Dansk
Naja Marie Aidt
26. marts 2007 af
lars_engelsby (Slettet)
HEj.
Min dansklærer har sagt at jeg skal analysere et digt af Naja Marie Aidt.:
SPRING:
Der er 3 dage igen. Tusindvis af timer
Vi var limet sammen, nytåret er krystalnat og lys.
Et slidt tarotkort viser mig paradis. Fjernsynet kværner i den røde stue.
Skinbarlige timer går.
Der skal lukkes og slukkes for den sidste tid træerne vil stivne i sorte grimasser
bøgen vil springe ud Giv mig
søvnen, sulten, føddernes automatik til at løbe gennem timeglasset med jeg taler
til frygten der står som en em om mine åbne vinduer, til den klare stjerne
over min vugge, vor fælles dåbsdag.
Og jorden svarer; duerne kopulerer hårdt på gesimsen vinterægget klækkes i reden
håbet vender os mod en sprække i døren Døren
sprækker, en brud bærer lyset frem Kærligheden
viser sig at være en dyb ufattelig biologi.
Da står vi i ruinerne, øverst i et mægtigt bygningsværk, vi skriver på ruden
med spyt Bøj armen om mit liv Spring ned fra stolen Hold de små børn frem
så de kan kysses.
Jeg er utrolig dårlig til sådan noget med at analysere.. Jeg har gennemgået analyseskemaet her på siden, og nået til at jeg simpelthen mangler at forstå digtet.. den røde tråd.. temaet.. Hun har skrevet det opfordret til en poetisk nedtælling i politiken i forbindelse med årtusindskiftet!
Håber at der er nogen med lidt højere abstraktionsniveau end mig!
Min dansklærer har sagt at jeg skal analysere et digt af Naja Marie Aidt.:
SPRING:
Der er 3 dage igen. Tusindvis af timer
Vi var limet sammen, nytåret er krystalnat og lys.
Et slidt tarotkort viser mig paradis. Fjernsynet kværner i den røde stue.
Skinbarlige timer går.
Der skal lukkes og slukkes for den sidste tid træerne vil stivne i sorte grimasser
bøgen vil springe ud Giv mig
søvnen, sulten, føddernes automatik til at løbe gennem timeglasset med jeg taler
til frygten der står som en em om mine åbne vinduer, til den klare stjerne
over min vugge, vor fælles dåbsdag.
Og jorden svarer; duerne kopulerer hårdt på gesimsen vinterægget klækkes i reden
håbet vender os mod en sprække i døren Døren
sprækker, en brud bærer lyset frem Kærligheden
viser sig at være en dyb ufattelig biologi.
Da står vi i ruinerne, øverst i et mægtigt bygningsværk, vi skriver på ruden
med spyt Bøj armen om mit liv Spring ned fra stolen Hold de små børn frem
så de kan kysses.
Jeg er utrolig dårlig til sådan noget med at analysere.. Jeg har gennemgået analyseskemaet her på siden, og nået til at jeg simpelthen mangler at forstå digtet.. den røde tråd.. temaet.. Hun har skrevet det opfordret til en poetisk nedtælling i politiken i forbindelse med årtusindskiftet!
Håber at der er nogen med lidt højere abstraktionsniveau end mig!
Skriv et svar til: Naja Marie Aidt
Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk?
Klik her for at oprette en bruger.