Respons til opgave ?

Her er opgaveformuleringen:

Form- og indholdsmæssige krav: Byg opgaven op, så du først giver et kort handlingsreferat (mellem ¼ og ½ s)
Dernæst analyserer du Betragtning (husk fortælleteknik, komposition, tid, sted, miljø og karakteristik af de vigtigste personer, sprog)

Omfang 1 ½ s.

I Naja Marie Aidts anden novellesamling fra 1995, ’Tilgang’, finder man blandt seksten forskellige noveller, novellen ’Betragtning’. Novellen handler om en dreng ved navn Frank, der ved et tilfælde pludselig bliver gjort opmærksom på, at han ikke kan huske noget som helst. Dette hukommelsestab chokerer ham, men vennerne, Mikael og Jais, tager det ikke seriøst, og det ender med, at de glemmer det over en film, mens de ryger en joint. Dog gør hændelsen et vist indtryk på Frank, for efterfølgende begynder han at skrive alt ned, hvad han foretager sig. Han begynder at skrive dagbog for at kunne holde styr på sine dage, og som en hjælp, hvis han skal have opfrisket hukommelsen. Når man læser novellen, specielt dagbogsdelen, kan man ikke lade være med at få en vis fornemmelse. For trods den meget detaljerede beskrivelse af hans dage, står der ikke rigtigt noget. For der er måske ikke noget særligt at huske i hans liv, som mest af alt, kan betegnes med ordet indholdsløst. Samtidig ser man for Frank en klar rutine i hans dage. Han står sent op, spiser lidt mad, ryger en joint og går i byen om aftenen eller ser film og kommer sent i seng. Der er ikke beskrevet noget arbejde, Frank bevæger sig kun inde i en lille, afskåret del og deltager ikke i den verden, som er omkring ham.

Novellen bliver fortalt af en ”jeg-fortæller”, Frank, der bor inde i København ved søerne, og man fornemmer, at Frank holder sig meget inde for Københavns grænser - det er her hans indholdsløse liv leves ud. Om der ligger et tryghedsbehov gemt i dette, kan man diskutere. Jeg mener, at Frank har et behov for tryghed. En tryghed, han opnår, når han er sammen med vennerne og lever et liv i en fast rutine. Dog finder jeg også en kontrast i form af ligegyldighed, som jeg mener præger hans liv en hel del. Hans overflødige dagbog og rutinen i hans liv gør, at alle dage går over i et, de kan ikke adskilles i erindringen. Ligegyldigheden kommer også til udtryk i hans hashforbrug, som hukommelsestab, søger tilflugt i at ryge en hurtig joint. Han søger tilflugt i sin trygge vante rutine, - en rutine, som på mange måder ikke afspejler hans indre, men som giver ham en ro, en tryghed, og fjerner fokus for hans spekulationer.
Man finder en klar psykologisk realisme i novellen ’Betragtning’. Den giver et utroligt realistisk billede af et liv på kanten, der når som helst kan knække. Aidts skildring af en indholdsløs skæbne pirrer os. Hun får noget frem i os, en vis følelse, af den til tider barske realisme, som vi fortrænger i hverdagen. Hun stikker dybere og påvirker os, vi ser ting i øjnene, menneskets til tider dømmende øjne, for en mildere kraft. Vi forstår skæbner, vi får medlidenhed med skæbner, vi accepterer skæbner, vi lærer. Holdningen til tilværelsen viser igen sit mangfoldige ansigt. For jeg-fortælleren Franks vedkommende er livet, det sted, hvor vi skal leve og opnå anerkendelse, hvilket er en hel generel opfattelse, mener jeg. Dog er der forskellige grundlag for at opnå denne anerkendelse. Vi ser, hvordan Frank læner sig op af sin skrivning, som han stolt bruger, som et middel på at opnå anerkendelse. Alle vil gerne anerkendes, men ud fra hvad, kan man finde et svar på dette? Den danske befolknings mentalitet har ændret sig kraftigt i de seneste par ord i takt, at det senmoderne samfund har vundet input. Individualiseringen er et produkt af dette senmoderne samfund, som for alvor ligger op til, at vi skal opnå noget med livet, vi skal have mål, vi skal nå målet. Men målene er forskellige, de påvirkes af folks måde at tænke og føle på. Et stort mål for en, er en selvfølge for en anden, men vigtigst er det dog, at der findes disse mål trods omfanget. Tankegangen spiller en stor rolle overfor ens holdning til tilværelsen, man vurderer og tænker, man reflekterer i ens omgivelser. Man påvirkes af ens omkreds, mærker forskellige miljøer, tiltrækkes og afskrækkes. Men hvad danner grundlag for denne tankegang? Hvad spiller ind på ens livsforståelse? Vi tænker, vi føler. Og hvad kan være årsagen til jeg-fortælleren Franks indholdsløse liv? Og ikke mindst, hvorfor kan han ikke se det, hvorfor kan vi se det? Et sort, mørkt rum uden lys, vi søger, vi prøver. Vi griber ud og eksperimenterer med det vi støder på. Det uvisse, det forbudte, vi vil stifte bekendtskab med alt. En joint, som et symbol på det forbudte. Vi skal holde igen, vi skal ikke lade os gribe, vi skal bevarer bevidstheden, men bevidstheden i forhold til hvad? Det sorte, mørke rum skal langsomt lysne op i takt med, at vi erfarer. Det dunkle rum skal til sidst være fuldt oplyst, som et symbol på, at vi har fundet vores livsforståelse, vi har prøvet, vi har sorteret og nået en forståelse, vi kan stå inde for. Afstumpet og med rystende hænder stikker hun den spidse nål mod sin opsvulmede og blege blodåre. Nålen maser sig igennem den tynde hud og med et stille men ivrigt tryk, spreder varmen sig, en god tilværelse. En familie sidder om bordet, en god tilværelse!





Jeg mangler en del. hjælp mig, TAk