Erindringsroman?

Neeeeeeeeej, slå en anden gang ordet op på google, hvis I ikke er sikre på, at I har forstået det rigtigt.
Jeg ved at tråden er gammel, men det er for andre læseres skyld, at jeg føler mig nødsaget til at redegøre for begrebet.

Erindringsromanen er en sammenblanding af: selvbiografi og fiktion. Det er en "dobbeltkontrakt" mellem forfatterens erindringer og fiktive opfindelser og inddragelser. Dette kan være af mange årsager, fx i forsøg på at give virkeligheden kulør el. for ikke at udstille nogen. Den faktuelle baggrund kan fx være de geografiske oplysninger, "kernen" i historien (ex skildring af et overgreb), etc.

Troværdigheden i denne skriveform har stået til diskussion, idet man som læser ikke kan vide sig sikker på, hvad der er sandhed og hvad forfatteren har indflettet i historien.

Der findes eksempler på personer, som har følt sig krænket ved en forfatters gengivelse af deres navne i historier, og spørgsmålet kan derfor ved erindringsromaner gå på, om forfatteren har et ansvar (etisk og moralsk) eller om han kan påtage sig og udnytte en vis form for ubegrænset frihed, hvis blot der står "-roman" på bog-omslaget?

Jeg er ved at skrive et essay om det^ :/ Færdig med overspringshandlingen.
I må ha' det.

Tak!