Lidt hjælp ?

Hvilke fejl snakker vi om?

Uhaa.. Endelser eller forkert valg af ord ?... Tror det r det...

Hvis du ligger den ind her på siden er det nemmere lige at give den en tur

2. Dommedag på en torsdag

Johannes Møllehave er dansk forfatter, præst og foredragsholder. Teksten ”Dommedag på en torsdag” er et uddrag af erindringsromanen På myrens fodsti, 1975.
Jeg vil i det følgende give en karakteristik af fortælleren og hans projekt i teksten. Endvidere vil jeg belyse hvilke virkemidler fortælleren benytter sig af for at gøre sine oplevelser levende.
Fortælleren i teksten er Johannes Møllehave selv. Han giver os et billede af hans barndomsliv og beskriver især hans plads i sin omgangskreds, som ikke er noget at prale af. Han føler sig ikke særlig speciel og slet ikke på samme niveau som de andre børn.
”Vi var et lille samfund, enhver havde sit speciale”
De forskellige familier er inddelt efter rangklasse. Nogle er børn af arbejdsmænd og andre af postbude, malermestre og mekanikere.
”Viceværtens børn var de heldigste”
Ifølge fortælleren er de børn som ligger højst i rangstigen de bedste, nemlig fordi de også har det bedste legetøj, som alle andre børn bliver inspireret af. Nogle laver dukketeater, andre har skarpladte pistoler eller legevogne.
”Jeg havde hverken dukketeater, legevogn (…) Jeg havde en skoletaske og en billedbibel af Paul Gustave Doré”
Her ses det at fortælleren forholdsvis ligger langt nede på rangstigen, og det er han ked over. Han vil også have børnenes opmærksomhed, og have noget interessant at vise frem, så han kan føle sig som en del af de andre børn. Børnene kan godt lide at se i fortællerens billedbibel engang imellem, men de vil hellere beskæftige sig med noget mere interessant. For fortælleren er hans billedbibel hans verden, og han er dybt fascineret over den, derfor finder han det svært at deltage aktivt sammen med de andre børn, i deres lege.
Fortælleren elsker at se på de voldsomme blodige billeder, hvor han ser mennesket blive straffet for dets synder. Dette giver ham indblik i hvordan mennesket skal opfører sig så det ikke synder og bliver straffet af Gud. Fortælleren finder ud af, at hans billedbibel indeholder en vis kraft, dog skal den blive brugt på det rigtige tidspunkt. Han finder ud af hvordan han vil kunne gøre de andre børn bange og manipulere med dem med hans voldsomme skræmmende fortællinger.
Den dag kom endelig hvor fortælleren kunne føle sig speciel – En torsdag med frygtelig regnvejr. Alle børnene havde samlet sig i opgangen. Der var intet at foretage sig og vejret tvang dem til at blive indendørs. Ét af børnene spørger om fortælleren ikke vil vise dem nogen billeder. Nu har fortælleren endelig chancen for at styre det hele, og den mulighed ville han udnytte bedst muligt.
”Det var min dag. Jeg skulle overgå Boris og Svend-Erik (….) Jeg kom op og hev bogen. Jeg skyndte mig alt hvad jeg kunne – ikke en eneste måtte forlade trappen ”
Man ser her hvor ivrig fortælleren er for virkelig at gøre sig bemærket og få den opmærksomhed fra de andre børn som han længe har længtes efter. Han føler sig som en præst, der skal til at holde en dommedagstale. Han kan hypnotisere med billederne, han har bevidst analyseret hvert enkelt barn og han ved hvordan de vil reagere og hvordan han skal fortælle om syndfloden. Han ved præcis hvordan han skal gøre børnene bange og utilpas og få hævn over alle de gange, hvor de har bragt ham i ulykke og gjort grin med ham. Hans mål bliver at skræmme børnene for ikke at gøre ham ondt igen, men derimod agte ham.
Han trænger igennem børnene ved at fortælle om Gud, og især om guds straf til mennesket, men desværre bliver forholdet til de andre børn ikke bedre af det. Børnenes forældre forbyder dem nemlig i at lege med ham fremover. Fortælleren kan siges at være gået fra ensomhed til opmærksomhed og til ensomhed igen. Fortælleren opnår da et øjebliks magt, men bliver sat tilbage til sin ensomhed, hvor kun billedbiblen og han selv findes.
Teksten ender med at fortælleren ser sig selv som profet og samtidig ensom. Han ved bare ikke hvilke af delene, der kommer først.
”Jeg har senere spekuleret over om man bliver ensom fordi man er profet eller om man bliver profet fordi man er ensom”
I fortællerens tilfælde ville det sidste være forholdsvis rigtigt, netop fordi han ikke er en del af vennekredsen og det medfører at han fordyber sig i sin egen verden, hvor kun hans billedbibel eksistere. Hvis han derimod var en del af vennekredsen ville han sandsynligvis ikke være i den situation han befinder sig i.

