Dansk

Selvoptagede klynkehoveder??

11. november 2006 af lulu90 (Slettet)
Jeg har læst en artikel fra politiken, hvor en dansk-israelsk psykolog skriver at danskerne er sarte, selvoptagede klynkehoveder, jeg piver bare man puster til dem. Jeg skal skrive et essay og gøre rede for nogen af hovedsynspunkterne til denne.(forneden er der nogen af hovedsynspunkteren)Er der nogen der har nogen meninger, eller ideer må i meget gerne skrive:D

"danskerne er ikke særlig godt rustet til at klare fremtiden"
"I danmark er antallet af psykologhjælp tredoblet!"
"Når mennesket forvænnes til rettigheder trækker det de værste sider frem i dem"
"Kærlighed fremhæves som en universal løsning på alle tilværelsens problemer. I er alt for kræsne, derfor er der så mange singler"
"Mange vil gerne være så fantastiske moralske og gode. men hele verden er faktisk skæv"
"Hylersamfundet hviler på Vestens materielle overfod."

Svar #1
11. november 2006 af lulu90 (Slettet)

slet ikke nogen der har en mening om dette?;) Jeg kan nemlig ikke selv finde ord.

Brugbart svar (0)

Svar #2
11. november 2006 af Miarv (Slettet)

Jeg gætter på at det er stilen "Verden er skæv" om psykologen Benjamin Katzs artikel du skal skrive (bortset fra at jeg husker stilen som redegørelse og diskussion og ikke essay).
I hvert fald vil jeg til inspiration give hvad jeg selv inddrog:
Artikel (af psykologer, næsten identisk budskab):
Jesper Stein Larsen og Torben Benner: Unge, rige – og skrøbelige. Artikel fra Jyllands-Posten onsdag d. 29. juli 1998 (find den på infomedia).
Tekst:
Tage Skou-Hansen: Vi er også det, vi vil, fra Litteratur 8: 1988-1993 s. 331 l. 1-3 i teksten.
Romanuddrag (om usikkerhed og meningsløshed):
Jonas Gardell: Fru Björks öden och äventyr, fra Litteratur 8: 1988-1993 s. 182 l. 28-30.
Roman:
Mette Thomsen: Plastic.

... samt en mængde andre værker, det er bare med at se temaerne i hvad du ellers har læst i dansk og flette det sammen.
Gå i dialog med Katz's udsagn, argumenter for og imod med støtte af moderne litteratur (afspejler tidens tendenser).
Du kan også komme ind på hvorfor vi er blevet sådan: den historiske udvikling og det moderne samfund. Den tekniske udvikling der bilder os ind at vi er omnipotente, gabet mellem idealer og realiteter, fremmedgørelse, individualisme, materialisme, narcissime ...og selvfølgelig er det oplagt at komme ind på psykologien hvis du har en teoretisk viden.

Brugbart svar (0)

Svar #3
12. november 2006 af Sofisten (Slettet)

Jeg kunne ikke være mere enig.

Svar #4
12. november 2006 af lulu90 (Slettet)

wauuu, tusind tak!
jeg skal på bagggrund af denne artikel lave et essay hvor overemnet er: ER jeg en hyler?
Hvordan synes du jeg skulle skrive det?

Brugbart svar (0)

Svar #5
12. november 2006 af Miarv (Slettet)

For at kunne komme ordentligt rundt om emnet må du nok begynde stilen med at få defineret/beskrevet hvad en "hyler" er, eller evt. starte med at lade en beskrivelse af dig selv gå over i hvorfor du umiddelbart er/ikke er en "hyler" hvor du så definerer det.
Når du har gjort klart hvad du umiddelbart skulle bedømme dig selv som er det tid at argumentere for og imod, hvilket passende kunne være med en beskrivelse af dig selv, Katzs hyler og forskellige eksempler fra litteraturen for at sætte det i perspektiv (og fordi at i hvert fald min lærer lagde vældig stor vægt på det litterære, det "danskfaglige", i alle stile).
Mit råd vil derfor end en gang blive at tænke igennem hvad du har haft i dansk og se om du kan finde noget du har læst du kan inddrage til sammenligning og perspektiv.
Når du har været rundt om dig selv kan du også brede dig til at se på f.eks. din generation/Vesten/... mere generelt for at be- eller afkræfte den tendens Katzs skriver om.

