Oldtidskundskab

Modstander af demokrati

05. april 2007 af Feather (Slettet)
Hvem var det nu, der var modstandere af demokrati i antikkens grækenland? Var det Platon, Aristoteles eller Sokrates (eller dem alle), og hvad var deres begrundelse?

Brugbart svar (1)

Svar #1
05. april 2007 af Waterhouse (Slettet)

Ingen af dem var særlig begejstrede for det. Platon og Sokrates (de er svære at skille ad) så langt mere op til Spartas autoritære militærdiktatur end Athens demokrati. Argumentet var, at på samme måde som en skomager var langt mere egnet til at reparere en sko end en sømand var, ville folk der forstod sig på at lede et folk være langt mere egnede til det, end tilfældige mennesker fra gaden. Endvidere mistede Platon en hel del tiltro til det atheniensiske demokrati efter Sokrates død, da han mente at den demokratiske opbygning af systemet var direkte ansvarlig for at dømme Sokrates til døden. Platons politiske filosofi kan du finde i staten, eller få beskrevet en del steder på nettet...den er ret handy at have styr på.

Aristoteles gjorde sig mere i at beskrive de forskellige styreformer man fandt i samtidens Grækenland, end at opstille utopiske stater som Platon gjorde det. Alligevel var han dog heller ikke venligt stemt overfor demokratiet - pøbelvældet, som han kaldte det -, og foretrak at en lille gruppe retfærdige aristokrater eller en god monark regerede.

Svar #2
05. april 2007 af Feather (Slettet)

Tak for opklaringen... det lyder til du har styr på det!

Brugbart svar (1)

Svar #3
09. april 2007 af Lumpus (Slettet)

Hmm.

#1 - Jeg tror virkeligt ikke man kan påstå at Platon/Soktrates, på nogen måde så op på Sparta, eller nogen af de ioniske byer overhovedet.

De ville jo gerne oprette et samfund hvor de mest intelligent 'filosoffer' regerede - kan man næppe sige var helt forholdende i Sparta.

Brugbart svar (1)

Svar #4
16. maj 2007 af Nejtaktilspam (Slettet)

Jeg må give Lumpus ret. Platon var ikke fan af timokratiet (i bund og grund oligarki) i Sparta, men derimod "Den gode stat", som han beskriver i Staten.

Iflg. Platon forfalder "Den gode stat", som styres af filosof-konger til timokrati, hvilket bliver til oligarki, hvorefter det bliver til demokrati, og tilsidst tyranni.

Skriv et svar til: Modstander af demokrati

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.