Biologi

Hjælp til projektopgave.

05. december 2006 af tamrotte (Slettet)
Heej !
Håber der er nogle kloge hoveder herinde, som gider at læse min tekst igennem omkring : Dna'et og Celler ?
Og evt. rette eller skrive hvis jeg har misforstået noget forkert. I må også gerne tilføje noget, hvis i synes der er noget jeg mangler i den.
Jeg er lidt dum, til at forklare ting - og håber på lidt hjælp :).

Teksten:
En celle er en der består af bla. En cellekerne, inde i den er der krosomer som består af et dna. Der findes 46 kromosomer og 23 par i et menneske.
Nu vil jeg gerne komme lidt mere ind på Dna’et.
DNA er en forkortelse for: deoxyribonuckeic acid, som rigtig er på dansk: desoxyribonukleinsyre. Dna molekyler består af mange tusinde kæder og disse kæder er de gener som i fællesskab planlægger livet! Et Dna er opbygget af 2 strenge som snor sig lidt som en spiral, disse strenge bliver kaldt ’ dobbelthelix’ (vi evt. på figur )Der er nogle trin på disse stenger, de bliver kaldt basispar. De her basispar eller gener skal bestemme hvordan fx du skal se ud, hvis det var dit dna. Generne sørger for alle levende individers være mode, om det er udseendet eller egenskaberne så bliver det bestemt i generne som sidder i dna’et i et særligt mønster – alt efter hvilket individ, det er. Dna’et finder man i kromosomerne, der findes i alt 46 kromosomer i mennesket og i alt 23 par, som jeg før nævnte. Der findes fire molekyler ( en molekyler er jo, som de fleste ved en atom som deler elektroner sammen med andre for at ligne en ædelgas) som danner, basisparenes eller også kaldt generne: de hedder, Cytosin, Guanin, Thymin og Adenin. Tilsammen bliver de gerne kaldt: CGTA. Det er de gener som sørger for at vi får de proteiner vi skal havde og derfor er de meget vigtige.
Et dna’s mønster er forskelligt fra individ til individ. Men basisparene eller generne; Cytosin, Guanin, Thymin og Adenin skal altid sidde sammen på en bestemt måde; Altså Adenin og Thymin skal altid sidde sammen og Cytosin og Guanin skal også altid sidde sammen! Men rækkefølgen hvordan de kommer, skal være forskelligt ( Vis på DNA modellen) Et dna findes som sagt i et krosom, som naturligvis er inden i celle kernen. Dna’et er opskriften til at lave proteiner, proteiner er ret vigtige for os mennesker – da det er et af vores byggesten for at kunne leve. Hvis et dna bliver strukket helt ud, vil længden svarer til 50 gange frem og tilbage til solen! Når et Dna skal lave en protein, må den aldrig komme ud af cellekernen! Derfor laver den en kopi. RNA ’; Ribonuncleinsyre. RNA’et ’fiser’ hen til et ribosom som laver protein ud af RNA’et og læser det som en slags opskrift. Proteinet dannes af den aminosyre som sidder rundt om ribosomet.

Brugbart svar (0)

Svar #1
05. december 2006 af Lisa02 (Slettet)

Det er rigtig nok det du har skrevet..

Hvad med aminosyrene, skal du ikke også skrive om dem?

Her kan du læse hvad jeg skrev i min rapport:

En hver celle indeholder en cellekerne, i hver af disse kerne findes 46 kromosomer.
Kromosomerne findes i par. Vi har 23 par. Kvinder har 46 kromosomer som er ens, to og to - også kønskromosomerne XX. Hos mænd er de 44 kromosomer ens to og to, dog ikke de to sidste, de er forskellige nemlig X og Y. (XY)
Den eneste foreskel på en dreng og en pige, er bestem af bare ét gen, nemlig Y'et!
På kromosomerne sidder arveanlægget også kaldt gener, som perler på en snor. Der kaldes DNA(deoxyribonuckleicacid), som rummer koden for alle vores arvelige egenskaber.
Et DNA-molekyle er formet som en stige, og består af mange hundrede trin.
Der er desuden også en star- og en stopkode, det er dem der fortæler hvorfra og hvortil aflæsningen af DNA skal ske.

Når en celle deler sig. kan man se kromosomerne i mikroskopet.
Trinnene dannes af 4 baser - adenin, thymin, guanin og cytosin. Der skal 2 molekyler til et trin. Det er altid adenin over for thymin og guanin over for cytosin.



Svar #2
05. december 2006 af tamrotte (Slettet)

Ej, mange tak :') .

Brugbart svar (0)

Svar #3
05. december 2006 af Dr. MolBio (Slettet)

Hej, der er flere mere eller mindre væsentlige fejl:

DNA strenge danner et BASEPAR ikke basispar!
DNA (og dermed gener) bestemmer ikke vores opførsel/væremåde! Det er bestemt af andre faktorer bl.a. Generne bestemmer udelukkende vores såkaldte "fænotype" dvs. vores udseende!
Et molekyle er ikke det samme som et atom (som er det du beskriver i din tekst)

"Hvis et dna bliver strukket helt ud, vil længden svarer til 50 gange frem og tilbage til solen!" Hvis DNA? DNA fra en menneske celle er ca. to meter langt (har faktisk selv målt det!).

Der er selvfølgeligt nogle små kringlede formuleringer, men det er fint, at man kan se du ikke har skrevet af fra en bog! Fint.

Spørg hvis du er i tvivl...

Svar #4
05. december 2006 af tamrotte (Slettet)

Okay, rystede også på hovedet af det med solen - det stod i en bog om kloning. Heeh d: Har desværre ikke bogen, så jeg ikke kan citere af.

Det med molekyler, vidste jeg godt. Havde bare lidt svært ved at få udtrykket det på et papir.

Men jeg takker mange gange ;)


Skriv et svar til: Hjælp til projektopgave.

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.