Dansk

Romantisme/biedermeier, modernisme og digtanalyse

28. maj 2007 af Blomsterpige1 (Slettet)
Hej alle!

Jeg er i den heldige situtation at skulle op til studentereksamen i dansk (gab..) Det har aldrig været mit stærke fag, og jeg har et par hurtige spørgsmål som jeg utrolig godt kunne tænke mig at en der vidste lidt mere om emnet (end mig..) kunne svare på.
Jeg har ledt overalt, og jeg synes at mange er de noter jeg finder er uoverskuelige. Det jeg søger er derfor korte og præcise beskrivelser, der kan give et overblik. Og evt. nogle henvisninger til netsider man kan bruge?

1. Så hvidt jeg har forstået, er biedermeier og romantisme hinandens modsætninger. Men hvordan kan det så være, at når man ser på kendte forfattere fra den tid, er de samme? som S.S. Blicher, HC Andersen, osv?

2. Er der nogle der kan skrive med gode konkrete ord hvad modernisme er? Det er vist et meget bredt begreb

3. Digtanalyse. Er der nogen der har en god model, eller kender til en? Hvor alt står beskrevet, med rim, bogstavrim, metrik, A/B/C-former, und so weiter?

På forhånd tak, og held og lykke til alle der skulle være så priviligerede også at skulle op i dansk ;-)

Hilsner,
blomsterpigen

Brugbart svar (0)

Svar #1
28. maj 2007 af schoedts12 (Slettet)

Hej blomsterpigen :)

Jeg ved ikke om du kan bruge den men denne model bruger vi (2g) og den er udarbejdet af vores egen lærer. Rigtig god og nyttig hvis du spørger mig.

http://peecee.dk/?id=48576

Og har også lige en litteraturhistorisk oversigt som du måske kan få brug for ;)

http://peecee.dk/?id=48577

Håber du kan bruge noget af det!

Mvh.
Joachim

Brugbart svar (0)

Svar #2
28. maj 2007 af McMaster (Slettet)

1. Så hvidt jeg har forstået, er biedermeier og romantisme hinandens modsætninger. Men hvordan kan det så være, at når man ser på kendte forfattere fra den tid, er de samme? som S.S. Blicher, HC Andersen, osv..

Dette spørgsmål giver ikke mening - omformuler venligst!

Svar #3
28. maj 2007 af Blomsterpige1 (Slettet)

Okai.. Det kan godt være det blev lidt uklart i min desperation :-) Altså.. Jeg mener bare, at såhvidt jeg har forstået det, kendetegnes romantismen ved det interessante, farlige, erotiske, splittelse, mens Biedermeier kendetegnes ved idyl, det kendte, familien mm.. (hvad i øvrigt forskellen på dette og romantikken?). Og jeg forstår bare ikke hvorfor forfatterne (som HCA, St. St. Blicher) nævnes i begge kategorier?

HÅber det var lidt mere forståeligt..

Svar #4
28. maj 2007 af Blomsterpige1 (Slettet)

Til Joachim.. 1000 tak skal du have :)

Brugbart svar (0)

Svar #5
28. maj 2007 af Hoys (Slettet)

Bogmærker lige tråden - er i samme situation. Skal også op i dansk og er på bar bund (;

Brugbart svar (0)

Svar #6
28. maj 2007 af schoedts12 (Slettet)

Var så lidt ;)

Brugbart svar (0)

Svar #7
28. maj 2007 af Fætter Guf (Slettet)

Biedermeyer er en underafdeling indenfor romantikken, der ligger vægt på de borgerlige dyder, som fx hjemmet

Brugbart svar (0)

Svar #8
31. maj 2007 af dittetvede (Slettet)

Biedermeier 1820-1870:

Fra begyndelsen af 1800-tallet var det ikke muligt for borgerne i Danmark at beskæftige sig med politiske forhold. Politisk debat kvaltes af enevælden. Landet oplevede samtidig en række nationale tilbageslag: Københavns bombardement, tabet af flåden, statsbankerot, tabet af Norge.

I denne situation er der ikke plads til romantikkens store organismetanke og vilde idealisme.

I stedet skaber man (det kulturbærende borgerskab) en mindre helhedsopfattelse inden for trygge og kendte rammer: ægteskab, familie, hjem lilleby. Farlige drifter i mennesket fortrænges - ligeledes farlige politiske ideer udefra.

I litterature og i kunsten i det hele taget giver denne Biedermeier-indstilling sig udtryk i idyllisering, forskønnelse og harmonisering. Sociale problemer, politik, seksualitet skrives der ikke om.

Tydeligt ses forskellen fra romantikken i naturbeskrivelsen: man beskriver ikke den vilde natur, men den bynære, kultiverede (haven, parken). Litteraturen bliver mere realistisk, men det er en poetisk realisme (forskønnende, idealiserende).



Romantisme 1820-1850:

I takt med udviklingen af det liberalistisk-kapitalistiske samfund mister kunstneren sin store betydning. Nye grupper (embedsmænd, fabriksejere, grosserere) vinder frem. Kunstneren er overladt til markedskræfterne - hans kunst er et produkt blandt mange andre. Kunstneren isoleres og føler sig tit i opposition til den herskende verdensorden (mere i udlandet end i Danmark).

I romantismen begynder forfatteren at tvivle på romantikkens store og biedermeierens mindre helhedssyn. Mennesket vil gerne have del i det store, uendelige og guddommelige, men kræfter i det jordiske liv binder det: drifter, samfundsforhold. Det ideelle virker som en tom illusion.

Litteraturen bliver mere realistisk. Der gøres mere ud af det psykologiske - ofte behandles med forkærlighed de mørke og grumme sider af menneskesindet.. Seksualiteten er ikke mere et fortrængt tabu-emne. Forfatteren reflekterer, hvor han i romantikken følte spontant. Man beskæftiger sig med det interessante - et modeord i romantismen. Man vælger ofte eksotiske, fremmedartede miljøer.

Savnet af harmoni og helhed giver sig forskellige udtryk hos romantismens forfattere.


Modernisme er et meget bredt begreb, og det har forskellige betydninger alt efter hvilken litteratur historisk periode du arbejder med. Derfor er det lidt svært at svare på.


//Ditte

Brugbart svar (0)

Svar #9
31. maj 2007 af Hoys (Slettet)

# 8 - MANGE TAK (=

Brugbart svar (0)

Svar #10
01. juni 2007 af Hoys (Slettet)

# 8 - Rigtig gode notater! Du har ikke lignende indenfor emnerne middelalder, renæssance og reformation, barokken, oplysningstidenm, det moderne gennembrud og det folkelige gennembrud, som du måske vil bytte? Evt. for religion eller psykologi?

Skriv et svar til: Romantisme/biedermeier, modernisme og digtanalyse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.