Branner

Hmm... Måske er det fordi jeg er matematikere, men jeg forstår ikke hvad du vil?

Bare en novelle? Ikke en speciel?

feed-back = hvis nogen har gennemgået, læst, skrevet osv om en af hans noveller, så vil jeg gerne høre lidt om, hvad i kom frem til: Hvordan analyserede i novellen? Hvad kom i frem til? Evt. hvordan i perspektiverede novellen i en litterær sammenhæng osv osv...

Slacz:

næ... altså vi læser i novellesamlingen "to minutters stilhed", en her fra ville da være bedst - men det er ikke vildt vigtigt...

Har du kigget i Litteraturhåndbogen og lignende? Ellers kan jeg lige skrive havd der står, men har du den selv er det jo lidt nyttesløst

ok vi har lige læst 2 noveller af Branner. Tror vist nok de alle er fra 2 minutters stilhed

De blå undulater

Hannibals træsko

Ah, de blå undulater.. den læste jeg i 9ende klasse.. Det er jo noget med Freud og den slags.. Jeg ser om jeg kan finde mine noter imorgen, så skal jeg nok komme tilbage til dig :)

De blå undulater og Hannibals træsko er desværre ikke fra To minutters stilhed... :(

Jeg har ikke den der litteraturhåndbog, du taler om - hvad står der...?

Har i ikke litteraturhåndbogen? O_O
Well, jeg citerer:
"H.C Branner (1903-1966). Branne,r der var rektorsøn fra Ordrup, begyndte først at skrive, da han var omkring de 30. Efter studentereksamen i 1921 forsøgte han sig i to sæsoner som skuespiller, derefter arbejede han i ti år på et forlag.
Branner er i sit menneskesyn påvirket af psykoanalysen, hvad der dels viser sig i en udstrakt anvendelse af freudianske symboler, dels i at han gennem hele sit forfatterskab ser psykologiske indsigt, selverkendelse, som en nødvendig forudsætning for forandring. I værkerne fra 30'erne har den psykologiske analyse retning bagud, et individs karakter ses som et produkt af opdragelse og miljø. Det gælder her for den enkelte om at frigøre sig, nemlig fra det i omverdenen og i ham selv eller hende selv, der hæmmer livsudfoldelsen. I Branners bøger efter anden verdenskrig går den psykologiske bestræbelse i modsat retning, fremad: Det centrale er nu menneskets søgen efter sin egen identitet, i mødet med kærligheden og døden. Nu drejer det sig for Branners personer ikke så meget om at frigøre sig, men om at forsone sig med eksistensen, erkende sig selv.

Hans første litterære arbejder var noveller, der blev offentliggjort i avisernes søndagstillæg. Flere af disse pyskolgiske studer, der ved stil og indfølingsevne placerer Branne rblandt de bedste inden for dansk kortprosa, indgik senere i samlingen "Om lidt er vi borte" (1939), der blev fuldt af "to minutters stilhed" (1944). Branners foretrukne genrer var i forfatterskabets første fafser foruden novellen romanen, især den individualpsykologiske. I anden fase efter krigen skrev han udover romaner og noveller også skuespil, hørespil og essays.

(her står noget om debutromanen jeg ikke regner med at du kan bruge til noget)

Anden verdenskrig forskød Branners interesse fra det enkelte individ til mennesket som sådan. Masseødelæggelserne, koncentrationslejrenes gru, så Branner som vidnesbryd om, at mennesket rådede over voldsomme kræfter, der kunne sætte
dets eksistens på spil. Han anskuede ikke dette problem historisk eller socialt, men som en udfordring til det enkelte menneske.

(her står noget om nogle andre romaner)

Omsvinget i Brannesr forfatterskab fra det individuelle til det alment menneskelige afspejler efterkrigstidens stkærke eksistentielle intersse, men Branne rer i sin form ofte eksperimenterende. Tabet af meningen med tilværelsen udtrykker han ved at lade sproget miste mening, og menneskets søgen efter identitet finder hos ham sted i en formsprængende prosa, der er helt hans egen, og som foregriber 60'ernes modernistiske fortælleform..


- jeg tager ansvaret for stavefejl.. Håber det kunne bruges, ellers prøv google :)

Mange tak! Tænk at du gider skrive alt det ind - tak!

Det ser ud til jeg skal have fat i Freud...

#9 hva lidt nolife :S

Jeg kalder det hjælpsomhed - ow u a big one, slacz (: