Dansk/Historie opg. 2.g ?

Tjo... Hvis i har haft om reklamer, vil jeg forslå United Colors of Benetton... De har kørt noget meget stærke kampagner...

Det vil virke som en meget god ide!

Okay, jeg takker for informationen.

Men hvad er det, et tøj mærke eller hvad?

2.g opgaven i dansk (og historie)
I løbet af 2.g skal hver elev besvare en større skriftlig opgave (2.g-opgaven) i et af fagene dansk eller historie eller i begge fag. Opgavens formål er i bekendtgørelsens bilag 4 formuleret som følger:

Formålet med 2.g-opgaven er dels at styrke de faglige mål ved, at eleven i tilknytning til det faglige arbejde og med inddragelse af faglig teori og metode arbejder med et centralt fagligt emne, dels at skabe progression i udarbejdelsen af større skriftlige opgaver ved, at eleven med vægt på de fremstillingsmæssige og opgavetekniske aspekter udarbejder et større skriftligt produkt.

Det er tillige præciseret, at opgaven bedømmes internt, og at: ”Der gives én karakter, som indgår i fastlæggelsen af årskarakteren i faget/fagene.”

Disse bestemmelser definerer 2.g-opgaven som en opgave af et vist stort omfang og med faglig teoretisk og metodisk tyngde. Opgaven bør derfor tildeles elevtid af en sådan størrelse, at opgaven med rette kan siges at indgå som et væsentligt led i forhold til at forberede eleverne til udarbejdelsen af studieretningsprojektet.

Hvis eleven vælger at skrive en tværfaglig opgave, skal teorier og metoder fra begge fag indgå i opgaven. Ved inddragelse af f.eks. litterære værker i en tværfaglig opgave skal således både tekstanalyse og teori og metode til analyse af historiske problemstillinger i litteraturen tages i anvendelse. Det er f.eks. ikke tilstrækkeligt, at danskdelen består i en temamæssig illustration af de historiske begivenheder.

Vælger eleven en tværfaglig opgave, kan f.eks. følgende emner tjene til inspiration:

Sagaer og vikingetid
Barok og enevælde
Holberg og oplysningstid
Nationalromantik og dannelse af national identitet i 1800-tallet
Det folkelige gennembrud i litteratur og samfund
Pontoppidans novellesamling Skyer og provisorietiden i Danmark
Modernisme og velfærdsstat
Den historiske roman som genre
Massekommunikation/historieformidling
Skolen fastlægger en dato for aflevering af opgaven og fastlægger i det hele taget rammerne for arbejdet med opgaven. Det vil være hensigtsmæssigt at udarbejde en tidsplan med terminer for aflevering af f.eks. områdeangivelse, udkast til litteraturliste, disposition og endelig problemformulering. Op til afleveringstidspunktet vil det endvidere være formålstjenligt, at skolen afsætter 2-3 undervisningsfri dage til udarbejdelse af opgaven.

Efter valg af fag beslutter eleven efter samråd med vejlederen sig for et område for opgaven. Området skal have tilknytning til undervisningen i faget, men samtidig skal vejlederen sikre, at det er afgrænset på en sådan måde, at væsentlige dele af besvarelsen ligger uden for gennemgået stof, og at eleven ikke kan genanvende tidligere opgavebesvarelser. I forhold til dansk betyder dette f.eks., at tekster fra forfatterskaber, der tidligere har været inddraget i skriftlige opgaver, normalt ikke kan behandles i elevens 2.g-opgave. Flere elever kan skrive inden for samme område, men der skal udformes forskellige problemformuleringer for hver elev.

Elev og lærer udarbejder i fællesskab en problemformulering. Problemformuleringen skal lægge op til et bredt udsnit af taksonomiske niveauer, herunder et analytisk, et fortolkningsmæssigt og et perspektiverende niveau. Det kan være en god læreproces for eleven at udarbejde udkast til problemformulering som udgangspunkt for en drøftelse af den endelige problemformulering. Da arbejdet med opgaven foregår uden for uddannelsestiden, vil det ligeledes være hensigtsmæssigt, at skolen i den periode, eleverne arbejder med opgaven, fastlægger et tilstrækkeligt antal skemapositioner til opgavevejledning.

