Dansk

Metrum

05. oktober 2006 af saab88 (Slettet)
Hey Folkens

Undrer mig bare om hvordan man finder metrum i dette:
I alle de riger og lande,
Hvorhen jeg i verden foer,
Jeg fægted med åben pande
For hvad jeg for alvor tror.

En ørn var mit hjelmemærke;
På brynjen stod korsets tegn.
På skjold bar jeg løverne stærke
I hjerternes milde hegn.

Når mænd jeg kasted min handske,
Opslog jeg min ridderhjelm;
De så, jeg var Holger Danske
Og ingen formummet skælm.

Vil dansken i verden fægte,
Men dølger åsyn og navn,
jeg véd, hans ånd er ej ægte
Jeg tager ham ej i favn.


Kan I hjælpe mig? Helst inden kl. 01:00....mange tak

Brugbart svar (0)

Svar #1
05. oktober 2006 af eksamenshaj (Slettet)

#0
Hey. Jeg er lidt for træt til at lave metrik lige nu, men dette vil kunne hjælpe dig. Det er fra Wikipedia.

En analyse af versemålet i et digt deler man stavelser op i to hovedelementer: Trykstærke (noteres med en lang streg —) og tryksvage (noteres med en en U-lignende bue). Der er fordelingen af disse der giver digtet rytmen. Denne analyse kaldes en skandering.

I en skandering leder man efter en mindste enhed, som går igen i digtet - en såkaldt versefod eller metrum. De fire mest almindelige hedder, efter klassisk forbillede, trokæ, jambe, daktyl og anapæst.

(NB: Det er dem du skal finde, vil jeg mene).

Trokæen består af to stavelser, hvor der er tryk på den første (i notation —U), fx ordet "Flise"

Jambe er det omvendte af en trokæ, dvs. den består af to stavelser og der er tryk på sidste stavelse (U—), fx ordet "Musik".

Daktyl er en trestavelses versefod, med tryk på den første (—UU), fx i ordet "Fortovet".

Anapæst består også af tre-stavelser men med trykket på den sidste i stedet (UU—), fx. i ordet "Symfoni".

Der er andre end disse fire, men i analysesammenhænge er det dem der primært bruges.


Svar #2
05. oktober 2006 af saab88 (Slettet)

finder man så trokæ, jambe osv. kun ved endelserne?
Kan du evt. hjælpe mig med første vers?

Svar #3
05. oktober 2006 af saab88 (Slettet)

Mange tak forresten :D

Svar #4
06. oktober 2006 af saab88 (Slettet)

Nogen der så kan forklare hvad der menes med: "I hjerternes milde hegn..."?

Og: "Når mænd jeg kastede min handske...."?

Og: "Men dølger åsyn og navn..."?

Mange tak

Brugbart svar (0)

Svar #5
06. oktober 2006 af Peden (Slettet)

"Når mænd jeg kasted min handske," det er en hentydning til den gamle tradition om at smide handsken for den man vil duellere med. Alternativt kan man give ham en lussing med den handske man har taget af, så er han udfordret :)

Skriv et svar til: Metrum

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.