Dette er bare til inspiration, brug det helt som du selv vil eller forkast det helt, det dejlige ved essay som genre er jo netop den store frihed til at personliggøre det. Bare husk at give det en tydelig vinkling - det skal være tydeligt at du vil noget med din tekst, den skal fange læseren og gerne give denne noget med på vejen at tænke over så teksten huskes. Det er en god stil.

Held og lykke med det.

Svar #6
12. november 2006 af lulu90 (Slettet)

tusind tusind tak, lige hvad jeg havde brug for..

Svar #7
12. november 2006 af lulu90 (Slettet)

men jeg går altså kun i første, så det er lidt problematisk hvor meget materiale vi har været igennem.... , men måske kan jeg stadig godt finde noget..

Svar #8
13. november 2006 af lulu90 (Slettet)

jeg kan simpelthen ikke find den der artikel: Jesper Stein Larsen og Torben Benner: Unge, rige – og skrøbelige.
har heller ikke nogen kode til infomedia, men den kan ikke findes andre steder?

Brugbart svar (0)

Svar #9
13. november 2006 af Miarv (Slettet)

#8 Selv fik jeg den udleveret i psykologi, så jeg har ikke selv søgt efter den. Den burde dog som alle andre artikler være at finde på infomedia, som din skole burde kunne give dig adgang til hvis du spørger (f.eks. på biblioteket).

Svar #10
13. november 2006 af lulu90 (Slettet)

okay... håber på at finde den...
- jeg er gået fuldkommen i stå, hehe... alle de kloge ting du siger sammen med mine egne tanker, kan slet ikke overskue det mere..... har skrevet ti linjer...

Brugbart svar (0)

Svar #11
13. november 2006 af Miarv (Slettet)

Halvdelen af arbejdet er jo at disponere og få styr på hvad du vil have med, hvordan du vil fremlægge det og i hvilken rækkefølge.
Giv dig tid til at sidde og skrive det hele op på et rent papir/dokument, flyt rundt på tingene, grupper, streg ud, tilføj osv. til du har en god disposition til stilen.
Bild aldrig dig selv ind at dette er tidsspilde, tværtimod er det tidsspilde ikke at tænke det ordentligt igennem inden man skriver, for det tager blot meget længre tid og stilen bliver hverken veldisponeret eller ordentligt gennemtænkt.

Svar #12
14. november 2006 af lulu90 (Slettet)

jeg tænkte på hvad du synes om at starte den sådan her? for lidt at fange læseren, og så derefter uddybe nogen af hans synspunker, og så slutte af med om jeg selv er en hyler?

Vi er materielle, vi er forkælet, vi er narcissistiske, men hvorfor? Vi elsker os selv mere end hinanden, og vi sætter os selv i første række uanset hvad. Vores liv er som en gavebod, der er frit valg på alle hylderne. Vi har overflod af penge, er sunde og raske, men alligevel synes vi selv, at vi har det så forfærdeligt, derfor søger vi psykologhjælp, sluger den ene pille efter den anden. Vi kan simpelthen ikke klare modstanden længere, så vi vælger en lettere udvej, selvmord? Vi ligger os ned inden nogen når at skyde på os, til trods for at den nye burberry jakke bliver lidt beskidt. Vi vælter os i rettigheder, ja bare det at vælge kan hyle os helt ud. Overdrivelse? Ikke ifølge den dansk-israelske psykolog Benjamin Katz. Eller er vi et fantastisk folkefærd, der kræser om naturen og dets opståen? Kæmper vi hver eneste kamp med blod sved og tårer, vi er da i krig, er vi ikke…? Kan vores tryghed og mange rettigheder ikke være en god ting? Vi udvikler medicin, der kan bekæmpe sygdomme, og miljøvenlige ting. Vi kan rejse rundt i verden og udvikle os som menneske. Har udviklingen gjort os til hylere, eller bare privilegerede mennesker?

Skriv et svar til: Selvoptagede klynkehoveder??

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.