Skolen bør i starten af forløbet – gerne før eleven har valgt fag – sikre, at eleverne modtager en fælles introduktion til opgaven. Introduktionen kan fokusere på de rent håndværksmæssige elementer i opgaveskrivningen, f.eks. litteratursøgning, notatteknik, noteangivelser, opstilling af litteraturliste samt organiseringen af arbejdet med en større skriftlig opgave, herunder en beskrivelse af de taksonomiske niveauer, som opgaven skal indeholde. Herudover skal skolen sikre, at eleven har adgang til litteratursøgning, hvilket bl.a. vil sige it-udstyr, der skønnes nødvendigt for arbejdet med opgaven samt adgang til skolens bibliotek og bogudlån og oplysninger om skolens adgangskoder til diverse informations- og materialebaser.

I vurderingen af besvarelsen bør der lægges vægt på elevens faglige teoretiske indsigt og metodiske færdigheder, herunder evnen til at formidle en faglig problemstilling veldokumenteret, struktureret og med klart fokus. Eleven skal bl.a. argumentere fagligt for sine pointer, herunder kunne dokumentere gennem teksthenvisninger. Besvarelsen skal endvidere afspejle, at eleven er i stand til at opfylde formelle opgavetekniske krav som korrekt brug af noteapparat, litteraturhenvisninger, angivelse af citater samt udarbejdelse af litteraturliste, indholdsfortegnelse, forside og sidetal. Der bør ligeledes lægges vægt på, om eleven har disponeret besvarelsen på en måde, som fremstår klart i form af overskrifter/underoverskrifter, der dokumenterer opgavens hoved - og underpunkter.”

Uddrag slut!

På gymnasiet er besluttet, at eleverne får en skolefri dag til at skrive ( + en week – end)

I danskgruppen har vi besluttet, at ”et passende omfang” betyder o. 5 – 8 normalsider.

Hvad kan I vælge at skrive om?

I kan lade jer inspirere af undervisningsvejledningens forslag (som beskrevet ovenfor), men falder ingen af disse emner umiddelbart i jeres smag, kan man om den danskfaglige side sige nogle generelle ting:

§ Emnet vælges som en forlængelse af danskundervisningen.

§ Emnet vil normalt være karakteriseret ved at falde inden for én af disse fire grupper:

1. Der skal være en tekst at analysere og fortolke.

2. Det skal have noget med dansk sprogbrug at gøre.

3. Det skal have noget med medier at gøre.

4. Det skal have noget med kultur og bevidsthed at gøre.

Det vil med andre ord sige, at I eksempelvis kan vælge at skrive om et

- værk (typisk en roman)

- sproghistorie,

- sociolingvistik

- reklamer, f.eks. reklamen i det postmoderne samfund

- billedanalyse, det kan f.eks. være ekspressionistiske billeder og ekspressionistisk lyrik billedkunst i relation til en periode/ isme

- en litterær periode



Det vil altid være vigtigt at sikre sig, at emnevalg står i relation til opgavens omfang, som jo altså ikke er mere end 5-8 sider og at man kan finde sekundærlitteratur om emnet.

Blanding af Hist. og dansk:

Sagaer og vikingetid
Barok og enevælde
Holberg og oplysningstid
Nationalromantik og dannelse af national identitet i 1800-tallet
Det folkelige gennembrud i litteratur og samfund
Pontoppidans novellesamling Skyer og provisorietiden i Danmark
Modernisme og velfærdsstat
Den historiske roman som genre
Massekommunikation/historieformidling


Du kan også bare skrive om en af parterner

eller en bog .=

Jamen jeg takker for din interesse i mit spørgsmål. Så må jeg også lige kigge igennem, hvad vi har fået af vide af vores lærere, vi muligvis kunne tage om.


Men tak for hjælpen!

jeg synes du skal vælge vikinger/sagaer...altså det er da meget spændende ..?.