Studievejledning
Fravær
Har vi ikke ansvar for egen læring?
Så længe man selv kan varetage sin uddannelse ("du går her for din egen skyld"), så er det da ligegyldigt om man har 0% eller 50% i fravær. I sidste ende skal man selv stå til regnskab!
Svar #1
23. april 2007 af Peden (Slettet)
Svar #2
23. april 2007 af Riemann
Når man ikke kommer til undervisningen kan ens underviser ikke vurdere ens evner og derfor er det vel nødvendigt at man kommer op i fuldt pensum for at man kan blive testet i hele pensum
Svar #3
23. april 2007 af Mandelbrot (Slettet)
Ens læsepensum er dog en del større, hvis man går op i fuld pensum.
Hvis man har et fravær på 14%, skal man tænke på at det er svært for læreren at bedømme en, da man ikke er der så tit.
Hvad jeg skriver er i henhold til den gamle reform, men jeg kan forestille mig, at det er nogenlunde det samme som i den nye reform.
Svar #5
23. april 2007 af allan_sim
"Ens læsepensum er dog en del større, hvis man går op i fuld pensum."
Ikke efter den nye ordning, hvor pensumbegrebet ikke længere eksisterer.
Svar #6
23. april 2007 af hiat (Slettet)
#1 Jeg har ikke forstå, hvad ens alder har med det at gøre. Gymnasiet er ikke obligatorisk i modsætning til folkeskolen, dvs. gymnasiet i princippet kan være ligeglad med om eleven har fravær, så længe han er i stand til at gennemføre uddannelse og ikke er til gene for de andre i klassen (larm og urolighed etc.).
Årskarakter er fint nok, men hvis man kommer op i alle afsluttende fag (som min ven gjorde i 1g), så er årskaraktererne jo alligevel ligegyldige.
Og hvis fraværsberegningen virkelig er det eneste incitament for at møde op og modtage (gratis) uddannelse, så skal man nok lave noget andet!
(Hvis man ser bort fra det tilfælde, hvor en gymnasial uddannelse er et adgangskrav til videregående uddannelser).
Svar #7
23. april 2007 af hiat (Slettet)
#2+#3
I skriver lidt det samme, nemlig: "Hvis man har et fravær på 14%, skal man tænke på at det er svært for læreren at bedømme en, da man ikke er der så tit." Det er selvfølgelig rigtig nok. Og lige netop derfor er det en god grund til at give eleverne en prøve, for at teste deres kundskaber... det er også mere objektivt (ja, undskyld til alle gymnasielærere :p).
At være selvstuderende er ikke det samme som at være normal gymnasieelev. Man skal selv danne sit eget pensum efter bekendtgørelsen (eller noget i den retning), og man skal kunne argumentere for opbygningen. Det er ikke let.
Man kan så sige, at det er hans egen skyld... men jeg forstår ikke, hvor man skal dømmes og straffes efter fravær, og ikke kundskaber! Man burde selv kunne administrere sin tid.
(PS: Han har mere end 14% fravær. Det var bare et eksempel, og ikke for at skræmme jer derude med samme fraværsprocent :p)
Svar #8
23. april 2007 af allan_sim
"Årskarakter er fint nok, men hvis man kommer op i alle afsluttende fag (som min ven gjorde i 1g), så er årskaraktererne jo alligevel ligegyldige."
Forkert, årskarakteren har også betydning, selvom man kommer til eksamen i et fag.
Til debatten i øvrigt har jeg sådan set ingen holdning (eller rettere sagt, så beholder jeg den for mig selv), men jeg kan da henvise til den bekendtgørelse, som skolen (og dermed rektor) lever under:
http://147.29.40.91/_LINK_0/0&ACCN/B20060122205
Svar #9
23. april 2007 af allan_sim
Og linket som så - igen - ikke kunne vises, er
h t t p: // 147.29.40.91/_LINK_0/0&ACCN/B20060122205
Svar #10
23. april 2007 af hiat (Slettet)
Jeg har dog lige et spørgsmål: " 6) Bortvisning (udskrivning). Stk. 2. Afgørelser i henhold til stk. 1, nr. 4-6, skal så vidt muligt træffes senest en måned før offentliggørelsen af den årlige plan for prøvernes afholdelse."
Så vidt jeg ved offentliggøres den mdt. eksamensplan i midten af maj, derfor er der mindre end en måned til. Holder det argument "i retten"?
Svar #11
23. april 2007 af allan_sim
Bemærk vendingen "så vidt muligt". Den åbner op for muligheden for at bortvise indenfor en måned inden eksamensplanens offentliggørelse, så længe bortvisningen er i overensstemmelse med skolens egne studie- og ordensregler.
Svar #12
23. april 2007 af hiat (Slettet)
I min verden bør bekendtgørelser og andre officielle dokumenter være sort/hvid. Enten bliver kan man blive bortvist helt ind til skoleslutningen eller også kan man blive bortvist en måned før. I praksis gør det jo ingen forskel på den bortviste elev, bare fordi dokumentet indeholder nogle formuleringer der kan tvistes. I sidste ende "vinder" rektor alligevel.
