Andre fag

Teori og praksis

13. juni 2007 af Erik Morsing (Slettet)
Man kan måske en gang imellem godt føle, at der er meget teori (matematisk, sprogligt grammatisk, kemiformler o.s.v) og for lidt relatering til det virkelige liv. Hvis jeg må give jer et råd, så er det, altid at forsøge at finde ud af, hvorfor en teori er opstået og om muligt selv finde på ting, hvor man kan bruge sin teori, så bliver den ikke så ”tør”. For eksempel differentialligninger, som vi har haft temmelig mange af herinde: Spørg jer selv :Hvor bruger man det? Hvad er de gode til at beskrive? Her er netop nu en, der spørger om bølger, og dem kan man jo netop beskrive ved en differentialligning. Men ellers er der mange andre fag, hvor det altid er fornuftigt at spørge sig selv: Hvad kan jeg bruge det til, hvor kan jeg bruge det henne? Skal man for eksempel kunne gennemskue det næsten uigennemsigtige bankmarked, er det nødvendigt, at man lærer simpel rentesregning og annuiteter. Vil egentlig gerne hører jeres kommentarer til dette oplæg og meget gerne med praktiske eksempler, som læserne kan lære noget af.

Skriv et svar til: Teori og praksis

Du skal være logget ind, for at skrive et svar til dette spørgsmål. Klik her for at logge ind.
Har du ikke en bruger på Studieportalen.dk? Klik her for at oprette en bruger.