2006 af Eva D. (Slettet)

Kan det være fordi jeg har gemt filerne i mærkeligt sted, at det sker?

Brugbart svar (2)

Svar #4
14. august 2006 af NuclearWarhead (Slettet)

Næppe, under normale omstændigheder skulle installationsprogrammet jo sørge for at sætte den systemvariabel, men hvis ikke du har administratorrettigheder som du siger din far har, så har det nok ikke kunnet det, og derfor skal det gøres manuelt. Path-variablen angiver simpelthen hvor der skal ledes efter programmer når du fx i kommandoprompten skriver latex. Så hvis ikke MiKTeX-mappen er i path, så kan den ikke finde latex.exe.

Svar #5
15. august 2006 af Eva D. (Slettet)

Ok, der gik ikke særlig lang tid, før jeg skal have hjælp igen :)


Der står denne gang i Command Prompt:
D:\\Eva\\MT1\\miktex\\bin>[latex eks1.tex]
This is pdfeTeX, Version 3,141592-1.30.6-2.2
entering extended mode
! I can't find file 'eks1.tex'.
<*> eks1.tex

Please type another input file name:


Det der står i de firkantede parenteser, har jeg selv skrevet. Beklager at jeg ikke kan finde andre til at ordne det for mig (!), men der er ikke nogen i min familie, der er gode med computere.

Brugbart svar (2)

Svar #6
15. august 2006 af fixer (Slettet)

Filen eks1.tex ligger så ikke i din bin-folder. Kommandoen 'latex filnavn.tex' vil udelukkende søge efter filen filnavn.tex i den folder, hvori du står. I dette tilfælde din bin-folder, hvor det er et dårligt sted at lægge sine filer.

Du har den sikkert liggende i \\Eva.

Argumentet til latex-kommandoen skal enten være en relativ sti (relativt til hvor du står nu til hvor filen ligger) eller en absolut sti fra rod.

Svar #7
15. august 2006 af Eva D. (Slettet)

Ok!
Tak for hjælpen begge to.
Jeg har endelig fået det til at virke.
Nu vil jeg lige lege lidt med det og se om jeg gider at bruge det, og hvis jeg synes om det, så vender jeg tilbage (for at få navne på andre programmer, der kan være handy i den forbindelse.)

Det, der nok gik galt i #5 var, at jeg ikke gjorde som angivet i #1, men ændrede "Start in:" ved Command Prompts "Egenskaber", eftersom jeg ikke lige har fået hevet fat i min far.

Skriv et svar til: Installering

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.