Tysk
Tyskoversættelse
05. januar 2007 af
Kristian22 (Slettet)
Jeg ville høre om der var en tyskekspert som ville hjælpe med at oversætte denne tekst:
Ein freundliches Lachen - soweit ich mich erinnern kann, habe ich ihn immer nur lachen sehen. Eigentlich seltsam - denn es gibt wohl kaum einen Menschen, der bloß lacht. Aber er ist eben nur in den Zeiten erreichbar, in denen er glücklich ist. Auch ich bin am Bildschirm derjenige, der ich gern sein möchte. Ich kann mich so zeigen, wie ich gesehen werden will. Habe ich mir jemals etwas anderes gewünscht? Der ganze Streit, den man mit anderen Freunden hat, fällt dadurch weg. Sorgen, Kummer, all das kann ich vergessen, wenn ich dieses lachende Gesicht vor mir sehe. Ich habe mich nie wirklich mit ihm auseinandergesetzt. Sobald ein Streit in Aussicht kommt, drücke ich einfach die „Schwarze Taste", dann ist der Bildschirm wieder leer, und ich kann nach ei¬nem geeigneteren Kommunikationspartner im Netz suchen.
So verbringe ich meine Vormittage seit langem, und ich hatte das Gefühl, glücklich zu sein, bis zu diesem Morgen, von dem ich gerade berichte. Denn gerade, als ich das freundliche „Hallo" meines Computerfreundes erwidern will, klopft es. Es hört sich selt¬sam an, denn die heutigen Wohnungen sind durch das dreifache Sicher¬heitssystem geschützt, und keiner kommt ohne weiteres herein. Doch es klopft wirklich. Nicht einmal die Klingel, die ich vor jedem mei¬ner Zimmer habe, benutzt derjenige, der herein will.
Ein erwartendes Gefühl ergreift mich. Es ist zu¬gleich Furcht, und die Vorahnung, dass jetzt etwas passieren wird, auf das ich lange gewartet habe. Die Tür öffnet sich, und mir bleibt keine Zeit mehr, um zu überlegen. Ein Mädchen steht dort, im Alter von 15, 16 Jahren. Woher kenne ich sie? Ich kenne sie bestimmt, da bin ich mir ganz sicher. Doch wer ist es? Wie lange habe ich das Mädchen mit den blonden, kurzen Haaren und der Brille nicht mehr gesehen?
Ein freundliches Lachen - soweit ich mich erinnern kann, habe ich ihn immer nur lachen sehen. Eigentlich seltsam - denn es gibt wohl kaum einen Menschen, der bloß lacht. Aber er ist eben nur in den Zeiten erreichbar, in denen er glücklich ist. Auch ich bin am Bildschirm derjenige, der ich gern sein möchte. Ich kann mich so zeigen, wie ich gesehen werden will. Habe ich mir jemals etwas anderes gewünscht? Der ganze Streit, den man mit anderen Freunden hat, fällt dadurch weg. Sorgen, Kummer, all das kann ich vergessen, wenn ich dieses lachende Gesicht vor mir sehe. Ich habe mich nie wirklich mit ihm auseinandergesetzt. Sobald ein Streit in Aussicht kommt, drücke ich einfach die „Schwarze Taste", dann ist der Bildschirm wieder leer, und ich kann nach ei¬nem geeigneteren Kommunikationspartner im Netz suchen.
So verbringe ich meine Vormittage seit langem, und ich hatte das Gefühl, glücklich zu sein, bis zu diesem Morgen, von dem ich gerade berichte. Denn gerade, als ich das freundliche „Hallo" meines Computerfreundes erwidern will, klopft es. Es hört sich selt¬sam an, denn die heutigen Wohnungen sind durch das dreifache Sicher¬heitssystem geschützt, und keiner kommt ohne weiteres herein. Doch es klopft wirklich. Nicht einmal die Klingel, die ich vor jedem mei¬ner Zimmer habe, benutzt derjenige, der herein will.
Ein erwartendes Gefühl ergreift mich. Es ist zu¬gleich Furcht, und die Vorahnung, dass jetzt etwas passieren wird, auf das ich lange gewartet habe. Die Tür öffnet sich, und mir bleibt keine Zeit mehr, um zu überlegen. Ein Mädchen steht dort, im Alter von 15, 16 Jahren. Woher kenne ich sie? Ich kenne sie bestimmt, da bin ich mir ganz sicher. Doch wer ist es? Wie lange habe ich das Mädchen mit den blonden, kurzen Haaren und der Brille nicht mehr gesehen?
Svar #3
05. januar 2007 af håhå (Slettet)
en venlig latter - så vidt jeg kan huske, har jeg altid set ham le. egentlig besynderligt - da der ikke findes noget menneske, som bare(altid) ler(griner).
men han er kun til at få fat på i den tid han er glad.