Uddraget er skrevet på et meget enkelt og flydende sprog. Johannes Møllehave giver os ikke mange detaljer, det tvinger læseren til at forestille sig et billede af det som foregår, og på den måde bliver man engageret i teksten.
Oplevelserne bliver levende for læseren fordi Johannes Møllehave skifter mellem situationerne, fra børnene også til billederne og gør barndomsoplevelserne mere intense. Dette gør teksten mere varierede og medrivende. Beskrivelsen af billederne er skrevet med korte og præcise sætninger
”Meget livligt beskrev tegningerne den ene massakre efter den anden. Lig lå i dynger i forvredne stillinger. Det var Guds vrede”
Den måde Johannes Møllehave har valgt at beskrive det på virker utrolig levende, det som om man selv oplever det, og denne virkning får han frem ved at sammenligne det med noget kendt fra hverdagen; stemmer som giver ekko som i en domkirke. Et specielt virkemiddel som Johannes Møllehave bruger, er at fortælleren går fra at være et af børnene til pludselig at være deres herre og styrer dem. Denne måde at skifte karakter på, får læseren til at være med i teksten – som en af børnene.
Fortællerens forhold til Gud er meget specielt. Man kan forestille sig at fortællerens forældre må være religiøse siden fortælleren allerede som barn har enorm viden omkring Gud og religion. Det som gør det spædende er, at fortælleren ser gud som den straffende og ikke den tilgivende. Dette syn stammer fra alle de voldelige, dystre og blodige billeder som han ser i sin billedbibel.
”Der lå broderen, og blodet flød. For et øjeblik siden var det hans fjende. Han hadede ham så det var en lyst til slå ham ned. Men nu var lysten overstået. Det var ikke Abel der lå der, det var et lig”
Et budskab kunne være hvordan billeder kan påvirke børn og deres adfærd. Billederne sætter ingen grænser for fantasien, som fortælleren selv siger:
”Det var Dorés billedbibel, som ville have været forbudt for børn hvis den havde været på film (..)”
Fortælleren bliver så fascineret af disse billeder, han gør dem til virkelighed, og bruger dem som våben overfor de andre børn.

Den skal bare læses igennem.. og hvis i ser nogle fejl så bare rette dem...har dog tjekket den igennem selv også...

Mine rettelser er markeret med versaler:

"Han giver os et billede af hans barndomsliv og beskriver især hans plads i sin omgangskreds" - hvis Møllehave skriver om sit eget liv må det være
"Han giver os et billede af SIT barndomsliv og beskriver især SIN plads i sin omgangskreds"
"Her ses det at fortælleren forholdsvis ligger langt nede på rangstigen, og det er han ked over."
"Her ses det, at fortælleren ligger forholdsvis LANGT nede AF rangstigen, og det er han ked AF"
"dog skal den blive brugt på det rigtige tidspunkt"
"dog skal den BRUGES på det rigtige tidspunkt"
"kunne føle sig speciel – En torsdag med frygtelig regnvejr." En skal ikke være med stort, med mindre du erstatter tankestregen med et punktum.
"Ét af børnene" "ET af børnene" ingen små streger over bogstaverne på dansk
"Jeg skulle overgå Boris og Svend-Erik (….) Jeg kom op og hev bogen." "jeg kom op og hev bogen" er ikke en hel sætning, du må indsætte et ord i [] så det giver mening

"Hans mål bliver at skræmme børnene for ikke at gøre ham ondt igen"
"Hans mål bliver at skræmme børnene for at DE ikke SKAL gøre ham ondt igen"
"Han trænger igennem børnene ved at fortælle om Gud"
jeg håber du mener at han trænger igennem TIL børnene, det andet er ret blodigt
"især om guds straf til mennesket" man straffer ikke "til" og så skal du beslutte dig for om du vil skrive Gud med stort (det gør man som regl, hvis du skriver det med lille er det som regl et bevidst statement om at du ikke selv tror på Gud)
"forbyder dem nemlig i at lege" slet "i"
"I fortællerens tilfælde ville det sidste være forholdsvis rigtigt, netop fordi han ikke er en del af vennekredsen og det medfører at han fordyber sig i sin egen verden, hvor kun hans billedbibel eksistere." Den del af sætningen der kommer efter "og" giver ikke super meget mening - læs den lige igennem og omformuler

"Uddraget er skrevet på et meget enkelt og flydende sprog"
"Uddraget er skrevet I et meget enkelt og flydende sprog"
"Johannes Møllehave giver os ikke mange detaljer, det tvinger læseren til at forestille sig et billede af det som foregår, og på den måde bliver man engageret i teksten." Du springer fra "os" til "læseren" og tilbage til "man" det lyder ikke godt.
"Dette gør teksten mere varierede og medrivende" "teksten" er singularis, men "varierede" og "medrivende" er pluralisformer.
"virker utrolig levende, det som om man selv oplever det"
"virker utrolig levende, det ER som om man selv oplever det"
"for børn hvis den havde været på film (..)” lige et punktum mere i parantesen

Du starter med at sige det er en erindringsroman, altså at Johannes Møllehave fortæller om sig selv, men du springer frem og tilbage imellem at kalde ham for "Johannes Møllehave" og "fortælleren"
I det hele taget trænger din stil til en grundig omgang "kryds, bolle og komma" Da jeg ikke selv er en kommahaj vil jeg ikke kaste mig ud i det projekt, kun opfordre til at du giver det et tjek.