Tvungent A-niveau

Jeg synes det lyder som en god idé.. På den nye reform har man jo alligevel også tvunget A niveau i dansk og historie - så et tvunget A niveau mere, gør vel ikke den store forskel..
Men jeg synes nu at engelsk burde være et af de fag, man kan vælge imellem..

#1
Grunden til, at engelsk ikke er blandt de fag, er jo, at der i forvejen er så mange, der vælger engelsk, at det ikke er nødvendigt at tvinge folk til at vælge engelsk...

#2 Ja, det er selvfølgelig rigtig nok.. :)

For det første forstår jeg ikke, hvorfor det er netop de fag. Nu har jeg ikke anden statestik, end hvordan det er på mit gymnasium, men hvorfor er det et problem, at elever vælger eksempelvis biologi fremfor kemi/fysik. Biologi er en langt "yngre" videnskab, hvor der foregår en masse udvikling netop i denne periode, så det er da kun godt hvis der er mange der vil læse biologi.

Det samme med fransk/tysk. På mit gymnasium er der rigtig mange, der vælge at fortsætte med tysk fra folkeskolen. I denne sammenhæng mener jeg det er godt med diversitet, så jeg forstår ikke hvorfor tysk og fransk skal stå på listen, når fx. spansk ikke skal. Igen, jeg har ikke nogen statestik, men på mit gymnasium er der langt flere der har tysk end spansk.

Citat fra artiklen:
"Det er ikke mindst de naturvidenskabelige fag, der er i krise i gymnasiet.
Nye tal fra Undervisningsministeriet viser, at 34 procent af 1. g’erne har valgt en naturvidenskabelig retning. "

Hvordan kan man først sige, at de naturvidenskabelige fag er i krise, og så efterfølgende skrive, at 34% har valgt en naturvidenskabelig studieretning!? På uvm.dk kan man se, at det fordeler sig utrolig fint med cirka 1/3 til hhv. samfundsfaglig, humanistisk + kreativ og naturvidenskab.

#4
Tysk kontra spansk, tror det skyldes, at tysk er langt mere væsentligt for den almindelige dansker end spansk er. Tyskland er Danmarks største samarbejdspartner indenfor handel, og det er vores naboland, så det siger lidt sig selv, at man vil tvinge folk til at vælge tysk eksempelvist fremfor at vælge spansk. Men kan jo stille sig spørgsmålet, hvad en gymnasieelev skal med spansk?


Jeg tror, de 34 % skal sammenlignes med forholdene inden reformen. Umiddelbart vil jeg tro, at fordelingen inden var ca. 50-50, altså sproglig og matematisk. Der er altså faldet 1/3 fra på den naturvidenskabelige linjer, og så går jeg udfra, at det især er problemtatisk, fordi elever på ikke-naturvidenskabelige linjer, ikke vælger naturvidenskabelige fag som valgfag, selvom de har mulighederne til det..

Just my 5 cents :-)

Det er jo helt urimelig krav. At dansk og historie er tvunget på A, ser jeg ingen problemer med. Vi lever trods alt i Danmark, og skulle derfor gerne kunne det danske sprog samt vort lands historie.

De andre fag ser jeg dog er helt urimelige. Personligt valgte jeg tysk i folkeskolen, som jeg var ufattelig dårlig til. Ved at have muligheden for at vælge et andet sprog, russisk på A, kan jeg sikre mit snit samt overlevelse på gymnasiet. Så er sprogene ude.. og så kommer matematik, fysik og kemi. Hvad i alverden gør de sproglige elever?! Jeg tror A-niveau Kemi/Fysik/Matematik kan mærkes langt mere end A-niveau dansk/historie.

Nu kan jeg selvfølgelig ikke sige dette med sikkerhed, men efter at have gået på 3. forskellige gymnasier under den nye reform, samt have venner på endnu flere forskellige gymnasier, kan jeg tillade mig at påstå, at disse fag IKKE er de mest valgte?! Tværtimod bliver mere samfundfagsorienterede linjer helt fyldt op, med sommetider 2 klasser af samme linje på et gymnasie.

Bertel Haarder burde selv forsøge at gå i gymnasiet under den nye reform.

p.s Rettelser af denne kommentar behøves ikke. Jeg læser til eksamen, så har ikke tid til at være fancy, men blot udlægge min mening.

Hmm, jeg spekulerer lidt over, hvor stort problemet rent faktisk er - hvor mange elever er ikke på enten en naturvidenskabelig studieretning, hvor MatA så godt som altid er obligatorisk, eller på en sproglig linje hvor man (ofte) har tysk eller fransk som et af fremmedsprogene. Dem der bliver ramt, så vidt jeg lige kan se, er dem hvis A-fag er en kombination af biologi, engelsk, musik og de klassiske sprog.

Jeg forstår ikke Haarders argument med at gøre de populære fag obligatoriske ("Statistikken viser, at netop de fag som oftest bliver valgt fra af eleverne", fra artiklen). Hvis fagene er populære, hvorfor så gøre den obligatoriske? Valgfagene er eleverne som regel glad for, da de føler, at de selv har valgt dem. Hvis man bliver tvunget til at vælge en af de fem fag, så er det ikke lige så sjovt.

Derudover kommer de samfundsfaglige da også i klemme.
Iflg. statistikkerne er samfundsfag, engelsk, biologi og til dels spansk de store vindere ved den nye reform (set relativt i forhold til før). Det er selvfølgelig endnu ikke sikkert, da man stadigvæk kan nå at tage valgfag i 2g og 3g. Jeg ved ikke, hvilke statistikkerne Haarder taler om, men på http://www.uvm.dk/nyheder/gymnasiereform/documents/studieretninger.pdf , s. 2, ser man tydeligt, at fag som mat A, fys A og kemi A er gået kraftigt tilbage i forhold til før reformen, mens bio A er gået en smule frem. På s. 3 ser man desuden, at eng A, samf A og spansk A er gået frem, mens fransk A og tysk A er gået kraftigt tilbage.
Den mest populære studieretning er da også Eng A + samf B, som 1/4 af gymnasieeleverne har!
Dette må derfor være Haarders begrundelse: At der er for så, der vælger de fem fag. Hvilket egentlig er ironisk, fordi gymnasiereformens formål var at få flere til at læse naturvidenskab.

#5
På mit gymnasium var det 5 ud af 8 klasser på min årgang, som havde valgt den matematiske linie, så det er da et enormt fald ifht., hvordan fordelingen er nu.