Jeg må nok erkende, at der ikke er så meget jeg kan gøre for ham, men i det mindste kan jeg være sur på hans vegne :)
Svar #13
23. april 2007 af allan_sim
Gymnasiebekendtgørelserne lægger i vid udstrækning op til lokal styring på det administrative punkt - og det gælder især for studie- og ordensreglerne. Det er også derfor, at man efter reformen ikke længere har de samme fraværsgrænser på alle landets gymnasier.
Du kan jo prøve at vende den om. Formuleringen med "så vidt muligt" kan være at beskytte eleverne mod hævntørstige rektorer rundt omkring i landet, men en formulering om at det altid skulle være senest en måned inden offentliggørelse duer ikke, da det giver en forsømmelig elev mulighed for at være fraværende i en hel måned af skoleåret uden konsekvens.
Så kan man være enig eller uenig i, om fravær skal noteres overhovedet, men sålænge det skal, så må man formulere sig i overensstemmelse med intentionerne.
Svar #14
23. april 2007 af hiat (Slettet)
Det har du selvfølgelig ret i. Jeg tænkte ikke på de "ekstreme tilfælde".
Svar #15
23. april 2007 af Banjo_Næstved (Slettet)
Svar #16
23. april 2007 af hiat (Slettet)
Netop: Hvis man selv havde ansvar for egen læring, så ville man kunne spare læreren væk. Nu er det langt fra realistisk, at en gymnasieelev kan tilegne sig viden på egen hånd, og derfor skal undervisningen stadigvæk eksisterer som et tilbud. Men det skal ikke straffes, hvis man ikke møder op, så længe man har det faglige i orden!
Jeg forstår ikke dit argument med forældre og børn. Gymnasiet er ikke en børnepasning.
Jeg ser afleveringerne som et tilbud: De hjælper os med træning til den skr. eksamen. Selvfølgelig er der nogen afleveringer, der skal afleveres: studieretningsopgaven, AT-synopsis etc. Men dette er alle prøver, hvor man bliver bedømt af en ekstern censor!
Det kan godt være, du ikke bryder dig om personer, der pjækker. Men i sidste ende handler det om den faglige kunnen, ikke om man kan stå op om morgenen for at møde kl. 8 til en spændende historietime.
Svar #17
23. april 2007 af Banjo_Næstved (Slettet)
Og du kan ikke klare dig ud fra bare prøver, prøver dækker sjældent er bredt område inden for et bestemt fag, og hvordan ville du kunne bive bedømt i et mundligt fag som samfundsfag. Det er trods alt obligatorisk i den nye reform.
Årskarakteren afspiller blandt andet din kunne i året. Årskarakteren afspiller også hvor ofte man er til timerne og hvor aktive man er. Som der også står i mange skolers reglement så tilrettelægger læreren undervisning til at der er en klasse til stede. Dette ville ikke være muligt, da læren ingen ide har om hvor mange de ville være fra gang til gang, og der kan derfor ikke planlægges undervisning.
Kort og godt, ingen ordenlig mulighed for læren at forberede sig til timerne hvis han/hun ikke ved hvor mange der kommer fra gang til gang, og derfor spild af tid, derfor er der mødepligt.
Det er også noget man acceptere når man starter på en uddanelse!
Svar #18
24. april 2007 af allan_sim
Hvis du skal argumentere imod hiat, så må du hellere selv sætte dig ind i den reform, som du henviser til. Dit indlæg har flere faktuelle fejl.
1) Krav om oplysningsseddel ved fravær er ikke generelt eksisterende.
2) Årskarakteren afspejler ikke tilstedeværelsesprocent og aktivitetsniveau i timerne. Hvis den anvendes således af dine lærere, overholder de ikke bekendtgørelsen.
3) At læreren forbereder og underviser efter tilstedevær er ikke et argument imod hiats. Disse forhold ville jo ændre sig, hvis hiats forslag var virkelighed.
Svar #19
24. april 2007 af Banjo_Næstved (Slettet)
3# Jeg kan ikke se hvordan en lære skal kunne forberede sig til timer hvis han/hun ingen ide har om hvor mange der kommer. Derved har flere naturfag fag som kemi, fysik og biologi forsøg, her er det også væsentligt for læren at vide hvor mange der kommer. Dette ville føre til at skolerne enten spildte en masse penge på materialer, eller at der ikke var nok til de elever der kommer. Til dette er jeg ikke blind for at der nok kunne laves en gylden middelvej.
Svar #20
24. april 2007 af allan_sim
Aktivitetsniveau og fagligt niveau hænger som oftest sammen. Men du fik det formuleret, som om aktivitetsniveau i sig selv afspejler en årskarakter, hvilket ikke er rigtigt. En svag elev kan sige nok så meget hos mig, hvis det kun er nonsens, der kommer ud. Omvendt kan en stærk elev med få velkvalificerede indlæg placere sig solidt.
Mht. forberedelse - som jeg skrev, ville forholdene ændre sig, hvis der ikke var krav om tilstedevær. Hele strukturen af uddannelsen ville skulle laves om, så der f.eks. i højere grad ville være forelæsninger på større hold. Så at du ikke kan se, hvordan læreren skulle kunne forberede sig er forståligt, da du hænger fast i en forkert præmis, nemlig at forberedelsen skal være som nu.