(på tv-skærm er jeg også den, som jeg gerne ville være). jeg kan opføre mig sådann, som jeg gerne vil blive set. har jeg nogensinde ønsket mig noget andet? al uenigheden, som man har med sine ander venner, forsvinder på den måde. bekymringer, sorg, alt det kan jeg glemme, når jeg dette leende(grinende) ansigt for mig ser.
men han er kun til at få fat på i den tid han er glad.
(på tv-skærm er jeg også den, som jeg gerne ville være). jeg kan opføre mig sådann, som jeg gerne vil blive set. har jeg nogensinde ønsket mig noget andet? al uenigheden, som man har med sine ander venner, forsvinder på den måde. bekymringer, sorg, alt det kan jeg glemme, når jeg dette leende(grinende) ansigt for mig ser.
Svar #5
06. januar 2007 af T83 (Slettet)
Der er sikkert en masse dansk grammatikfejl ind, men jeg haaber, det hjaelper!
En soed smil – saa vidt jeg kann huske, har jeg altid kun set ham grinende. Det er egentlig maerkeligt – fordi der findes mon intet menneske, som altid smiler. Men han kan bare kontaktes, naar han er lykkelig. Men jeg er det menneske foran dataskaermen, som jeg vil gerne vaere. Jeg kan vise mig paa den vis, som jeg vil gerne blive set. Har jeg hvert oensket mig noget andet? Det hele skaenderi, som man har med andre venner, udelades paa denne maade. Bekymringer,sorger, alle dette ting maa jeg glemme, naar jeg ser dette grinende ansigt foran mig. Jeg har aldrig virkelig skændet paa ham. Saa snart der naermes sig et skaenderi, trykker jeg paa den ”sorte taste”, saadan er skaermet tomt igen, og jeg kan lede efter en mere egnet kommunikationspartner paa netet. Saadan tilbringer (det skal virkelig vaere presens!) jeg mine formiddage i lang tid, og jeg har haft foelelsen at vaere lykkelig, indtil denne morgen, jeg er ved at fortaelle om.
Fordi lige da jeg ville gengaelde min computervens venlige ”Hallo”, banker det paa doeren. Det lyder maerkeligt, fordi de nuvaerende lejligheder er dog beskyttet ved hjaelp af et 3-gang sikkerhedssystem, og ingen person kommer derind uden videre. Men jo, det banker virkelig. Ikke engang doerklokken, som jeg har foran hver mit vaerelse, bruger den som vil komme herind.
En forventet foelelse griber mig. Samtidig er det frygten og (Vorahnung = foreboding, premonition paa engelsk, dvs. naar du aner at noget slem/ond skal sker), at nu sker noget, jeg har i en lang tid ventet paa. Doeren aabner, og jeg har ingen tid mere for at overveje. Der staar en pige, 15, 16 aar gammel. Hvor kender jeg hende fra? Jeg kender hende bestemt, derved er jeg helt sikker paa. Men hvem er hende? Hvor laenge er det siden, at jeg har set pigen med det blondt haar og brillerne den sidste gang?
En soed smil – saa vidt jeg kann huske, har jeg altid kun set ham grinende. Det er egentlig maerkeligt – fordi der findes mon intet menneske, som altid smiler. Men han kan bare kontaktes, naar han er lykkelig. Men jeg er det menneske foran dataskaermen, som jeg vil gerne vaere. Jeg kan vise mig paa den vis, som jeg vil gerne blive set. Har jeg hvert oensket mig noget andet? Det hele skaenderi, som man har med andre venner, udelades paa denne maade. Bekymringer,sorger, alle dette ting maa jeg glemme, naar jeg ser dette grinende ansigt foran mig. Jeg har aldrig virkelig skændet paa ham. Saa snart der naermes sig et skaenderi, trykker jeg paa den ”sorte taste”, saadan er skaermet tomt igen, og jeg kan lede efter en mere egnet kommunikationspartner paa netet. Saadan tilbringer (det skal virkelig vaere presens!) jeg mine formiddage i lang tid, og jeg har haft foelelsen at vaere lykkelig, indtil denne morgen, jeg er ved at fortaelle om.
Fordi lige da jeg ville gengaelde min computervens venlige ”Hallo”, banker det paa doeren. Det lyder maerkeligt, fordi de nuvaerende lejligheder er dog beskyttet ved hjaelp af et 3-gang sikkerhedssystem, og ingen person kommer derind uden videre. Men jo, det banker virkelig. Ikke engang doerklokken, som jeg har foran hver mit vaerelse, bruger den som vil komme herind.
En forventet foelelse griber mig. Samtidig er det frygten og (Vorahnung = foreboding, premonition paa engelsk, dvs. naar du aner at noget slem/ond skal sker), at nu sker noget, jeg har i en lang tid ventet paa. Doeren aabner, og jeg har ingen tid mere for at overveje. Der staar en pige, 15, 16 aar gammel. Hvor kender jeg hende fra? Jeg kender hende bestemt, derved er jeg helt sikker paa. Men hvem er hende? Hvor laenge er det siden, at jeg har set pigen med det blondt haar og brillerne den sidste gang?
Skriv et svar til: Tyskoversættelse
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.