rettelse/oversættelse

hejsa..
fik alligevel en dag til at lave denne ovrsættese!
håber at der er en eller flere der har lyst.
Fra tysk-dansk.

tysk:
Pech gehabt, auf Wiedersehen, dachte Loni. Sie liebss sich nicht weichreden. ,,Du musst mir doch wnigstens eine Chance geben.“ Die Frau stellte sich dicht vor Loni hin, wagte aber nicht, sie irgendwie zu berühren. ,, Wenn du mich kennstund mich nicht magst, whrlich, dann weden dein Vater und ich nicht heiraten. Nicht, weil er es nicht will – weil ich es dann nicht will. Aber solange wir uns nicht kennen, hast du kein Recht, mich abzulehnen. Das ist unfair von dir.“ Loni wurde unsicher. ,,Dein Vater und ich,“ sagte sie leise, ,,wir machen jetzt einen Spaziergang. Wenn du willst, dass ich nachher wieder mit zu euch hochkomme, öffine bitte das Wohnzimmerfenster. Wenn nicht, lasse es zu. Ich dann, ob du mir eine Chance geben willst oder nicht. „ Loni wartete, bis sie die Wohnungstür ind Schloss fallen hörte, dann lief sie ins Wohnzimmer und stellte sich so hinter die Gardine, dass sie die Strasse sehen konnte. Die beiden sahen bedrückt aus, fassten sich nicht an. Loni wurde es heiss. Diese Helga hatte recht: Sie war unfair ... Was die Frau ihr vorgeschlagen hatte, war doch gar nicht schlecht. Sich erst mal nur kennenlernen ... Kurz entschlossen zog Loni ihre Schuhe an und lief aus der Wohnung. Wozu erst warten, bis die beiden wiederkamen? So weit fort waren sie noch nicht; sie würde sie schnell.

dansk:
Begge havde, på gensyn, tænkte Loni. Hun lod sig ikke tale følsomt.
”Du må mig i det mindste give en chance.”
Fruen satte sig tæt mod Loni, modigt men ikke, hun på en eller anden måde berørte.
”Hvis du ikke kender mig og ikke mig kunne, ærligt, så blive kan din far og jeg ikke gifte sig. Ikke, fordi han ikke vil det – fordi jeg så ikke vil. Men så længe vi ikke os kender, har du ingen rettighed, mig ABZULEHNEN. Det er unfair for dig.”
Loni blev usikker.
”Din far og jeg,” sagde hun svagt, ”Vi laver nu en spadseretur. Hvis du vil, siden jeg efterhånden igen mit fra til jer komme op, åben venligt dagligstuens vindue. Hvis ikke, lad det være. Jeg kigger så, om du giver mig en chance eller ikke.”
Loni ventede, indtil hun lejlighedsdøren låste til hørte synke, så løb hun ind til dagligstuen og satte sig sådan bagved gardinerne, siden hun kunne se vejen.
Begge to sad deprimeret , FASSTEN sig ikke på.
Loni blev varm. Denne Helga havde ret: hun var unfair … Hvad fruen havde foresloget, var aldeles ikke dårligt. Først gang kunne lære at kende…
Kort beslutsom tog Loni hende sko på og løb ud af lejligheden. Hvorfor vente endnu, indtil begge to kom tilbage? Sådan udstrakte væk hun stadigvæk ikke; hun blev hurtigt indhentet.

- 1000-gange tak:-)