Debat

Hjælp! Jeg vil gerne skifte uddannelse

24. april 2021 af Ahornstræ

Hej, jeg har rodet mig selv ud i noget jeg får svært ved at komme ud af. Til at starte med, ville jeg gerne sige at jeg har bakset med en masse ting, som har været med til at gøre mig komplet elendig i skolen.  Undskyldning eller ej, kald det hvad du ville, men det har i hvert fald haft en effekt. Jeg har altid fulgt mine interesser. I børnehaven og grundskolen var der altid noget jeg ikke gad at lege, for mine interesser var slet ikke samme sted. Jeg havde rigtig svært ved at tolke andre, og tog ofte ting lidt for bogstaveligt. Det ville sige, at da min ene veninde(jeg havde 5 veninder i klassen) sagde at jeg var alt for stædig og det begyndte at blive irriterrende, holdte jeg helt op med at snakke, fordi alt jeg sagde, bare var den omvendte mening af min venindes. Jeg har altid været meget kritisk og bestemt, hvilket både har gode og dårlige sider. Sagen er, at dette træk gjorde, at jeg mistede alle mine veninder i klassen, fordi jeg aldrig snakkede mere. Dette resulterede i at jeg blev mobbet 2 år efter af alle i min klasse, og jeg turde derfor ikke at sige noget som helst. Jeg begyndte at få dårlige karakterer, fordi jeg dermed ikke turde bidrage med særligt meget i gruppearbejde da jeg følte at alt jeg sagde, var alle uenige i, og jeg gik fra at være klassens mest livlige pige, til at være den stille og generte pige. Mine lærerer begyndte at være efter mig, og sagde meget tydeligt indikrekte, at jeg ikke kunne en skid og aldrig blev til noget. Mine forældre hørte dette og begyndte selv at tro på det. Så jeg fik skæld ud... meget skæld ud. Faktisk så meget, at jeg blev bange, for både mine forældre og skolen. Jeg fik skæld ud, trusler og slag derhjemme og når jeg kom over i skolen blev jeg drillet af eleverne og nedgjort af lærerne. Jeg begyndte derfor, at komme forsent og pjække, fordi jeg havde det elendigt med alt. Om vinteren tog jeg min skoletaske, min computer og varmt tøj på. Jeg blev hverken hjemme eller gik i skole, i stedet gik jeg en lang tur, slog mig ned et sted udenfor, hvor der var læ, og begyndte at lave alle de opgaver vi fik i skolen på lectio. Jeg sad der i 7 timer i træk i flere dage. Efter skole hvor alle mine klassekammerater var gået hjem, sad jeg typisk i klasselokalet og hang ud til klokken var 8/9, fordi jeg ikke havde lyst til at være hjemme. Jeg elskede jo stadig mine forældre, og vidste også godt at de havde en hård tid derhjemme med deres egne problemer. Derfor var mine problemer for meget at rumme for mine forældre, og valgte derfor at straffe mig for ikke selv at finde en løsning på egne problemer. Jeg vidste godt, at jeg nu også var kommet bagud fagligt, og blev derfor nødt til at samle modet til mig og spørge om hjælp. Først spurgte jeg lærerne, men de blev bare sure og valgte kun at hjælpe de andre elever. Så spurgte jeg min veninde, men hun  havde svært ved at forklare det, så spugte jeg mine søskende, men de anede ikke noget om det, og til sidst spurgte jeg mine forældrer, men når de hjalp mig havde de en ubehagelig nedladede tone. Jeg var rædselslagen, men jeg fik hjælp. Jeg fik topkarakter med hårdt arbejde i alle fag, fordi jeg absolut ville videreuddanne mig. Nogle af mine lærerer troede, at jeg havde snydt til eksamen, men sandheden var bare hårdt arbejde og de kunne heller ikke finde andet på min computer end en søgning på møbelindretning og farvekort, på trods af at de ikke engang havde involveret mine forældre i det inden. Jeg fortsatte herefter i 10. klasse, hvor jeg fik mange nye venner, og hvor jeg denne gang ikke behøvede hjælp længere af mine forældre. Jeg vidste hvad jeg lavede og fik stadig topkarakter, især i Matematik. På samme tid, fandt jeg ud af at jeg havde psykisk udviklingsforstyrrelse. Alt var dog godt, jeg startede på gymnasiet, havde en masse venner, fik stadig gode karakterer, og mine lærerer og forældre var blevet lidt mere overbevist om at jeg var dygtigere end hvad jeg så ud til i 8. klasse. Sagen er den, at jeg har haft angst og trauma lige siden oplevelsen i grundskolen. Jeg var mega glad, for min grundforløbsklasse på det nye gymnasie, men vi skulle ud i nye klasser, og den nye klasse havde en anden stemning som mindede for meget om min grundskoleklasse. Jeg fik 5 faste venner i den nye klasse, men resten var jeg utryg ved. Jeg blev derfor stille igen blandt dem, og fik præsentationsangst. Senere viste de sig, at være ligeså ubehagelige i tonen som min gamle klasse. Nu er der blevet skabt præcis de samme problemer, som der opstod i 6-8/9 klasse og jeg har fundet ud af at jeg har en meget slem Social angst, der er kommet af alt den trauma som grundsskolen har medført sig. Jeg søgte om ekstra hjælp og støtte på skolen, men indtil videre har jeg kun fået hjælp på et område der slet ikke hjælper mig, men tværtigmod gør min angst værre. I mellemtiden har jeg fundet mig selv og mine interesser. Jeg er ikke usikker længere på hvem jeg selv er og har derfor brugt alt min tid, på at blive bedre til mine interesser og talenter med henblik på at opnå noget stort. Jeg gjorde dette, fordi min angst og mine personlige udfordringer forsvandt, lige så snart jeg beskæftigede mig med noget der gjorde mig glad. I dag er jeg pisse dygtig til håndværkerfagene, design og arkitektur. Problemet er, at mine karakterer i skolen er elendige nu, fordi jeg simpelthen ikke har kunne fokusere med min angst der ligger og summer i baggrunden. Jeg er voldsomt ked af det og står faktisk i en situation, hvor jeg får svært ved at endre mit snit. Snittet er desværre indikrekte afgørende for min plads på en højere uddannelse. Jeg tænker på, at droppe ud og skifte til en EUX, også fordi jeg samtidig ikke synes at det praktiske arbejde blev inddraget nok på HTX. Jeg ville se, om jeg kan få rettet op på mit snit, fordi jeg ved at jeg er dygtig nok, så længe jeg laver det der gør mig glad. Mine forældre siger dog, at hvis jeg dropper ud, bliver jeg smidt ud af huset, men jeg er så dårligt stillet i 2.g at det næsten ville gøre mere skade at afslutte 2.g først. Jeg har heller ikke råd til at flytte ud, fordi jeg indtil videre har været enormt glad for frivilligt arbejde, med ønsket om at hjælpe andre uden at tage noget fra dem. Jeg er også bange for, at nogle af mine karakterer kan være for lave til at jeg overhovedet kan komme ind på EUX. Jeg tror det ikke, da det er mine karakterer fra 1.g der vidst gælder, men mine karakterer i 2.g er forfærdelige og jeg er derfor også bange for, at blive valgt fra på det nye uddannelsessted. Nogen der har prøvet, at stå i en lignende situation, og kom i ind på de nye uddannelsessteder, efter at havde droppet ud med forfærdelige karakterer i bagagen? 


Skriv et svar til: Hjælp! Jeg vil gerne skifte uddannelse

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.